Tysk politi stormede Den Blå Moské i Hamborg på grund af dens tætte bånd til ayatollaherne i Teheran, og fordi organisationen bag moskéen var forbudt. Der ligger en identisk moské på Vibevej i København, som også styres fra Teheran, og nu kræver den borgerlige opposition i Folketinget, at den også lukkes.
Konflikten omkring shia-moskeer med tilknytning til Teheran viser, hvordan konflikten i Mellemøsten får stadig større indflydelse på samfundslivet i Norden.
Da moskéen blev bygget for tyve år siden, kom det frem, at Iran var direkte involveret.
Dengang afslørede Weekendavisen, at det iranske regime var direkte involveret i finansieringen af Imam Ali-moskéen.
Dengang afslørede Weekendavisen, at det iranske regime var direkte involveret i finansieringen af Imam Ali-moskéen.
Siden da har Jyllands-Posten beskrevet, hvordan moskéens vedtægter fastslog, at den var underlagt Irans åndelige leder. Berlingske rapporterede også, at foreningens formand officielt er udpeget af Irans åndelige leder.
Berlingske har for nylig talt med lektor Rasmus Christian Elling og lektor Claus Valling Pedersen fra Københavns Universitet, som begge bekræfter, at Iran med stor sandsynlighed står bag moskéen.
Berlingske har talt med lektor Rasmus Christian Elling og lektor Claus Valling Pedersen fra Københavns Universitet.
Moskeen svarer, at der ikke er noget forbud mod at modtage støtte fra udlandet.
Danske advokater er også bekymrede. De sammenligner det med forbuddet mod Loyal to Familia-banden og siger, at det var længe undervejs. Det samme vil lukningen af en moské. Kirkeminister Morten Dahlin (V) vil kontakte moskéen og bede om en forklaring. Det lyder ikke, som om han gjorde noget, før problemet blev presserende.
Det mest relevante spørgsmål er, hvorfor de danske myndigheder ikke kontakter de tyske myndigheder og spørger, hvad der fik dem til at forbyde foreningen i Hamborg. De to moskeer er kloner af hinanden. Hvis den ene blev lukket, ville den anden arve aktiverne.