Kommentar

Elon Musk har netop chokeret verden med den forudsigelse, at hvis Trump ikke vinder præsidentvalget, vil der ikke blive flere valg i USA. Udtalelsen faldt i går under en samtale med Tucker Carlson. Hvad mon han mener med en så dramatisk erklæring?
Som Musk forklarer, er der snarere tale om, at valg bliver meningsløse, fordi det demokratiske magtapparat vil fremskynde importen af stemmekvæg fra den ganske verden, som bliver afhængigt af overførselsindkomster uddelt af en stadig mere almægtig stat. Migranterne ender derfor som sikre demokratiske vælgere. Biden-administrationen har de seneste næsten fire år bevidst holdt grænserne åbne for at muliggøre en masseinvasion af fremmede, som den bl.a. prøver at placere i de såkaldte svingstater, dvs. stater, hvor republikanerne indtil nu har haft en chance for at vinde. Hvis Kamala Harris vinder, vil der ikke længere findes svingstater. De vil blive ét-parti-stater som Californien, hvor demokraterne kan regne med to-tredjedele af stemmerne.
USA kan ende som en stor ét-parti-stat, som vi kendte det i Sovjetunionen og i dag kender i Kina og Nordkorea.
Californien har netop vedtaget en lov, der forbyder, at man kræver legitimation af vælgere. Man kan med andre ord komme direkte fra Venezuela, Kina, Iran eller Congo og stemme dagen efter.
Alt står således på spil ved valget den 5. november. Det kan blive demokratiets og frihedens sidste suk, og ikke bare i USA. Resten af den tidligere frie verden risikerer at nedsynke i totalitarismens evige mørke. For der er vel ingen, der tror, at friheden får lov at bestå i Europa, efter at den er gået under i USA?
Som Elon Musk også påpeger, er den herskende klasse, der står bag det demokratiske parti, rædselsslagen ved udsigten til, at Trump kan gå hen og vinde. Rædslen skyldes bl.a., at Trump muligvis vil offentliggøre navnene på de berømtheder, der har deltaget i Jeffrey Epsteins og ”Diddy” Combs’s sex-, narko- og voldtægtsorgier, bl.a. med mindreårige.
For at forhindre, at Epstein skulle røbe noget, blev han myrdet, mens han sad fængslet i New York, og flere frygter nu, at samme skæbne vil overgå Combs.
Der har allerede været to mordforsøg på Donald Trump, og man skal være en stor optimist, hvis man tror, at han får lov at vinde præsidentvalget.