Joe Biden sagde, at han ikke ville støtte angreb på iranske atomanlæg som gengældelse for Teherans missilangreb på Israel.

“Svaret er nej,” sagde den amerikanske præsident til journalister onsdag og sagde, at Israels svar skal være ‘proportionalt’.

Lederne af G7-landene forbereder sig på nye sanktioner mod Iran. Biden talte, efter at Israels sikkerhedskabinet ifølge The Telegraph havde besluttet at foretage en direkte militær aktion mod Iran, måske i løbet af de næste par dage.

Alle indså straks, at Israel var nødt til at reagere på det massive angreb fra Iran, selv om FN-chef Guterres opfordrede til våbenhvile umiddelbart efter angrebet og nu er “persona non grata” i Israel.

“Vi er alle syv enige om, at Israel har ret til at reagere, men de bør reagere proportionalt,” sagde Biden uden at gå i detaljer med, hvordan et sådant militært svar kunne se ud (NTB-AFP)

Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken frygter, at et gengældelsesangreb mod Irans atom- eller oliefaciliteter kan sende Mellemøsten ind i en spiral af yderligere kaos.

“USA har i nogen tid gjort det klart, at vi ikke ønsker at se dette tippe over i fuld regional eskalering. Israel har ret til at reagere, og vi vil fortsætte med at diskutere med dem, hvordan et sådant svar kan se ud. Men vi ønsker ikke nogen handlinger, der kan føre til fuld regional krig,” sagde talsmand for Blinken Matthew Miller onsdag.

Bidens udtalelse er i modstrid med, hvad mange i Israel mener.

Naftali Bennett, en populær tidligere israelsk premierminister og Benjamin Netanyahus vigtigste valgudfordrer, opfordrede ham til at “ødelægge [Irans] atomprojekt, ødelægge deres store energifaciliteter og gå kritisk til værks over for dette terrorregime.”

Men olieraffinaderier, havne, våbenlagre og selv landets skrøbelige vandinfrastruktur er ifølge analytikere mere sandsynlige mål end atomanlæg. Det er også muligt, at Israel vil gå efter enkeltpersoner, som de gjorde, da de dræbte Ismail Haniyah i Teheran i juli.

Netanyahu har lovet gengældelse mod Teheran, men fortalte onsdag regeringen, at dette skal koordineres med USA.

“Iran har begået en stor fejltagelse – og de kommer til at betale for det,” sagde han. “Uanset hvem der angriber os, vil vi angribe dem.”

Som landets vigtigste allierede og langt den største våbenleverandør er samarbejdet med USA afgørende for Israel. USA hjalp også med at nedskyde nogle af de ballistiske missiler, som Iran affyrede mod Israel i tirsdags.

Det menes, at Israel har brug for hjælp fra USA til at ødelægge Irans atomanlæg, som er placeret under jorden. Hvis Biden siger nej, vil atomanlæggene overleve.

Samtidigt skal Israel overveje, hvordan Iran vil reagere på forskellige former for gengældelse.

“Vi har et stort spørgsmålstegn ved, hvordan iranerne vil reagere på et angreb, men vi tager højde for muligheden for, at de vil gå “all in”, hvilket ville være en helt anden situation,” sagde en israelsk embedsmand til Axios.

Den offentlige tv-station Kan citerede diplomatiske kilder for at sige, at Israels svar ikke ville føre til regional krig, og rapporterede, at det amerikanske præsidentvalg i næste måned var en faktor i de israelske overvejelser, rapporterer Times of Israel.

Onsdag blev Israel angrebet med 240 raketter fra Hizbollah, og IDF mistede 8 soldater fra Sayarat Egoz-enheden i hårde kampe med iranske proxy-krigere i det sydlige Libanon.