Hvis amerikanske kvinder stemte som mænd, ville der ikke være tvivl om udfaldet af den standende valgkamp: Trump ville vinde en jordskredssejr.

Ifølge de seneste meningsmålinger agter 51 pct. af mændene at stemme på Trump og kun 40 pct. på Kamala Harris.

Blandt kvinderne er det omvendt. Her fører Harris over Trump med 50 pct. mod 43 pct.

I Fox News’s meget sete program, ”The Five”, konkluderer den demokratiske deltager, Jessica Tarlov, at kvinder ikke kan lide Donald Trump. Nogle af dem kan, må vi tilføje, men de fleste kan ikke.

Det er et interessant fænomen.

I gamle dage antog man, at kvinder beundrede mandlige egenskaber som mod, handlekraft, principfasthed og viljen til at tage vare på sin familie og hjælpe og beskytte de svage. Alle sammen karakteristika for den republikanske præsidentkandidat, men det, der engang var beundringsværdige, mandlige dyder, fører nu til kvindelig væmmelse.

De fleste kvinder vil have feminine mænd. Mænd, der går omkring og undskylder for, at de er født med en penis og XY-kromosomer. Det sidste kan mændene ikke gøre noget ved, men de kan i det mindste få foretaget kønsskifteoperationer eller identificere sig som trans- eller multikønnede og skamme sig, når kvinderne tager dem i skole med moralske belæringer.

Det er ikke noget for Trump, så ham kan de ikke lide.

For kvinderne (de fleste af dem) er Trump- og mandehadet vigtigere end materielle forhold, så som om husholdningspengene kan slå til, om de har råd til at køre i bil, om deres børn kan få en ordentlig uddannelse i de offentlige skoler, eller om børnene snart skal sendes til fremmede slagmarker. Kamala Harris’s nylige forbrødring (undskyld: forsøstring) med den tidligere republikanske krigshetzer, Liz Cheney – som aldrig har set en krig, hun ikke kunne lide – tyder på, at også Kamala ser frem til af opfede det militær-industrielle kompleks. Hvilket er forståeligt, for krigsindustrien er blandt hendes ivrigste pengemænd.

Og ved Gud, om ikke de fleste amerikanske kvinder nærer større tiltro til Kamala Harris, når det gælder om at holde de daglige husholdningsudgifter nede. Kun 39 pct. af kvinderne tror, at Trump vil være bedst til det, mens 46 pct. holder på Harris. Og spørger man de amerikanske kvinder, hvem der er bedst til at varetage deres interesser, svarer 60 pct. Harris og 23 pct. Trump. 23 pct.!

Hvis man var en moderne mand, ville man græde.

De fleste kvinder har åbenbart ikke forstået, at når de har svært ved at betale regningen i supermarkedet eller pumpe benzin i bilen, skyldes det den politik, som Joe Biden og Kamala Harris har ført.

Mens Trump var præsident – før hans administration blev ramt af den kinesiske syge, der går under navnet covid – var der næsten ingen inflation, men derimod stigende reallønninger for USA’s økonomisk dårligst stillede.

Biden-Harris’s gigantiske pengeudpumpninger har skabt en ubalance mellem den cirkulerende pengemængde og vareudbuddet med det resultat, at priserne stiger.

De stiger også af en anden grund, nemlig at den halvbagte marxist, Kamala Harris’s og hendes chef, Joe Bidens, har ført krig mod den amerikanske energiproduktion. Hvis den føderale regering ikke konstant spændte ben for den indenlandske olie- og gasproduktion, ville alt have været meget billigere – som da Trump var præsident.

Det synes at være gået de fleste kvinders næse forbi. De er mere optaget af deres underliv og af ubegrænset adgang til at skaffe sig af med bæster, som de har bollet sig til.

Harris har ikke præsenteret meget af en økonomisk politik, bort set fra at hun vil indføre priskontrol. Den føderale regering skal bestemme priserne på bacon, mælk, smør, toiletpapir med videre. Det indebærer naturligvis et begrænset vareudbud, fordi ingen vil producere med tab, og dermed stigende priser på det sorte marked – sådan som tilfældet har været hvert eneste sted, hvor en sådan politik har været forsøgt.

Men de fleste kvinder synes åbenbart, at det er alle tiders ide. Og lige nu oplever vi kvindemagtens historiske vingesus.