EU’s planlagte »dekarbonisering« vil øge Unionens behov for føde­vare­import, og det vil øge CO₂-emissionerne uden for EU meget mere, end de vil blive reduceret i Unionen – det konkluderer en inter­national forsker­gruppe i en viden­skabelig artikel, der blev offentlig­gjort den 20. september i Nature Sustainability.

EU’s Green Deal (EGD), som ofte omtales som EU’s nye »grønne aftale«, har til formål at reducere EU’s netto­udledning af drivhus­gasser til nul inden 2050 og med 55 procent inden 2030. Et af de planlagte tiltag er at ændre areal­anvendelsen på en måde, der reducerer det samlede landbrugs­areal og dermed også landbrugs­produktionen.

Men det betyder, at EU, som ikke er selv­forsynende med fødevarer, er nødt til at importere flere fødevarer fra lande, som er nødt til at producere mere, når EU producerer mindre, og disse landes produktion resulterer i højere CO₂-udledning, ifølge en gruppe hollandske, britiske, amerikanske og kinesiske forskere, som koordineres af professor Klaus Hubacek ved Gröningens Universitet.

I artiklens abstract skriver de:

“Vi finder, at EGD-målene for landbrug og skovbrug i 2030 kan føre til en stigning i efter­spørgslen efter landbrugs­jord uden for EU på 23,9 millioner hektar, hvilket igen vil føre til en stigning i areal­anvendelses­relaterede CO₂-emissioner på 758,9 millioner tons CO₂-ækvivalenter.

Det svarer til 244,8 procent mere CO₂-udledning end den udlednings­reduktion, som EU sigter mod, bemærker forskerne. Med andre ord betyder EU’s grønne skifte, at CO₂-udledningen stiger globalt.

»EU’s Green Deal kræver, at de fødevarer, som EU importerer, skal være produceret på en »klimavenlig« måde, men dette krav kan let omgås ved, at eksportlandene bruger jord, der opfylder EU’s eksportkrav, og fælder skove for at producere fødevarer til sig selv,« siger forskerne.

Forskerteamet finder således også, at de globale konsekvenser af EGD også er negative for verdens biodiversitet, især i Afrika og Sydamerika, som EU også ønsker at bevare.