Kommentar

Medierne og politikerne advarer Israel mod optrapning, men nævner ikke den optrapning, som det iranske regime er ansvarlig for. Ikke alene har de for anden gang sendt 200 missiler mod Israel, de hyrer også kriminelle svenskere til at angribe jødiske mål i Sverige. Tre unge svenskere blev anholdt i København onsdag og skal møde i retten i dag. Der er grund til at tro, at de også er blevet hyret af Iran.

I maj blev en 14-årig anholdt for at have affyret skud mod den samme ambassade. I begyndelsen af året blev der også fundet en håndgranat, som blev destrueret.

Ifølge Magnus Ranstorp kan de to sidstnævnte eksempler kædes direkte sammen med Israels konflikt med den militante Hizbollah-milits i Libanon. Den anses for at være Irans forlængede militære arm.

</blockquote

Iran griber altså direkte ind i det svenske og danske samfund og ansætter kriminelle til at udføre terrorhandlinger. Burde det ikke få konsekvenser for regeringens holdning til Iran?

I de nævnte sager var der flere tilfælde af terror.

I de nævnte tilfælde var ambassaderne målet, men alle jødiske personer og organisationer er potentielle mål. Det er Magnus Ranstorp ikke i tvivl om.

“Antisemitismen er stigende. Israel er involveret i konflikter i Gaza og med Iran. Der er en spill-over effekt for jøder over hele verden. Alt, hvad der er forbundet med jødiske samfund, er potentielle mål. Selv skoler,” siger han med henvisning til, at den jødiske skole, Carolina School, er lukket som følge af eksplosionerne.

Skal myndighederne acceptere, at Iran kan diktere, at en jødisk skole i København skal forblive lukket?

Synagogen og det jødiske alderdomshjem ligger i Bergstien i Oslo. Der er permanent politibevogtning, ligesom uden for den israelske ambassade. Terrorgrupper som Hamas og Hizbollah, PFLP, al-Qaeda, IS osv. er én ting, men en stat er en anden.

Iran har allerede udført angreb på norsk jord. I oktober 1993 forsøgte de at dræbe forlæggeren William Nygaard, fordi han havde udgivet Salman Rushdies “Sataniske vers”. De norske myndigheder ville ikke finde ud af, at flaskens tud pegede mod Teheran og sørgede for at forsinke efterforskningen så længe, at den gang på gang løb ud i sandet. Det gik så vidt, at vicepolitimester i Oslo, Roger Andresen, greb ind og løslod en hovedmistænkt, før han kunne afhøres. Det er usandsynligt, at han ville have fundet på det på egen hånd.

Den person, der opklarede sagen og fandt trådene, der førte til Teheran, var journalisten Odd Isungset.

Terror mod jøder smitter af på terror mod ytringsfriheden. Der er ingen skarp skelnen mellem de to. De, der søger hævn for blasfemi mod Koranen eller Muhammed, er de samme, som griber til vold mod jøder. Vi taler om et ret stort antal mennesker i Europa.

I 2015 skød Omar el-Hussein første gang filmfotograf Finn Nørgaard uden for Krudttønden i København. Han var ude efter Lars Vilks, som befandt sig derinde. Det lykkedes ikke, men senere samme aften dukkede han op uden for synagogen i Krystalgaden, hvor der var en bar mitzvah. Her dræbte han Dan Utzan, som stod vagt, og sårede politibetjente.

Når det drejer sig om terrorisme, er man nødt til at bruge et kontrafaktisk perspektiv: Hvad ville der være sket, hvis el-Hussein var kommet indendørs? Det samme, som skete den 7. oktober.

Israelerne er smerteligt bevidste om dette. Det er derfor, de fører krig. Men ikke-jøder og nogle jøder har svært ved at acceptere det.

Hvis de gjorde det, ville de indse et ansvar, som de foretrækker at trække på skuldrene af.

Så ville spørgsmålet om ansvar opstå: Kan retorikken mod Israel legitimere et ønske om fysisk at skade jøder og jødiske interesser?

Tirsdag den 2. oktober bragte NTB en historie med titlen: “Et års krig i Gaza har gjort det utænkelige til en ny virkelighed”, baseret på et interview med professor Hilde Henriksen Waage. Hun står inde for begreber, som tidligere tilhørte den yderste venstrefløj.

“Det er utænkeligt, at et land, som er medlem af FN og opfatter sig selv som et demokratisk, liberalt og åbent land, skulle udføre et massemord på en civilbefolkning, som ikke har noget sted at gøre afføring”, siger historiker og seniorforsker Hilde Henriksen Waage til NTB.

Gazakrigens år har rykket grænserne for, hvad mange troede var tænkeligt. Ifølge Waage var det i begyndelsen utænkeligt, at Hamas ville kunne gennemføre et angreb på Israel.

“Det var utænkeligt, at de ikke ville møde mere modstand, og at det kunne lykkes dem at dræbe mere end 1.200 mennesker og tage 250 gidsler. Det var fuldstændig utænkeligt. Det er stadig umuligt at forestille sig, at gidslerne stadig er i fangenskab,” siger Prio-forskeren.

.

Mener Waage, at de blev lukket ind? “Vi ved, at det utænkelige skete, og beviset ligger i massemordene og bestialiteten. Israel blev taget på sengen, ligesom USA blev det i forbindelse med terrorangrebet den 11. september 2001.

Waage opererer med en standard, hvormed hun foregiver at være objektiv:

– Vesten har i mange årtier demonstreret, at den kan tolerere en helt anden grad af palæstinensiske civile tab end israelske. Israelske liv er altid meget mere værd end palæstinensiske liv,” siger Waage.

En akademiker bør vide, at det er en rå omgang, når en disciplineret hær står over for en terrororganisation, der gemmer sig bag civilbefolkningen. Det bliver en asymmetrisk krig, også med hensyn til tab. Hamas er blot én i en lang række af palæstinensiske terrororganisationer, som har folkemord skrevet ind i deres charter. Palæstinensiske aktivister har gjort “Fra floden til havet!” til deres slogan.

Så hvem er det lige, der viser manglende respekt for liv?

Ingen norske mellemøstforskere forstår kompleksiteten i forholdet mellem Israel og USA. De mangler begreber til andet end de mest forsimplede fremstillinger. Waage mener, at Biden/Harris bliver ydmyget af Netanyahu.

Videnskabsmænd som Waage venter bare på, at det internationale samfund sætter Israel på plads. Hvis man har sådan et ønske, er man måske ikke særlig lydhør over for truslerne mod jøder i Vesten.

Waage kan heller ikke have meget forståelse for voldsniveauet i Mellemøsten, når hun finder sig selv i at sige:

“Det ser mørkt ud på alle fronter. Det store spørgsmål går til Israel. Hvordan kan Israel leve i denne region efter dette? Efter alt det, de har gjort, efter al den fjendtlighed og nu den manglende støtte fra hele verden?” spørger hun.

Israel har akklimatiseret sig for længe siden. Lige siden 1930’erne har de vidst og bevist, at man skal være hårdfør for at overleve i dette nabolag. Men forskere som Waage mener, at de har moralsk ret til at dømme Israel, og nu mener endnu en forsker, at de ikke har ret til at bo i regionen.

Mads Gilbert går også tilbage til 1948.

Espen Barth Eide, Støre og Udenrigsministeriet er en del af det samme kontinuum. De messer konstant om, hvor farlig Israels optrapning er, aldrig om baggrunden. Hvis man lytter til NRK, hører man, at Israel fører krig for krigens skyld. De er dygtige til at føre krig. Men onde.

Er disse politikere og medier villige til at tage ansvar for den jødiske befolkning i Europa?

 

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17500742/terrorforsker-alt-der-er-forbundet-til-joediske-samfund-er-mulige-maal-ogsaa-skoler/?fp-exp=60671009&fp-alg=606710091

 

Mest læst

Retsstatens sidste udkald

Lars Løkkes sorte dag

Tommy på vej i fængsel