Kopierede/fra hoften

De færreste danskere gør sig nogen forestilling om, hvad der står på spil, når det amerikanske præsidentvalg finder sted den 5. november. Ikke bare for USA, men for hele den vestlige verden. Helt præcist balancerer den vestlige civilisation på en knivsæg. Hvis Kamala Harris vinder, er det formentlig slut.
Som den indflydelsesrige podcaster Megyn Kelly så bramfrit udtrykker det, er Harris en ”idiot”, hvilket hun demonstrerer, hver gang hun åbner munden. Senest under en såkaldt townhall med den berømte tv-personlighed Oprah Winfrey. Her fik nogle af tilhørerne lejlighed til at spørge den demokratiske præsidentkandidat om hendes politiske program. Hver gang svarede Harris med det, der i USA kaldes ”ordsalat” – usammenhængende og rablende søforklaringer om alt muligt andet end politik og fremført, som om der var tale om dybsindige sandheder. Vælgerne må derfor gætte sig til, hvad hun står for, og som Donald Trump har bemærket, er det nok mest oplagt at antage, at hun står for det samme, som hun hele tiden har gjort – nemlig en rabiat kommunistisk politik. Nu prøver hun ganske vist at indbilde vælgerne, at hun har skiftet opfattelse, men ca. halvdelen af vælgerne tror ikke på det.
Enkelte af Kamala Harris’s programpunkter er dog sluppet ud. Hun vil indføre prisstop, hæve skatterne betragteligt og sikre, at alle bliver lige rige – eller fattige. Hvert eneste sted, hvor en sådan politik har været forsøgt, er resultatet blevet varemangel, forarmelse af befolkningsflertallet og voksende økonomisk ulighed, fordi det jo aldrig var meningen, at folk som Kamala Harris skulle dele ud af deres overflod.
Som noget nyt vil Harris indføre en skat på urealiserede kapitalgevinster. Er ens hus steget i pris, skal man beskattes af gevinsten, uanset om huset er til salg. Falder huset senere i værdi, får man naturligvis ikke pengene tilbage. Det samme gælder aktieporteføljer. Værdien af aktier skiftet næsten hele tiden, så på hvilken skæringsdag skal skatten beregnes?
Ifølge den ofte citerede finansmand Kevin O’Leary vil Kamala Harris’s økonomiske filosofi føre til et sammenbrud og kapitalflugt.
Trods dette glade vanvid har Donald Trump ifølge den seneste meningsmåling fra Rasmussen kun en national føring på 2 pct.point. En kommentator fra Rasmussen Reports er dog rimeligt sikker på, at den republikanske præsidentkandidat står til at vinde, fordi langt de fleste vælgere for længst har besluttet, hvordan de vil stemme.
Dette scenarie forudsætter naturligvis, at Trump er i live på valgdagen, og det er langt fra givet. Meget tyder nemlig på, at ledelsen af Homeland Security, som Secret Service hører ind under, gerne ser ham dræbt.
Den republikanske senator Josh Hawley har netop fortalt om talrige whistleblowers fra Secret Service, der kan berette om mærkelige huller i beskyttelsen af Donald Trump. Da det andet mordforsøg på den tidligere præsident fandt sted, havde Secret Service undladt at placere agenter på de mest oplagte steder omkring Trumps golfbane i West Palm Beach i Florida. Det plejede de ellers at gøre, men netop ikke den 15. september, da Ryan Wesley Routh havde lagt sig på lur med en AK 47-lignende riffel, og kun blev opdaget ved en tilfældighed.
Da mordforsøget fandt sted i Florida, har statens guvernør Ron DeSantis indledt sin egen undersøgelse af begivenhedsforløbet, men han meddeler, at FBI nægter at samarbejde om opklaringen. Vi får derfor næppe at vide, hvordan Routh kunne ligge i 12 timer bag et hegn uden at blive opdaget. Det er også et godt spørgsmål, om offentligheden nogen sinde bliver gjort bekendt med, hvem Ryan Wesley Routh arbejdede for. Rouths mærkværdige optræden i Ukraine, hvor han har prøvet at hverve muslimer til krigen mod Rusland, kunne tyde på, at hans arbejdsgiver er CIA.