Der er få dage til det amerikanske valg, og valgkampen bliver værre og værre.
I erkendelse af, at Kamala Harris’s kampagnebudskab om ”forandring og glæde” (change and joy) ikke sælger nok billetter, er hendes kampagnestab og dens lydige medier gået over til en ganske anden strategi, nemlig at kalde Donald Trump Hitler.
Nede i helvede sidder den tidligere tyske fører og klager over at blive sammenlignet med en politiker, der ikke har slået en eneste jøde ihjel, men har en jødisk svigersøn.

Det må også gå Hitler på, at 66 pct. af israelerne støtter Trump og blot 17 pct. Kamala Harris. Efter demokraternes logik må det betyde, at et knusende flertal af Israels jøder drømmer om at blive udslettet.

Demokraternes Hitler-kurs bør imidlertid ikke komme som nogen overraskelse, for, som Alec Ryrie, der er professor i kristendommens historie, bemærker i First Things (november 2024) ”lever vi i Hitlers tidsalder. Vores religion er 2. Verdenskrig”.

For 100 år siden var Jesus Kristus den stærkeste moralske figur i Vesten. Både troende og ikke-troende accepterede ham som et etisk forbillede. Hvis man ikke gjorde det, gjorde man sig selv til en udstødt. Men nu er vores stærkeste moralske figur Adolf Hitler. I vores relativistiske, pluralistiske tidsalder er han vores eneste referencepunkt, hvor vi ved, hvad der er ondt.
Vi tror stadig på, at Jesus er god – men ikke med samme glød og overbevisning, som vi tror på, at nazismen er ond. Kors og krucifikser har mistet det meste af deres kulturelle kraft. Man kan lege med dem, endda lave sjov med dem, og det er der ikke rigtig nogen, der har noget imod. Hagekorset har en langt større gennemslagskraft. Hvis man leger eller laver sjov med det, gør man sig selv til et monster.

Al politik og enhver uenighed skal betragtes gennem en prisme, der indikerer, om man er for eller imod nazisme. Er du uenig med mig, er du nazist, og jeg har derfor enhver ret til at knuse dig med alle midler – demokratiske såvel som udemokratiske.

I middelalderen tænkte de kristne automatisk på Satan, hvis noget gik dem på, eller de frygtede for deres salighed. I dag påkalder venstrefløjen sig Hitler som det ultimative onde. Enhver, der ikke slutter op bag deres planer om åbne grænser, konfiskatoriske skatter, afskaffelsen af ytringsfriheden, mænds ret til at frekventere kvinders toiletter og foretage kønsskifteoperationer på børn, er nazist. Og anføreren for dette ”menneskelige affald” (som en skrev på Facebook), nemlig Donald Trump, kan med rette betegnes som Satans repræsentant og Hitlers efterfølger.

I 1990 formulerede internet-pioneren Mike Godwin den ”lov”, at jo længere en diskussion varer, des mere sandsynligt er det, at nogen vil blive sammenlignet med Hitler, og når det sker, slutter diskussionen.

Kamala Harris og hendes bagmænd ønsker ingen diskussion, for de har ikke et standpunkt, som de kan forsvare. Deres eneste program er ønsket om magt for magtens skyld. Og da de ikke har tidligere bedrifter at berømme sig af, må de ty til at kalde deres modstandere nazister.

On en uge vil det vise sig, om man kan vinde et valg på det grundlag.

I øvrigt: Hvis Kamala Harris-manøvren lykkes, er det vel kun et spørgsmål om tid, før lignende kampagne-metoder bliver indført i dansk politik. Partilederdebatten forud for næste valg vil forme sig som en råbekonkurrence om, hvem der er mest nazist. Og journalisterne vil heppe på dem.