Mens Israel forbereder et gengældelsesangreb mod Iran, ligner Biden-administrationen mere og mere en tilskuer.

Den amerikanske regering ser ud til at have begrænset indsigt i, hvad dens nærmeste allierede i Mellemøsten planlægger, og mindre indflydelse på dens beslutninger, skriver Wall Street Journal.

Det Hvide Hus ser ud til at koordinere tæt med Israel for at forsøge at begrænse angrebet på Iran, som forventes inden for kort tid. Biden har blandt andet sagt, at USA ikke tillader angreb på iranske atomanlæg.

Onsdag åbnede Biden op for muligheden for, at USA vil støtte angreb på Irans olieinfrastruktur, men ønsker sandsynligvis at begrænse sådanne angreb, som kan få store konsekvenser for oliepriserne og dermed verdensøkonomien.

Men Israel har endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvordan dets svar vil se ud, og Det Hvide Hus er gentagne gange blevet kørt ud på et sidespor af Israels beslutninger i de seneste uger.

For eksempel beordrede Netanyahu det angreb, der dræbte Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah fra et hotelværelse i New York, samtidig med at Biden-administrationen forsøgte at afværge en eskalerende krig i Mellemøsten i FN-bygningen et par gader væk.

Bidens udenrigsminister Antony Blinken har, ligesom vores egen, uophørligt presset på for en våbenhvile og en tostatsløsning, og efter den 7. oktober har Israel ingen særlig interesse i dette.

Et andet eksempel: I september sendte Det Hvide Hus Amos Hochstein til Tel Aviv for at opfordre Israel til ikke at iværksætte en storstilet operation mod Hizbollah i Libanon. Som vi ved, blev dette ignoreret af Netanyahu og hans regering.

USA blev heller ikke informeret om Israels angreb på personsøgerne og forsøgte at tage afstand fra operationen.

Risikoen for en altomfattende krig stiger efter eksplosionerne i Libanon

Det lykkes ikke USA at tøjle Israel

USA’s forsøg på at tøjle Israel i Gaza har ifølge analytikere kun givet begrænsede resultater. I Libanon har Netanyahu virket endnu mindre tilbageholdende.

Nu er Biden og Harris revet i begge retninger på hjemmebane op til valget. Harris har brug for de muslimske stemmer, hvilket betyder, at Biden-Harris-regimet bliver nødt til at være hårdere over for Israel. Men Harris er også afhængig af stemmer fra jøder og andre venner af Israel.

På mange måder er det lettere for Trump, som tydeligvis har valgt side. Så Trump behøver ikke at gå på line.

– Den 7. oktober ændrede alt, siger David Schenker, som var assisterende udenrigsminister for nærøstlige anliggender under Trump-administrationen.

– Vi har at gøre med et nyt Israel, som ubarmhjertigt vil forfølge sine sikkerhedsmål med mindre hensyn til amerikanske følelser.

Situationen på hjemmebane

Samtidig er der også sket dramatiske ting i amerikansk politik. Biden blev presset til at lade sig erstatte af Harris, og om en måned er der valg. Det er svært at være stærk i forhandlinger, når det er usikkert, om man stadig har magten til at gennemføre sin del af aftalen.

I Bidens tilfælde er det helt sikkert, at enhver indflydelse, han måtte have, vil være historie om et par måneder.

Da Israel begyndte at forberede en invasion af Libanon, var Det Hvide Hus hurtig til at opfordre til en begrænset operation. Mandag blev Biden spurgt, om han var klar over, at Israel så ud til at være klar til at invadere Libanon.

– Jeg har det fint med, at de stopper, sagde Biden.

Men israelske specialstyrker var allerede inde i Libanon, og et par timer senere begyndte en “begrænset” jordinvasion, som Israel nu ser ud til at udvide.

–