Siden 24. februar 2022 har Ukraine kæmpet en desperat forsvarskrig mod Rusland. Men landets evne til at kæmpe er svækket af den udbredte korruption i landet, og soldaterne i frontlinjen betaler prisen.

Derfor udkæmper Ukraine reelt en krig på to fronter, skriver The Times.

Et eksempel er Tetiana Krupa. Som leder af et statsdrevet medicinsk center i det vestlige Ukraine havde hun en løn på 1.500 pund om måneden. Men under en razzia fandt politiet pengesedler til en værdi af 5,5 millioner dollars i skabe og skuffer.

Desuden ejer hun ejendomme af høj værdi, som omfatter feriehuse i Østrig, Tyrkiet og Spanien.

Omfanget af den påståede korruption og dens tilsyneladende forbindelse til militærnægteri har skabt chok og vrede i Ukraine.

En følelse af opgivende resignation breder sig. Krupa-sagen er blot den seneste i en række højt profilerede korruptionsskandaler, der er dukket op med jævne mellemrum.

Alle niveauer i embedsværket er berørt, fra lavt rangerende embedsmænd som Krupa til ministre og dommere.

Mykola Solskyj, tidligere landbrugsminister, og Vsevolod Kniaziev, tidligere chef for højesteret, er begge anklaget for bedrageri i millionklassen. Begge benægter enhver forseelse.

Før krigen var det velkendt, at Ukraine var et af de mest korrupte lande i Europa, hvilket kan forklare det ekstremt lave niveau i landets økonomi.

I 2021 havde Ukraine et BNP pr. indbygger på 4.110 USD. Til sammenligning: Hviderusland 7.490 dollars, Rusland 11.760 dollars og Norge over 90.000 dollars.

Ukraine: Jo længere krigen varer, jo større er korruptionen

Bekæmpelse af korruption var hovedtemaet i den præsidentkampagne, der bragte Volodymyr Zelensky til magten i 2019. Med krigsudbruddet er det vigtigere end nogensinde, da udenlandske donorer kan miste interessen, hvis store mængder bistand forsvinder ned i lommerne på korrupte embedsmænd.

Republikanerne i USA er blandt dem, der har peget på den udbredte korruption som et argument for ikke at acceptere en støttepakke til Ukraine. Uden amerikansk støtte er krigen så godt som tabt.

Viktor Pavlushchyk er leder af det nationale agentur for korruptionsbekæmpelse (NACP). Han mener, at afsløringerne af gentagne skandaler ikke er nedslående, men et tegn på, at Ukraine er på rette vej i kampen mod korruption.

– Hvis vi ser tilbage for ti år siden, hvem ville så have troet, at lederen af selv en regional domstol kunne blive anklaget for bestikkelse, for slet ikke at tale om en så højtstående person som Kniaziev, siger han.

– Men nu ved folk, at der ikke er straffrihed i Ukraine, og at enhver, der begår bestikkelse, vil blive retsforfulgt.

Pavlushchyk blev udnævnt til stillingen tidligere i år, og det statslige antikorruptionsprogram forventes at forhindre 4 milliarder dollars i årlige tab for staten som følge af korruption. Indtil videre er der indsamlet 1 milliard.

Ukraine ønsker at blive medlem af EU på lang sigt, hvilket betyder, at korruptionen skal reduceres betydeligt. Men det giver også Kiev en motivation til at lykkes med sine bestræbelser.

Det mener Tetiana Shevchuk fra Anti-Corruption Action Centre, en ikke-statslig organisation med base i Kiev.

– Selv om vi mener, at der er sket gode fremskridt, er det ikke altid gået så hurtigt, siger Shevchuk.

– Især efter den russiske invasion reagerer samfundet meget stærkt på enhver form for uretfærdighed, så tolerancen for korruption er meget lav, og kravet om forandring er højt. Myndighederne ved, at de ikke har andet valg end at handle.

Men indtil videre fortsætter krigen på to fronter.

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark        Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark