Nyt

Det russiske indenrigsministerium er ved at udarbejde et register over illegale migranter i landet. De registrerede vil ikke kunne køre bil, bruge banktjenester, købe ejendom, indgå eller opløse ægteskaber eller indskrive børn i børnehaver og skoler, sagde viceindenrigsminister Alexander Gorovoy til det internationale mediekonglomerat RTVI.

Fjernede »skruppelløse mellemmænd«

Ifølge Gorovoy har myndighederne fjernet alle de ›skruppelløse mellemmænd‹, der har været involveret i den obligatoriske russiske sprogtest for immigranter, der søger om lovligt ophold. Nu kan testen kun tages på statslige universiteter:

– Fra den 25. marts 2024 blev der indsat politifolk i alle landets daværende 622 eksamenslokaler for, at overvåge proceduren og kontrollere kandidaternes personlige data for, at udelukke mulige stedfortrædere under eksamenerne.

25 procent går under jorden

Registret over illegale migranter vil meget snart ›gøre det muligt at rydde op‹ i det faktum, at omkring 25 procent af dem, der dumper den russiske eksamen, bliver i Rusland og arbejder illegalt, ifølge Gorovoy.

Ud over de ovennævnte restriktioner, er det forbudt for illegale migranter at bevæge sig frit i Rusland, bruge mere end 30.000 rubler om måneden fra eksisterende bankkonti, skifte bopæl uden tilladelse fra tilsynsmyndigheden, optage lån/mikrolån og registrere juridiske enheder og enkeltmandsvirksomheder.

Storskog, Nord-Norge,  næste gang?

Registrerede illegale migranter skal informere politiet om deres opholdssted med foto og geografisk lokation, og rapportere dato, sted og rute for udrejse fra Rusland. Dem, der gentagne gange overtræder betingelserne, vil blive eskorteret ud. Registret vil blive lanceret i 2025.

Erlend Wiborg (FrP) stiller spørsmål til justisministeren om Storskog

 

Kjøp Jean Raspails roman «De helliges leir»!  Du kan også kjøpe den som ebok.

Kjøp «Mesteren og Margarita»! Du kan også kjøpe den som ebok her.

Mest læst

Lars Løkkes sorte dag

Retsstatens sidste udkald

Tommy på vej i fængsel