Kommentar

Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player...

Ursula von der Leyen aflægger fredag sit ottende besøg i Kiev for at forsikre om, at EU’s støtte er urokkelig på trods af sprækker i opbakningen. De parlamentariske ledere mødes på Stortinget for at diskutere støtten til Ukraine, og Venstre vil have mere. Langt mere.

Under debatten i København blev det understreget, at Norge ligger på en fjerdeplads blandt de nordiske lande, når det gælder andel af BNP. I toppen ligger Danmark. Weekendavisens journalist Anna Libak påpegede, at Norge er det land, der ikke er gået i minus, men har nydt godt af krigen. Det kunne udenrigsminister Espen Barth Eide ikke lide at høre.

Det kom nok også som en overraskelse for norsk publikum, som bliver overdænget med fortællinger om vores generøsitet: Nansen-programmet er 75 milliarder kroner værd over fem år. Nansen forbindes med humanitært arbejde, mens hjælpen, der bærer hans navn, denne gang går til våben. Det har den norske elite ingen problemer med. Venstres leder Guri Melbye er om muligt endnu mere krigerisk end regeringen. De ser ingen modsætninger, ingen værdikonflikter. De har mistet fornemmelsen af, hvad liv og død handler om. De befinder sig i de højere luftlag, hvor sådanne konflikter ikke mærkes eller ses. Hvordan politikere som Lars Løkke Rasmussen og Barth Eide formår at ignorere krigens bitre virkelighed, er et mysterium. Man fornemmer, at de tavse mennesker ikke har glemt. De føler uroen. Men ikke politikerne. De bliver ved, uanset om det handler om krigen eller det grønne skifte.

Der er én faktor, som fortæller os, at politikerne, eksperterne og medierne har forladt virkelighedens verden: Der fødes ingen børn i Europa. Alligevel vil de udfordre Rusland til krig.

Europa-Parlamentet stemte torsdag aften for at give Ukraine lov til at slå til dybt inde i Rusland på trods af russiske advarsler.

Politikerne har mistet kontakten med vælgerne, med de mennesker, de skal forestille at repræsentere. Det betyder intet for dem.

Politik er begyndt at ligne en dødedans.

Murene i Berlaymont-bygningen er så tykke, at virkeligheden ikke kan trænge igennem. De ca. 300 – eller var det 700 – mennesker, der blev dræbt, da Sikander-missiler ramte Poltava den 3. september, bliver ignoreret, undertrykt, så skuespillet kan fortsætte.
<“Der var et stort angreb på en russisk militærbase for to dage siden, hvor mange mennesker blev dræbt. Det var et militært mål.

Men alle angreb har konsekvenser. Dem taler man ikke om.

Krig føres, fordi fundamentale interesser står på spil. Vesten løfter Ukraine op på et sådant niveau. Så skal man have ressourcerne.

I dag består 40,8 procent af de norske husstande af én person, hvilket er tre procentpoint mere end i 2014. Ved årsskiftet boede 1.067.700 mennesker, eller hver femte person her i landet, alene.

Men også de, der bor sammen, “bor alene”, dvs. de er barnløse.

I løbet af de sidste ti år er andelen af personer, der bor i husstande med tre eller flere personer, faldet med tre procentpoint til 28,2 procent, ifølge tal fra Statistisk sentralbyrå (SSB)

.

I begyndelsen af 2024 var der i alt 2.617.300 private husholdninger i Norge, og den langsigtede tendens til stadig mindre husholdninger fortsætter.

I begyndelsen af 2024 var der i alt 2.617.300 private husholdninger i Norge, og den langsigtede tendens til stadig mindre husholdninger fortsætter.

I 2024 var der i gennemsnit 2,1 personer i hver husstand. For ti år siden var tallet 2,2 personer pr. husstand.

.

Næsten 30 procent vil sikre Norges overlevelse. I virkeligheden er dette tal meget mere dramatisk, fordi det skjuler store indvandrerkohorter, som ikke kan betragtes som norske. De har norsk pas, men de kender ikke norsk historie og kultur, og de vil være skeptiske over for at kæmpe for Norge. Dette tales der ikke højt om.

Den laveste husstandsindkomst findes i Oslo.

Der var færrest mennesker pr. husstand i Oslo med 1,95, mens der var flest i nabofylket Akershus med 2,26.

Børneløsheden er størst på Frogner i Oslo.

Den urbane globale kultur er barnløs, og nu vil den gå i krig mod et autoritært traditionelt samfund. I virkeligheden to autoritære samfund. Bag Rusland står Kina.

Kamala Harris er bekymret for statsfinansierede kønsskifte for illegale indvandrere, der sidder i fængsel. 158 demokrater i Repræsentanternes Hus stemte for nylig imod et forslag om, at illegale indvandrere, der begår seksuel vold mod kvinder og børn, automatisk skal deporteres. De mente, at det ville give næring til hadet.

Kombinationen af illegal indvandring, der oversvømmer byer, og brugen af “racisme” som forsvar for de fremmede har undermineret viljen til at forsvare USA, både blandt patrioter og unge mennesker.

Vi har den samme mentalitet i Vesteuropa. Der er noget værre end pacifisme.

Og alligevel ønsker de at gå i krig.