Valget synes så tæt, at det er umuligt at forudsige, hvem der vinder, eller hvad der i sidste ende vil være de afgørende faktorer for vælgerne, skriver Mark Halperin i Fox News. Men om et par dage kender vi sandsynligvis svaret.

Hvis Kamala Harris taber valget, forudser Halperin, at der vil ske en enorm omvæltning i det demokratiske parti, som vil give genlyd fra kyst til kyst. Der vil være angst og mistillid og masser af bebrejdelser. Det lover ikke godt for et parti, der allerede er fragmenteret og uorganiseret, plaget af interne stridigheder, bitterhed og tvivl.

Joe Biden valgte egeninteresse frem for land

Halperin forudser, at den første person, der får skylden, ikke er Kamala Harris, men præsident Joe Biden. Han begrunder dette med følgende:</p

Han blev for længe på kampagnesporet og trak sig først tilbage efter den katastrofale debat i juni.

Han stillede op til præsidentvalget igen i 2020 og forhindrede andre demokrater (og måske bedre kandidater) i at stille op og bremsede dermed væksten og potentialet i partiets fremtidige lederskab.

Det var tydeligt for mange, at hans mentale kapacitet allerede var i tilbagegang i 2019, og at udsigten til en langsigtet præsidentkarriere var uholdbar.

Han valgte egeninteresse og forfængelighed frem for landet og havde et egoistisk ønske om at bevare magten frem for sit partis og nationens behov.

Han vil også blive kritiseret for sin mangel på lederskab.

Han vil også blive kritiseret for at vælge Harris som sin modkandidat på grund af hendes race og køn – ikke på grund af hendes meritter – og for at dække over ubehagelige sandheder om sin familie, især sin søn Hunter.

Kamala Harris er den næste på listen

Kamala Harris bliver den næste, der får skylden for at tabe præsidentvalget, skriver Halperin. Hun ødelagde budskabet om glæde og håb med ordsalater og nægtede at svare på grundlæggende spørgsmål eller forberede sig ordentligt til vigtige interviews.

Harris formår heller ikke at forklare sine mest grundlæggende politiske holdninger og sender ikke tilstrækkelige signaler til vælgernes midte om, at hun forstår, hvor hendes parti er gået for langt.

Hun formår ikke at appellere til latinamerikanere, unge sorte mænd, arabere, muslimer og jødiske vælgere.

Harris har også et usædvanligt let program for en ung, energisk kandidat, som ikke blev holdt tilbage af finansieringsproblemer eller en pandemi, skriver Halperin.

Og hvis hun taber i Pennsylvania, vil hun blive beskyldt for ikke at have styrken og klarheden til at vælge den populære guvernør Josh Shapiro som sin modkandidat.

Mange demokrater kan ikke genkende deres parti

Mange demokrater genkender deres parti

Derefter vil skylden blive lagt på partiets liberale dagsorden, som på mange måder har bevæget sig langt til venstre.

Mange demokratiske vælgere siger, at de ikke længere kan genkende det parti, de voksede op med, mens mange loyale donorer er begyndt at indse, at deres donationer kan være ansvarlige for, at små børn får kønsskifte, eller at Mellemøsten bliver fuldstændig kontrolleret af terrorgrupper.

Halperin forudser også, at medlemmer af partiets yderste venstrefløj, herunder Alexandria Ocasio-Cortez og Ilhan Omar, vil bebrejde deres partifæller, at de ikke støtter deres progressive politik.

Partiet har mistet sin mainstream-appel

Der vil også komme et stort opgør med, hvordan Det Demokratiske Parti mistede sin mainstream-appel, skriver Halperin.

Engang tilbød partiet et hjem til en bred vifte af vælgere, herunder finanskonservative, progressive, moderate og venstreorienterede, samtidig med at det omfavnede klassiske amerikanske principper som tolerance, ytringsfrihed, patriotisme og en global hjælpende hånd.

Der var en ægte stolthed over, at Det Demokratiske Parti repræsenterede både de gamle og de unge, de velhavende og de progressive, patriarkerne og de nytilkomne.

Nu er det fragmenteret og uorganiseret, plaget af interne stridigheder, bitterhed og tvivl, uden fred eller sammenhold eller en ny politisk dagsorden. Og selv om demokraterne ikke vil indrømme det, har Trump udnyttet deres bevægelse mod venstre til at vinde mere terræn i den politiske midte, end de nogensinde kunne have forestillet sig, skriver Halperin.

Når det demokratiske parti tidligere har oplevet tilbageslag, har det fundet måder at rette op på sig selv, korrigere sin kurs og lære af sine fejl, utvivlsomt med hjælp fra politiske talenter som Bill Clinton og Barack Obama.</p

Særligt Clinton gjorde sammen med andre partiledere i Democratic Leadership Council en indsats for at appellere til alle amerikanere efter en række nederlag, som da Michael Dukakis, guvernør i Massachusetts, tabte til præsident George H.W. Bush.

Clinton tog modigt stilling til, hvad der skulle gøres.

Clinton indtog modige holdninger til emner som retten til arbejde, velfærdsreformer, dødsstraf og frihandel. Det var holdninger, som kom som et chok for mange på venstrefløjen, men som afspejlede et forsøg på at forstå den anden side og tale til alle borgere som et samlet hele.

Clinton gav sit parti en ny, vindende retning, en vej, de stort set holdt sig på, indtil Biden og Harris kom til magten, skriver Halperin.

Men i 2024 er Demokraterne i en langt dybere fornægtelse af partiets identitet, end de har været i moderne tid. De vil ikke erkende, hvor langt til venstre det er gået, hvor ustabilt og upålideligt mange opfatter det som, hvordan og hvorfor Trump har domineret amerikansk politik i lidt over et årti.

Hvis Kamala Harris vinder, mener Halperin, at Demokraterne vil få et pusterum til at finde ud af, hvordan de kan skabe deres egen brede appel og udstikke en kurs for fremtiden. Men hvis Harris taber, vil demokraterne i Washington og rundt om i landet stå over for en enorm opgave.

De skal finde en måde at redde partiet på og komme overens med dets splittede identitet, samtidig med at de skal håndtere eftervirkningerne af valget, forberede sig på den politiske kamp mod Donald Trump og håndtere en kollektiv psykisk krise blandt dets desillusionerede medlemmer. Demokraterne vil med andre ord få et enormt problem, konkluderer Halperin:

Der vil være nul konsensus i partiet om, hvad der gik galt – og dermed nul konsensus om, hvad de rigtige løsninger skal være, og dermed nul konsensus om, hvilke ledere der skal have bemyndigelse til at bringe partiet tilbage til magten.

Det eneste, vi ved, er, at det under disse omstændigheder næsten helt sikkert ikke bliver Joe Biden eller Kamala Harris.

Se til Wisconsin, ikke Pennsylvania

I går sagde Mark Halperin, at hans kilder i begge partier siger, at Kamala Harris ikke klarer sig godt i Georgia, North Carolina og Arizona, og at de ville blive overraskede og chokerede, hvis Harris vandt Wisconsin.

Han råder folk til at glemme alt om Joe Biden og Pennsylvania.

Han råder folk til at glemme mantraet “det hele handler om Pennsylvania” – at vinderen af Pennsylvania vil vinde valget.

Halperin mener, at hun kan vinde Pennsylvania, men at hun stadig kan tabe valget, fordi hun ikke vil tage Wisconsin.

Halperin mener, at hun kan vinde Pennsylvania, men at hun stadig kan tabe valget, fordi hun ikke vil tage Wisconsin.

NYT: Mark Halperin siger, at hans kilder i begge partier siger, at Kamala Harris ikke klarer sig godt i Georgia, North Carolina og Arizona.

Halperin siger.

Halperin siger, at en demokratisk kilde og to republikanske kilder siger, at de ville være “et sted mellem overraskede og chokerede”, hvis Harris vandt Wisconsin.

>

“Det … pic.twitter.com/uAyqwKDXNY

– Collin Rugg (@CollinRugg) 2. november 2024

Document er en frygtløs og uafhængig avis, der fortæller dig sandheden. Abonner her.

Er du træt af, at medierne ikke fortæller dig alt? Støt det frie og uafhængige Document.

Køb “The Strange Death of Europe” her

Køb “The Dying Citizen” af Victor Davis Hanson som paperback eller som e-bog!