Ejeren af Time – USA’s bedst sælgende nyhedsmagasin er ikke særlig tilfreds med Kamala Harris.
»På trods af flere anmodninger har Time ikke fået et interview med Kamala Harris – i modsætning til alle andre præsidentkandidater. Vi tror på gennemsigtighed (…) Hvorfor er vicepræsidenten ikke i dialog med offentligheden på samme niveau?«
Det er, hvad Marc Benioff, ejeren af Time, for nylig klagede over.
Årsagen er indlysende, skriver Michael Deacon i The Telegraph: Harris og hendes hjælpere er nu i fuld panik.
Donald Trump og hans allierede misforstår pointen. Selvfølgelig er de såkaldte liberale medier i USA forudindtagede over for Kamala Harris. De er altid forudindtagede mod den demokratiske kandidat. Det er der ikke noget nyt i.
Det, der gør deres adfærd lige nu så bemærkelsesværdig, er ikke, at de er forudindtagede. Det er, at de er villige til at være forudindtagede, selv om genstanden for deres beundring ikke har givet dem noget til gengæld.
De hepper på en person, som ikke engang vil tale med dem. De norske medier synes ude af stand til at forstå, hvad der foregår.
De er mere bekymrede for, at demokratiet vil dø, hvis Trump vinder. Det faktum, at ingen har stemt på Harris som præsidentkandidat, ignoreres uden videre.
Under et møde i Pennsylvania fokuserede Harris på den trussel, hun mener, Trump udgør.
Han taler om, hvordan han betragter alle, der ikke støtter ham, eller som ikke bøjer sig for hans vilje, som en fjende af vores land.
»Det er blandt grundene til, at jeg tror så stærkt på, at en anden Trump-periode ville være farlig og udgøre en enorm risiko for USA,« sagde Harris ifølge New York Times.
»Donald Trump er blevet mere og mere ustabil og sindsforvirret,« sagde hun ifølge The Guardian.(NTB-AFP)
Efter tre måneder har Harris stadig næsten ikke givet nogen seriøse interviews. Hun foretrækker hyggelige sex-podcasts og øl-drikkende talkshows med venstreorienterede komikere som Stephen Colbert, hvor hun kan plage lytterne med lyden af sin groteske latter.
Dette tyder stærkt på, at hun eller hendes rådgivere, eller muligvis begge, mener, at hun simpelthen ikke ville være i stand til at håndtere ordentlige spørgsmål om hendes resultater som vicepræsident og visse synspunkter, hun tidligere har givet udtryk for (såsom at skatteyderne bør finansiere kønsskifteoperationer for fanger og illegale indvandrere).
Selv det venstreliberale Saturday Night Live gør nu grin med Harris.
Harris’ team må være skrækslagne for, at hun under pres vil ødelægge sin allerede vaklende kampagne. Metoden er velkendt fra det sidste præsidentvalg: Sæt kandidaten i kælderen og hold kameraerne langt væk.
Problemet dengang som nu er, at vicepræsidentkandidaten fremstår mindst lige så ubrugelig som kandidaten. Harris var den mindst populære kandidat i primærvalgene i 2020, og Walz lyver om alt, husker intet, praler med sin militære karriere og interesse for jagt, men kan ikke lade sit eget haglgevær.
For dem af jer, der ikke ved noget om våben: Et haglgevær er nok det absolut nemmeste våben at lade, der findes.
Hvis den amerikanske offentlighed har fået øjnene op for denne skælvende frygt for kontrol, er Harris alligevel dødsdømt. For hvis hendes eget hold ikke stoler på hende, hvorfor skulle vælgerne så gøre det?
Time-ejeren er måske irriteret. Men læserne bliver måske glade.
For nu behøver de ikke at vade igennem side efter side med hendes tågede, intetsigende, pseudounderstøttende pladder.
Det er trods alt den kvinde, der engang sagde:
»Jeg tror, det er meget vigtigt for os i alle tider, og bestemt i denne, at se det øjeblik, vi eksisterer og er til stede i, og at være i stand til at sætte det i kontekst, at forstå, hvor vi er i historien og i øjeblikket, ikke kun i forhold til fortiden, men også i forhold til fremtiden.«
Hvis nogen forstår, hvad det betyder, er de velkomne til at oplyse de af os, der er lidt mindre intelligente, i kommentarfeltet.