For første gang skulle Kamala Harris interviewes af en kanal på den anden side af linjen. På mange måder var hun oppe til eksamen. Det var forventet, at interviewet ikke ville bestå af såkaldte softball-spørgsmål. Bret Baier leverede varen, men det gjorde Kamala ikke. Hun svarer ikke på spørgsmål, men har en forudindlært litani, som hun serverer. Hun trodser nogle grundlæggende politiske regler.

Kamala Harris er ikke den eneste, der besvarer spørgsmål med økseskaft. Men hun gør det med en intensitet, som får en til at spekulere på, om der ligger noget bag. Hun er hjælpeløs på flad mark, men pludselig kommer hun rundt. Så kommer der en bølge, især når hun taler om Trump. Hun siger ikke bare, at han er farlig, men at han er mentalt ustabil, og hun siger det med en voldsomhed, som om det er en længe undertrykt hemmelighed, som kun hun tør lufte. Er det, hvad vælgerne ser?

Kamala klarer sig dårligt, og demokratiske rådgivere har sagt, at hun er nødt til at blive hårdere. Det er derfor, tv-kommentatorer og demokrater har brugt ordet “fascist” om Trump i denne uge. Den tidligere forsvarschef Mark Milley gør det i Bob Woodwards nye bog, og medierne tager det op.

Men tror Demokraterne, at folk er godtroende idioter? At de ikke ved, hvad en fascist er? Har de ikke noget realistisk syn på virkeligheden? Tror de, at dette argument vil falde i god jord hos vælgerne, eller fejlbedømmer de amerikanerne? De ønsker trods alt at vinde nye stemmer. Gør de det med en sådan overdrivelse?

Kan det tænkes, at de, der kaster fascistiske skældsord efter Trump, selv tager fejl af noget?

Det var på spørgsmålet om, hvordan Kamala offentligt kunne sige, at Biden var frisk og veloplagt, når medarbejderne vidste det modsatte, og amerikanerne så det den 27. juni, at Kamala gik i gang med en lang rant om, hvor ustabil og farlig Trump var.

Kamala taler, som om hun får et stikord i øret. Som om nogen giver hende stikord, og hun ikke kan stoppe, når hun først er i gang. Hun kørte Baier over flere gange.

Spørgsmålet om, hvorvidt hun har et apparat, der giver hende et stikord, kom op i den første debat med Trump. Overladt til sig selv giver Kamala svar, der kaldes ordsalater. Hun går i cirkler. Pludselig leverer hun lange svar. Men de er automatiserede, ikke reflekterede. Det er, som om de ikke kommer fra hende.

Der opstod spekulationer om hendes øreringe. De er ikke blevet mindre efter gårsdagens debat. På X var der et klip af J.D. Vance, der sagde “bluetooth” og grinede.

Kamala burde være overbevist. Bret Baier er ikke en kontrær journalist. Han er ikke pro-Trump. Men i stedet kaster Kamala sig ud i verbal sparring med ham gentagne gange.</p

Hun er fuldstændig uimodtagelig for at indrømme noget som helst. Biden tilbagekaldte mere end 90 bekendtgørelser, som Trump havde udstedt vedrørende grænsen. Det var det første, de gjorde den 21. januar 20021. Grænsen var således helt åben, men Kamala nægtede at forholde sig til dette faktum på trods af flere spørgsmål.

Det er en undvigemanøvre på et niveau, der truer med at gøre hende irrelevant. Hun sidder med ansvaret, men vil ikke tage det. Hendes svar er på niveau med chefen for Department of Homeland Security, Alejandro Mayorkas, som giver den samme autopilot i kongreshøringer. Han svarer aldrig på spørgsmål.

Mistanken opstår, at disse politikere er frontfigurer, som bliver valgt, fordi de er tomme skaller. De kan sige hvad som helst. De kan blive instrueret. De har ikke en selvstændig tanke i hovedet.

Det er sådan, det ser ud. Vil amerikanerne stemme på sådan en kandidat?

het