Under debatten med Tim Walz blev J.D. Vance faktatjekket af moderatorerne om konsekvenserne af Trumps økonomiske politik.

Men Vance lod sig ikke påvirke af, hvad såkaldte eksperter havde at sige. Nu bakker Sander Gerber og Stephen Miran op om Vance i en kronik i Wall Street Journal.

De to ved, hvad de taler om. Gerber er administrerende direktør for den globale investeringsfond Hudson Bay Capital. Miran er økonom og fremtrædende stipendiat ved Manhattan Institute og tidligere seniorrådgiver for økonomisk politik i det amerikanske finansministerium.

De henviser til, at en af moderatorerne henviste til en analyse foretaget af »eksperter« fra University of Pennsylvania’s Wharton School, som anslog, at Donald Trumps økonomiske plan vil øge det føderale underskud med 5,8 billioner dollars.

Vance understregede kun, at såkaldte eksperter har taget fejl før, især når det gælder økonomiske forudsigelser, og fortsatte med at sige: »De har ph.d.’er, men de har ikke sund fornuft og visdom.«

Vance havde ret i, at disse bestræbelser i sidste ende bringer eksperterne i forlegenhed og underminerer offentlighedens tillid til videnskaben.

En forudsigelse er ikke videnskab. Det har vi set gentagne gange, ikke mindst inden for klimaforskning, som i virkeligheden betyder klimaforudsigelser. Men selv Statistisk sentralbyrå, som egentlig burde være eksperter, rammer næsten 100 procent ved siden af med deres forudsigelser om fremtidig indvandring til Norge.

Samtidig beskriver eksperter ofte indlysende sandheder som konspirationsteorier. For eksempel at hvis den nuværende masseindvandring til Vesteuropa fortsætter, og europæerne stadig ikke vil have nok børn, er befolkningsudskiftning kun et spørgsmål om tid.

Knallgod J.D. Vance under vicepræsidentdebatten

For at holde sig til økonomiske eksperter er det nok at pege på den mest katastrofale fejl, de har begået: Næsten alle økonomiske spåmænd troede, at et øget handelssamarbejde med Kina ville gavne USA’s velstand og sikkerhed.

Det er næsten umuligt at ramme mere ved siden af.

Da skaden var sket, og indlandssamfundene lå i ruiner, begyndte økonomer at skrive om »Kina-chokket« og »fortvivlelsens død.«

Men både når det gælder økonomisk politik og investeringer, påpeger Gerber og Miran, er der ikke stor forskel på at være for sent ude til at forstå og at tage helt fejl.

The Wharton School brugte samme model, da de forudsagde, at 2020 Cares Act kun ville reducere arbejdsløsheden fra 12 procent til 11 procent i tredje kvartal af 2020.

Faktisk blev disse forudsigelser (og tidligere rekorder for genopretning) sprængt i stumper og stykker med mange millioner nye job skabt, i høj grad takket være den hidtil usete skattemæssige støtte fra Cares, og arbejdsløsheden lå på 7,8 procent ved udgangen af tredje kvartal.

Det er muligt at mistænke de såkaldte eksperter for at vælge side i deres forudsigelser. Alle Trumps forslag forudsiges at skabe katastrofer (Tredje Verdenskrig er på vej, fik mine børn at vide af lærerne i 2016, og det stik modsatte skete).

Da Biden (og før det Obama) blev valgt, spåede eksperterne, at de ville bringe amerikanerne sammen. Men aldrig før har nationen været så splittet som under Obama og Biden.

Klimaeksperter her i Norge forudsagde, at prisen på elektricitet kun ville stige med et par øre som følge af kablerne til Tyskland og England. Vi konspirationsteoretikere skreg vores hoveder af led, da vi advarede om et kommende og uundgåeligt elchok, og desværre havde vi ret.

Også med hensyn til inflationen ramte de amerikanske eksperter ved siden af.

Goldman Sachs-økonomer – som Kamala Harris også citerede under debatten med Trump – forudsagde i midten af 2021, at kerneinflationen i personlige forbrugsudgifter ville toppe på 2,2 procent.

De tog groft fejl, da det faktiske tal var over 5,5 procent med en samlet inflationsrate på 7 procent. Da økonomerne indså deres fejl, forudsagde de, at de høje renter ville føre USA ind i en recession. De bommede igen: Realvæksten i den amerikanske økonomi har ligget på omkring 3 procent i fem kvartaler i træk.

Eksemplerne er uendelige. Diplomatiske eksperter forudsagde, at Trumps beslutning om at flytte den amerikanske ambassade i Israel til Jerusalem ville føre til krig i Mellemøsten. Men i stedet forhandlede Trump Abraham-traktaten på plads, en præstation, som han burde have fået Nobels fredspris for.

Krigen startede først, da Biden åbnede pengepungen for terrorregimet i Teheran, bl.a. ved at ophæve sanktionerne mod iransk olie.

Uafhængig tænkning er afgørende for demokratiet. Eksperter kan have mange års skolegang, men de kan være tilbøjelige til at ræsonnere på egen hånd. Det, vi har brug for fra ekspertklassen, er mere ydmyghed.

Et sidste eksempel på eksperter, der aldrig rammer plet med deres forudsigelser, er de utallige socialarbejdere, kriminologer og sociologer, der i årtier har sagt, at straf ikke virker, og at den bedste løsning på kriminalitet er dialog og flere fritidsklubber.

Disse eksperter skifter aldrig mening, selv om antallet af voldtægter, mord, knivstik og ydmygende røverier aldrig holder op med at stige i takt med masseindvandringen.

Der er ikke noget galt i at forsøge at vurdere konsekvenser, f.eks. hvad nuværende beslutninger vil føre til i fremtiden. Men sådanne vurderinger vil altid være præget af usikkerhed, og de overmodige eksperter bør lære at anerkende denne usikkerhed. De bør også være villige til at analysere deres fejl i stedet for at gentage dem i det uendelige.

Der er ingen erstatning for evnen til at tænke tingene igennem selv. Og som Vance understregede, er sund fornuft og visdom lige så vigtig som ekspertise.