Hvad skal der til, for at vi kan få igangsat en undersøgelse af, hvad der nøjagtigt skete, da man erklærede en verdensomspændende pandemi, og regeringer inklusive den danske efterfølgende indførte drastiske autoritære massetiltag?

Første betingelse er at få befolkningen gjort opmærksom på, at der i medicinsk forstand ikke på noget tidspunkt i perioden 2020 til 2023 forekom en samfundstruende pandemi. Dette synes imidlertid at være en umulig opgave, da informationer, der modsiger de officielle pandeminarrativer, fortsat forhindres i at komme til den brede befolknings kendskab.

Drengen, der råbte ”Ulven kommer”, havde ikke et stort propaganda-apparat til rådighed. Da ingen ulv (i første omgang) dukkede op, gik frygten således i sig selv, og livet vendte tilbage til det normale, fordi folk igennem egen erfaring oplevede fraværet af en ulv.

På samme måde skulle man tro, at folk efterhånden gennem 2020 opdagede, at der ikke var nogen pandemi, men sådan gik det ikke. Med umådelig effektiv propaganda  har TV, aviser, politikere og sundhedsbureaukrater overbevist befolkningen om, at:

1) En pandemi er under opsejling

2) Nu er pandemien her, og den er overordentlig farlig

3) N kom den fantastiske (og eneste mulige) løsning i form af en vaccine

4) Nu er pandemien forbi, og vi kan ånde lettet op

Tryllebundet af propagandaen

Tryllebundet af propagandaen gik det ikke op for folk, at der ingen pandemi var, at corona ikke var farligere end influenza, at der intet behov var for en vaccine, og at pandemien ikke engang kunne erklæres overstået, da der på intet tidspunkt var en pandemi.

Det sidste udtrykkes meget fint i de lækkede filer fra Robert Koch Instituttets krisestab, hvor der som sidste punkt står: ”Sundhedsminister Lauterbach har erklæret pandemien for overstået, hvordan skal vi håndtere den udmelding? (wie geht wir mit dass um?)”.

Sagen var jo den, at intet i medicinsk forstand havde ændret sig – politikerne besluttede bare ud af den blå luft, at nu var pandemien overstået.

Journalist Bastian Barucker

Journalist Bastian Barucker, en af de tre, der offentliggjorde de lækkede RKI-filer, beretter følgende fra RKI-filerne: April 2020 ”Influenzalignende sygdomme på niveau med foregående år. Akutte respiratoriske sygdomme aftaget drastisk. Ingen overbelægning på sygehusene. Testning, testning, testning er en strategi på forhånd valgt fra politisk side”.

Altså her er ingen pandemi, konstaterer den myndighed, der besidder den videnskabelige ekspertise, og afslører samtidig, at den udbredte testning, som man terroriserede verdens befolkninger med, var en strategi ikke foranlediget af eksperters evidensbaserede anbefaling, men var et politisk motiveret initiativ.

Læge Gunter Frank

Som læge Gunter Frank beretter her, gav kompetente forskere hos RKI udtryk for, at der ikke eksisterede en samfundstruende pandemi – dette fremgår simpelthen af de lækkede filer. Men fordi RKI var underlagt politisk styring, blev instituttet brugt til at legitimere de massetiltag, som RKI’s fagfolk selv betegnede som komplet nonsens.  RKI var imod massetiltagene, og de advarede mod de skader, som de ville medføre.

RKI-afsløringerne er ikke kun et tysk anliggende

Den tyske befolkning troede, at eksperterne på RKI styrede slagets gang, mens virkeligheden var, at RKI blot var bagsædepassager og fulgte med hvorhen, politikerne ønskede det.

Da den erklærede pandemi var verdensomspændende og de autoritære massetiltag ligeså, er det indlysende, at RKI-afsløringerne ikke kun er et tysk anliggende. De fejlende kontrolmekanismer, der faciliterede tyske politikeres magtmisbrug, er repræsentative for mange andre lande, der blev ramt af corona-vanviddet.

Jeg spørger derfor mig selv, om danske sundhedsbureaukrater ligeledes blev manipulerede til at støtte et politisk ønske om fabrikation af en krise, hvor ingen krise var?

Af Karsten Pultz.