²² Straks efter fik han sine disciple til at gå op i båden og gå i forvejen til den anden side, mens han selv sendte folket af sted. ²³ Da han havde gjort det, gik han op på bjerget for at være for sig selv og for at bede.

Da det blev aften, var han der alene. ²⁴ Båden var allerede langt fra land, og den kæmpede sig gennem bølgerne, fordi der var modvind. ²⁵ Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på havet. ²⁶ Da disciplene så ham gå på vandet, blev de skrækslagne. “Det er et spøgelse!” sagde de og skreg af skræk. ²⁷ Men straks talte [Jesus] til dem: “Vær ved godt mod! Det er mig, vær ikke bange!”

²⁸ Da sagde Peter til ham: “Herre, hvis det er dig, så sig til mig, at jeg skal komme til dig på vandet.” ²⁹ “Kom!” sagde Jesus. Peter steg ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. ³⁰ Men da han så, hvor stærk vinden var, blev han bange. Han begyndte at synke og råbte: “Herre, frels mig!”³¹ I det samme rakte Jesus hånden ud og greb ham og sagde: “Du lille troende – hvorfor tvivlede du?”³² Så gik de ind i båden, og vinden lagde sig. ³³ Men de, der var i båden, tilbad ham og sagde: “Du er i sandhed Guds søn!”

Matthæus 14:22-33

Vi bliver ikke færdige med det amerikanske valg lige med det samme, for der er meget at tage fat på her, selv for dem, der skriver søndagsprædikener.

Det er interessant, hvordan kristendommens forklaring på menneskets oprindelse og forståelse af fornuft og moral er blevet synonym med galskab og overtro. Angrebene på Donald Trump handler om langt mere end personen Donald Trump, det er ideerne i den traditionelle kristendom, som vores liberale elite foragter, og de er ikke i stand til at skjule det.

Kristendommen repræsenterede i sin tid en afvisning af troen på onde ånder, hekseri og overtro, som historien tydeligt viser.

Bonifacius – “Tysklands apostel” (ca. 675-755) – hævdede, at det var ukristeligt at tro på hekse og varulve. Karl den Store (742-814) indførte dødsstraf for at brænde “hekse”. Han kaldte hekseafbrænding for “en hedensk skik”. I det 11. århundrede blev hele hekseproblemet afvist, fordi der ifølge kirkens lære ikke fandtes hekse. I 1080 skrev pave Gregor VII til den danske konge, Harald Hén, og angreb den barbariske danske skik med at give præster og ældre skylden for sygdom, uvejr og ulykker. Et dekret fra pave Alexander IV i 1264 “forbyder inkvisitorer at forfølge sager, hvor folk er blevet beskyldt for at udøve magi eller trolddom”.

Fra norsk historie er det velkendt, hvordan Olav Tryggvason bekæmpede hekseri og magi. Engang på rigsdagen i Tønsberg bekendtgjorde kongen, at der fra nu af ville blive sat en stopper for al trolddom, sejd og galskab i hans rige. Alle, der praktiserede den slags, skulle forlade landet.

Kristen fornuft dikterede, at menneskets ulykker og lidelser skyldes årsager, som det er muligt at forstå og behandle. De var ikke baseret på folks tro på dæmoner eller hekseri. Vi glemmer ofte, at typiske kendetegn ved samfund, der ikke har lært kristendommen at kende, er, at de lever i frygt, hvad enten det er for dæmoner, hekse eller deres fædres vrede, og at vestlig videnskab er baseret på kristen fornuft.

Men tragisk nok sluttede kirken sig til sidst til heksejagten. Det er, som om de ikke kunne modstå presset fra datidens politisk korrekte.

I dag er billedet vendt på hovedet. Nutidens liberale mener, at konservativ kristendom truer folks lykke. For det er ikke kun Donald Trump, der er en fare for demokratiet, det er alle, der stadig tror på, at Gud og troen på hans vilje for os bør spille en rolle for, hvordan vi organiserer samfundet.

Det ser vi f.eks. i PST’s trusselsvurdering, hvor de skriver, at de drivkræfter, der får folk til at blive radikaliserede og for nogle til at udvikle en terroristisk hensigt, er

Dagens begivenheder og udviklinger understøtter højreekstremisternes idé om, at den “hvide race” er truet og står over for en eksistentiel trussel. Eksempler på sådanne temaer er ikke-vestlig indvandring og opfattelsen af, at samfundet er i moralsk forfald. Dette kan blandt andet kobles til diskussionen om liberal kønsidentitet og en oplevet normalisering og udvidelse af LGBT+-personers rettigheder.

Eller som når NOU nr. 3 2024, “Felles innsats mot ekstremisme, bedre vilkår for forebyggende arbeid”, i sin omtale af skyderiet på natklubben i Rosenkrantz’ gate i Oslo den 25. juni 2022, hvor to personer blev dræbt og flere såret, ender med at pege på, at truslen mod LGBTIQ-miljøet kommer fra alliancen mellem venstreorienterede feminister og konservative kristne:

Skuespillere, som kommissionen har talt med, påpeger også, at medierne og politiet har ringe kendskab til de bevægelser, der er ved at opstå, og de forbindelser, der er mellem radikal feminisme og kristen konservatisme.

De påpeger, at der er tale om grupper og personer, som bruger et voldeligt og umenneskeligt sprog, og som også er truende og meget aktive. Deltagerne mener, at der er behov for holdningsændringer i forskellige organisationer, herunder politiet, da de ikke føler sig beskyttet i dag.

På den måde fører det liberale demokrati en slags moderne heksejagt. Deres tro på følelsernes fortræffelighed, den seksuelle revolutions triumf og moralske overlegenhed betyder, at de overser de mest indlysende kendsgerninger. Vi ved alle, at muslimske terrorister stod bag terroren i Oslo, men det liberale demokrati kan kun anklage dem, der tror på en absolut sandhed, eller som stadig vil kæmpe for kvinders rettigheder, og det er her, vi finder en alliance mellem radikale feminister og kristne konservative. De er altså ekstremister og dermed en fare for demokratiet, og islam er en berigelse, fordi den angriber kristendommens krav på sandhed.

Liberaldemokraternes manglende evne til at anerkende Guds formål med skabelsen gør dem villige til at ofre grundlæggende rettigheder for alle, alt sammen fordi de mener, at følelser definerer mennesket, ikke Gud. Vi har derfor ikke lov til at sige, at samfundet er i moralsk forfald, da det er i strid med troen på normkritik som vejen til et lykkeligt liv. Samfundet kan ikke være i moralsk forfald, når demokratiet har besluttet, at det er op til mennesket selv at definere, hvad moral er. De moralske standarder, vi oplever i dag, er derfor et resultat af demokratiet, og et angreb på disse standarder er nødvendigvis også et angreb på demokratiet. Resultaterne er selvindlysende: Det bliver bydende nødvendigt, at sådanne opfattelser fjernes fra den offentlige samtale.

Liberale demokrater har derfor givet sig selv lov til at forfølge alle, der går imod læren om individets ret til at forme sine egne normer for samliv og køn, og hvis man samtidig er skeptisk over for abort og islam, er vejen kort til at blive stemplet som heks, hvilket fører til en moderne version af at blive brændt på bålet.

Donald Trump er derfor ikke alene om at være en trussel mod demokratiet. Kritikken af vores modstandere påvirker alle os, der enten søger sandhedens Gud eller erkender, at fornuften må have en anden kilde end vores følelser.

Velsignet søndag!