Justin Trudeaus liberale parti har vundet alle valg i Quebec siden Anden Verdenskrig, indtil nu. Men under valget for en måned siden vandt separatisterne Bloc Québécois en overraskende sejr.

»Det gjorde ondt at stemme imod mit parti, men det sender en besked til Trudeau: Vi er færdige med dig, og vi er færdige med de liberale, medmindre noget ændrer sig,« sagde Altimas (43) til The Times.

En matematiklærer, der stemte på Bloc Québécois, har kun én ting at sige til Trudeau: Godt farvel!

Dette er et signal om, at Trudeaus periode nærmer sig sin afslutning. Der kommer et parlamentsvalg næste efterår, og det vil kræve næsten et mirakel, hvis Trudeaus parti skal gå sejrrigt ud af det.

Trudeau, den progressive darling blandt især venstreorienterede kvinder i Vesten, er nu ekstremt upopulær derhjemme, faktisk har han langt mindre støtte end Biden.

Interessant nok er Norges statsminister Jonas Gahr Støre også mindre populær end Biden (17. plads med minus 25 procent nettoopbakning mod 11. plads med minus 17 procent nettoopbakning.

På trods af sin massive upopularitet herhjemme er Trudeau stadig populær i andre lande. Ifølge en nylig YouGov-måling er han fortsat den mest vellidte politiker i verden uden for sit eget land efter Ukraines præsident Zelensky.

Trudeau lovede at skabe en »Canadian Dream”. Men drømmen blev i sidste ende til et mareridt. Trudeau åbnede sluserne for masseindvandring uden at have den nødvendige infrastruktur på plads.

Som resultat er hjemløselejre skudt op, kriminaliteten er eksploderet, huspriserne er skudt i vejret, det grønne skifte presser energipriserne op, og inflationen på vigtige varer som mad er ramt af skyhøj inflation.

Det offentlige sundhedssystem er i krise, da det ikke var forberedt på en million nye kunder sidste år, det antal migranter, som Trudeau-regimet tillod at komme ind i landet i 2023. Det er også mere sandsynligt, at immigranter har brug for lægehjælp end den oprindelige befolkning.

I byer som Ontario, Vancouver og Toronto ligger stofmisbrugere i gaderne på et niveau, der minder om storbyer i Californien.

Toppen af det hele er det tyranni, som Trudeaus regering påførte sine borgere under pandemien.

Da lastbilchaufførerne havde fået nok, brugte regeringen nødlove, selv om lastbilchaufførerne ikke var voldelige og bestemt ikke udgjorde en trussel mod den nationale sikkerhed. I januar i år blev dette erklæret forfatningsstridigt af en føderal domstol i Canada.

Canadisk dommer: Undtagelseslove mod lastbilchauffører var forfatningsstridige

Tyranniet gik så vidt som til at konfiskere frivillige midler til lastbilchauffører, mens mange lastbilchauffører fik indefrosset deres bankkonti.

Alt blev styret med hård hånd af Trudeaus vicepremierminister Chrystia Freeland, som tilfældigvis også sidder i bestyrelsen for World Economic Forum.

Richard Bisaillon, professor i statskundskab ved Concordia University i Montreal, mener, at Trudeau og hans parti ikke længere er optaget af de såkaldte køkkenbordsspørgsmål, de daglige problemer, der optager almindelige mennesker.

»De liberales kamp for social retfærdighed, deres korstog mod klimaforandringer, våbenkontrol og andre emner, der vækker genklang i den øvre middelklasse, har mistet kontakten med de emner, der betyder noget for middelklasse- og lavere middelklassefamilier: leveomkostningerne, inflationen, boligudgifterne og adgangen til sundhedspleje,« siger Bisaillon.

»Der er en voksende afstand til det, der optager de fleste canadiere.«

Det er noget, der kendetegner den politiske klasse i hele Vesten i øjeblikket, men Canada topper listen sammen med lande som Norge, Sverige og New Zealand. Men New Zealand er sluppet af med sin tyran, Jacinda Ardern, og selv i Sverige er der tegn på en voksende forståelse for årsagerne til de massive problemer.

Trudeau er smittet af de samme sygdomme, som har ramt langt de fleste vestlige politikere. Han ønsker fred og våbenhvile i Mellemøsten, og han ønsker, at Israel skal begrænse sine reaktioner efter et angreb. Han har kun positive ting at sige om islam. Han knælede for Black Lives Matter og fejrer LGBTQ2S+-pøblen, så ofte han kan.

De fleste ting er gået galt for Trudeau, siden pandemien begyndte. Hans parti tabte valget i 2021, men beholdt magten ved at danne en mindretalsregering. Selv hans kone har forladt ham til fordel for en pædiatrisk kirurg fra Ottawa.

Trudeau trak en del af den CO2-skat tilbage, som han havde indført for at bekæmpe klimaforandringerne, hvilket bestemt var fornuftigt, men gjorde hans allierede i klimaforandringerne og hans kernevælgere, der er præget af grønt massehysteri, vrede.

Af frygt for at blive plettet af sin tilknytning til en stadig mere upopulær Trudeau trak hans kampagneleder sig tilbage. De Liberales koalitionspartner, det venstreorienterede New Democratic Party (NDP), trak også sin støtte tilbage i august, efter at Trudeau ikke havde taget fat på de skyhøje dagligvarepriser.

Mange i hans parti håber måske, at Trudeau vil træde tilbage, som Biden gjorde, men Trudeau benægter kategorisk dette. Den 26. september overlevede han sit andet mistillidsvotum i parlamentet.

Samtidig er de konservative, ledet af den populistiske ildsjæl Pierre Poilievre, på vej frem og har en klar føring i meningsmålingerne i alle canadiske provinser med undtagelse af Quebec.</p

Poilievre lover at sænke CO2-skatten, bygge masser af nye boliger, bekæmpe kriminalitet og rydde op i statsbudgettet. Trudeau beskriver sin modstander som “Donald Trump light”.

Valget i Canada skal afholdes senest i oktober 2025. Næste efterår skal både Støre og Trudeau tvinges til at finde et nyt job.

Købe: Frihedens væsen Fra Perikles til Hirsi Ali