Nyt

Taleban gør en stor indsats for at udrydde kvinder fra det offentlige liv og gøre dem usynlige i samfundet. De bruger fængsling, seksuelle overgreb, tortur, stening og piskning. Nu skal de heller ikke tale med hinanden.

Hverken set eller hørt

Afghanistans minister for fremme af dyd og forebyggelse af laster, Khalid Hanafi, har annonceret et forbud mod, at kvinder hører andre kvinders stemmer:

– Selv når en voksen kvinde beder, og en anden kvinde går forbi, må hun ikke bede så højt, at den anden person kan høre det.

Heller ikke bønn

En kvindes stemme betragtes som “awrah” – hvilket betyder, at den ikke bør høres offentligt – ifølge Hanafi.

– Når kvinder ikke må udføre islamiske bønnekald, må de heller ikke synge eller spille musik. Hvordan skulle de kunne få lov til at synge, når de ikke engang må høre hinandens stemmer, mens de beder?

Allah vil hjælpe os

Detaljerne i Talibans nye beslutning er uklare, men ministeren sagde, at de nye regler “gradvist vil blive implementeret, og Allah vil hjælpe os med hvert skridt, vi tager”.

Siden Taleban genvandt magten i Afghanistan, har de systematisk udryddet kvinder fra det offentlige liv med over 105 dekreter, forordninger og ordrer, som håndhæves voldsomt og vilkårligt gennem fængsling, seksuelle overgreb, tortur og andre umenneskelige straffe som stening og piskning.

Tal ikke med hinanden

I praksis kan det seneste forbud betyde, at kvinder er afskåret fra at føre samtaler med hinanden.

– Det er svært at forestille sig, at situationen kan blive værre, efter at Taleban i sidste måned forbød kvinders stemmer og ansigter i offentligheden, men vi kan se, at Talebans evne til at gøre skade på kvinder ikke kender nogen grænser. Med disse dekreter har Taleban etableret et system med kønsapartheid, siger Zohal Azra fra Australian Hazara Advocacy Network til news.com.au.

Verden forbliver tavs

Zaki Haidari fra Amnesty International Australien siger, at verden “stort set har forholdt sig tavs” siden regimets første dage.

– Nu føler de, at de har magt til helt at udrydde kvinder fra det offentlige liv og samfundet. De straffer kvinder metodisk og ser ud til at teste, hvor langt de kan gå, før verden reagerer.