Først var der et valg om, hvorvidt moldoverne ville være med i EU. Først vandt nej-siden, men så blev det alligevel et snævert ja til EU-medlemskab. Espen Barth Eide går ind for, at Moldova skal være med. Han talte, som om vi allerede var medlemmer, hvilket vi faktisk er.

Så var der valget i Georgien, hvor tingene svingede den anden vej. Men oppositionen accepterede ikke resultatet og sagde, at det var manipuleret. Ligesom i Moldova siges det, at russerne udøvede utilbørlig indflydelse. Stemmer blev købt.

Men undskyld mig, taler vi om Georgien i USA eller Georgien i Kaukasus? For i Georgia i USA nægtede den demokratiske kandidat Stacy Abrahams at anerkende, at hun havde tabt guvernørvalget. Hun hævdede, at hun var den retmæssige vinder og nægtede at give sig. De liberale medier støttede hende.

Når demokraterne taber, er det snyd. Når Trump siger det samme, bliver han fængslet. Og pressen jubler. Er der virkelig nogen væsentlig forskel mellem valg i tidligere sovjetrepublikker og stater i USA?

Demokraterne er lige så kreative som kommunisterne. De har lige importeret 21 millioner illegale indvandrere og vil give dem stemmeret i røde stater. I Virginia har guvernør Glenn Youngkin afsløret 1.500 uægte vælgere på valglisterne. De er blevet slettet. Hvad gør justitsministeriet? Det lægger sag an mod Youngkin og vil have de illegale genindsat.

Dette er det demokratiske Amerika. Disse metoder har været i brug så længe, at vi kan lugte en rotte på gangen.

Demokraterne udnytter uhæmmet deres kontrol over den føderale regering. De gør institutionerne til deres redskaber, men ikke kun på nationalt plan. OSCE, Europarådet, EU-parlamentet og NATO er også i Demokraternes søgelys, også når det gælder udenrigspolitik.

Det, Demokraterne ikke forstår, er, at et parti, der systematisk lyver og misbruger sine institutioner, vil miste folks tillid. Barth Eide kan skrige om russisk infiltration, indtil han bliver blå. Han har været tavs om Demokraternes magtmisbrug, lige siden Trump tiltrådte og under Biden-regimet. Ikke et eneste kritisk ord. Så er du ikke værdig til at kritisere Rusland. Du har fortabt din ret.

Desværre fungerer den aggressive udenrigspolitik over for Rusland sammen med en tilsvarende aggressiv rolle over for Trump og oppositionen herhjemme. Det er et farligt spil.

Hvis en organisation som OSCE skulle bevare sin troværdighed, ville den være nødt til at følge det amerikanske valg lige så tæt som valgene i de tidligere sovjetrepublikker.

“Magtmisbrug avler kynisme, og faren er, at resten af verden ikke vil tro på et ord af, hvad vi siger. De har gennemskuet os for længe siden.

Det er lande, som er godt bekendt med korruption. De har det selv, og de er derfor eksperter i at genkende teknikkerne.

De ser, at USA bliver mere og mere som dem.

Hvis USA ikke hæver sine egne standarder, vil ingen andre kunne gøre det. Det samme gælder for vores eget land, hvor tilliden også er ved at forsvinde.

Valgobservatører: Georgiens valg var præget af pres på vælgerne