Donald Trumps tilbagevenden betyder enden på »dekarbonisering« i USA, mens Kina aldrig har overvejet at gøre noget lignende. Så hvad skal Europa gøre nu? Fuldføre sit grønne selvmord eller trække i nødbremsen, mens der stadig er tid?
Og hvad med invasionen af migranter ? Skal Europa lade den fortsætte som hidtil?
Det synes at være de to mest presserende spørgsmål for vores vaklende kontinent efter den 5. november.
Man ser sig forgæves omkring blandt de tåber, som i øjeblikket udgør næsten hele den politiske elite i Europa, for at finde svar på sådanne spørgsmål.
I Bruxelles fastholder den nyligt genvalgte formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at EU’s Green Deal er på plads, men indflydelsesrige dele af hendes partigruppe i Europa-Parlamentet – Det Europæiske Folkeparti (EPP) – har signaleret deres modstand mod det fremtidige forbud mod brændstofbiler, og ønsker tydeligvis at afbøde de skadelige virkninger af klimapolitikken, samtidig med at de prøver at lade som ingenting.
I Berlin er den trængte ministerpræsident Olaf Scholz opsagt i afventning af et nyt valg, som CDU vil vinde, men der er indtil videre ingen tegn på, at Friedrich Merz har tænkt sig at skrotte Energiewende. I værste fald bliver han nødt til at danne regering med De Grønne, som tydeligvis ikke ønsker at sætte hårdt mod hårdt i dette spørgsmål.
I Paris er præsident Emmanuel Macron blevet frataget magten af et parlament, som efter nyvalget er temmelig uregerligt og næppe vil lade ham få sin vilje i vigtige sager. Og inden det næste EU-valg vil han også være ude af spillet.
Og i London … nej, glem det.
Mange har undret sig over, hvem der egentlig styrer USA i disse dage, men med denne impotente flok her på vores side af dammen kan man lige så godt spørge, hvem der styrer Europa.
I torsdags mødtes Europas politiske elite til et uformelt møde i Budapest, som havde en officiel dagsorden, men den egentlige var »Hvad fanden gør vi nu?«.
Til stede på mødet var den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, som med et mere træt ansigt end normalt proklamerede, at det hastede med at gennemføre hans plan for EU’s fremtid, som indebærer at påtage sig en enorm gæld for at investere i forsvar, digitalisering og det »grønne skifte«.
Men hvor ivrig er Europa efter at gennemføre et eksperiment, som allerede er ret fremskredent i et Tyskland, der af samme grund er ved at af-industrialisere?
Den italienske premierminister Giorgia Meloni havde sin egen måde at sige nej til det »grønne skifte« på: »Ja til at investere i forsvaret«, sagde hun og tilføjede, at «der er mange ting, vi gerne vil gøre, men det kommer ikke på tale at sende en for høj regning til befolkningen.
Det er, som om de få tænkende mennesker i Europas politiske klasse venter på det rette øjeblik til at lancere et frontalangreb på klima- og energipolitikken i EU’s og landenes institutioner.
Melonis partikollega fra Fratelli d’Italia (FdI), MEP Nicola Procaccini, som leder gruppen De Europæiske Konservative og Reformister (ECR) i Europa-Parlamentet, er institutionelt mere åbenmundet end den italienske premierminister.
I et interview med La Verità fortæller Procaccini begejstret, at Trumps valgsejr er »et slag i ansigtet på Bruxelles’ Green Deal« og vil presse EU til at opgive en klima- og energipolitik, som han mener er resultatet af en ideologisk fanatisme, der ignorerer de økonomiske realiteter.
»Landmændenes oprør i Europa viste, hvad der var på vej,« siger han:
Jeg tror, at der allerede i slutningen af sidste valgperiode var en form for genovervejelse, også efter traktor-protesten. Jeg tror, at de næste fem år kommer til at ligne de sidste tre måneder af den seneste valgperiode i Europa-Parlamentet meget mere end de foregående fire år og ni måneder, hvor vi kørte med fuld fart mod afgrunden.
Trumps valgsejr viser, at de fleste mennesker heller ikke ønsker masseindvandring,« siger Procaccini, som håber på en afsmittende effekt i vores nabolag.»Men lige nu lever vi i limbo her i Europa. Der er simpelthen ingen på broen.
Kjøp «Dumhetens anatomi» av Olavus Norvegicus! Kjøp e-boken her.