Hamas’ massakre den 7. oktober sidste år var en katastrofe for israelerne, men et år senere har den også lært Vesten en glemt lektie om afskrækkelse og politisk vilje og knust illusionerne om en liberal, fredelig verden.
Angrebet den 7. oktober kom bag på Israel, og den jødiske stat har erkendt, at den begik den fejl at undervurdere sine fjender. Reaktionen i kølvandet er et uimodståeligt argument for nødvendigheden af militært beredskab, og ikke kun for Israel, ifølge en leder i Wall Street Journal.
Umiddelbart efter angrebet spekulerede nogle også i, at myndighederne vidste, at der var planlagt et angreb, men lod det ske for at have en undskyldning for at gå til modangreb. Dette syntes dog at være en teori, der var præget af had til den israelske regering og/eller generelt jødehad.
Hamas live-streamede stolt sine grusomheder og nød virkelig den smerte, de påførte de forhadte jøder. Det må aldrig blive glemt. Men i dag samles store menneskemængder over hele Vesten for at fejre terroren. Krigen i Mellemøsten påvirker også tidligere demokratiske lande som Norge, Sverige og Danmark, som angrebene på Israels ambassader i både Sverige og Danmark viser.
Hamas’ politbureaumedlem Ghazi Hamad sagde på libanesisk tv, at terrorgruppen ønsker at gentage 7. oktober “igen og igen“.
Palæstinenserne er Israels ofre, sagde han og konkluderede:
– Ingen bør bebrejde os for de ting, vi gør. Den 7. oktober, den 10. oktober, den millionte oktober er alt, hvad vi gør, berettiget.
Ikke overraskende fra en bevægelse, der har udslettelsen af Israel skrevet ind i sit charter.
Hamas-leder: Vi vil gentage 7. oktober-lignende angreb, indtil Israel er udslettet
En anden bekræftelse på, at Mellemøsten nu er etableret i vores del af verden, var støtten til Hamas’ argumenter i Vesten, især på eliteuniversiteter. De unge studerende vender sig mod deres egen civilisation.
Students for Justice in Palestine kaldte den 7. oktober “en historisk sejr for den palæstinensiske modstand”, og antisemitisme blev tolereret af universitetsrektorer som ytringsfrihed.
Venstrefløjen følger trop, her i Norge med Palæstinakomiteen i spidsen. Hijaben er det nye symbol på frihed. Vores udenrigsminister, Espen Barth Eide, leder det politiske spil, som ser ud til at ville hylde terror ved at nægte Israel gengældelse (våbenhvile) og genoptage det evige plageri om en våbenhvile.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor folk som Barth Eide og FN’s generalsekretær António Guterres er blevet erklæret persona non grata i Israel. Men Barth Eide bliver sikkert budt velkommen af de terrorister, som hans regering hælder penge i.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron går nu ind for en våbenembargo mod Israel. I Paris’ gader hylder titusinder af mennesker Hamas.
35 procent af danske muslimer mener, at 7. oktober var berettiget, og det samme gør 14 procent af danskerne.
I USA er Det Demokratiske Parti blevet ramt af et dårligt skjult jødehad i et desperat forsøg på at vinde stemmer fra muslimer i USA.
Præsident Biden og vicepræsident Kamala Harris har følt sig forpligtet til at kritisere Israel for dets reaktion på massakren, lige så meget som de kritiserer Hamas for at gemme sig bag uskyldige børn.
Men Israel har ingen planer om at trække sig tilbage og ignorerer kravet om våbenhvile, tostatsløsninger og det meningsløse begreb proportionalitet. De udkæmper en eksistentiel krig og ved, at et nederlag er ensbetydende med undergang.
Selv efter Irans direkte involvering, hvor landet for nylig angreb Israel med næsten 200 ballistiske missiler, taler Biden stadig om proportionalitet. Men hvis man bliver angrebet på den måde, er massiv gengældelse den bedste form for afskrækkelse.
Så længe Iran stræber efter krig, må Israel forsvare sig aggressivt for at overleve. Biden har støttet Israel, men han har også forsøgt at svække dets forsvar. Han tilbageholdt våben fra Israel, selv da Hamas styrede Rafah, og dets brigader kontrollerede smuglerruterne fra Gaza til Egypten.
Hizbollah beskød Israel i 11 måneder. Efter en uges israelsk succes som svar opfordrede Biden også til våbenhvile der.
Alle ignorerer, at Hizbollah har ignoreret FN’s Sikkerhedsråds resolution 1701, som krævede, at ingen Hizbollah-styrker skulle opholde sig syd for Litani-floden, så dette område fungerede som en bufferzone mellem Israel og Hizbollah. Men terrorgruppen forlod aldrig området.
Så længe Vesten lægger Israel i håndjern, men nægter at afskrække Iran, vil flammerne sprede sig over hele Mellemøsten. Israels bedste mulighed er at svække den iranske akse og nægte den et sikkert tilflugtssted. Israel vil have en bedre chance for at opnå en varig våbenhvile, når dets fjender ved, at de vil lide mere, end Israel gør, når det angriber.
Som nævnt ovenfor har flammerne allerede spredt sig til Vesten. Muslimerne siger det ligeud: Først tager vi lørdagsfolket, så tager vi søndagsfolket. Iran vil først tage Lille Satan, Israel. Derefter er det den store satans tur, USA.
USA og resten af Vesten kan ikke bare trække sig ud af Mellemøsten og tro, at alle deres problemer er løst.
Israels præsident Isaac Herzog sagde i dag, at Israel kæmper for den frie verdens sag. På årsdagen for Hamas-angrebet opfordrede han til verdens støtte.
Vi bør lytte til Herzog. For den jødiske stat er Vestens frontlinje, og vi kan ikke lade den gå tabt.
Tiden for at fedte for islamiske terrorister og deres tilhængere bør snart være forbi, før det er for sent.
Købe hos Tales: Sådan døde Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark