Klima- og energipolitikken med dens fokus på sol- og vindenergi ,og det kommende forbud mod biler med forbrændingsmotor, ødelægger den tyske industri, siger Tysklands mest kendte økonom Hans-Werner Sinn i et langt interview med Neue Zürcher Zeitung.

Sinn – som er professor emeritus i økonomi i München, og tidligere leder af Ifo-instituttet for økonomisk forskning – plejede at optræde ret ofte i tyske aviser. Men jo dybere Tyskland synker ned i det grønne vanvid, jo mindre behageligt er det for magtsyge tyske medier at give ham en stemme. I en schweizisk avis er han dog stadig velkommen.

Den kendte økonom er kritisk over for den igangværende overgang til planøkonomi:

Neue Zürcher Zeitung: Du kritiserer ofte den stigende statslige kontrol i Tyskland, har du et eksempel?

Hans-Werner Sinn: For nylig roste den afgående ministerpræsident i Thüringen, Bodo Ramelow, sig selv for at have vedtaget over hundrede nye love og regler i løbet af sin embedsperiode. Det viser, hvor forskruet tankegangen er i dette land.

De Grønne kalder dette for legitim brug af reguleringspolitik.

Det er en frygtelig forvridning. Reguleringspolitik handler om at skabe en stabil, juridisk ramme for frit forhandlede private kontrakter, som gennemføres på konkurrencevilkår. De Grønnes nye reguleringspolitik er intet andet end gammeldags statskontrol.
Det er ikke kun Tyskland, der forstyrrer den normale markedsøkonomi:

Tyskland og store dele af EU har længe været fortalere for en liberal økonomisk politik. Men nu er der mere fokus på statslig indgriben. Hvorfor er det sådan?

For det første har vi mistet en frihandels aktør som følge af Brexit. Sammen med Tyskland var Storbritannien garant for en liberal handelspolitik. Nu er merkantilismen, og den franske dirigisme, ved at få overtaget i EU. Den dirigisme, som EU praktiserer med sit forbud mod forbrændingsmotorer, er ikke forenelig med en markedsøkonomi. Og den giver ingen miljømæssige fordele.
Klima- og energipolitikken er ved at afindustrialisere Tyskland,« siger Sinn.

Synes du, at det er forkert at skifte til elbiler?

»Ja, når man bliver tvunget til det. Elbiler er ikke CO2-frie, som EU påstår.  Batteriet gør at hver bil har en tung CO2-rygsæk, og selv om udstødningen ikke er knyttet til bilen, er den som regel et par kilometer væk i et kulfyret kraftværk. Forbuddet mod forbrændingsmotorer har sammen med andre energipolitiske synder drevet Tyskland i retning af afindustrialisering.

»Der er ingen grund til at have en CO2-politik, der ikke er global,« siger han. »Som det fungerer nu, er Europa selvskadende:

I den henseende ville det være rigtigt, hvis alle lande gik sammen om at finde en fælles løsning. Men det er ikke tilfældet. Kun europæerne og nogle få andre miljøvenlige lande er med på vognen. Og derfor flyder den olie, som de grønne lande ikke længere bruger, gennem markederne til faldende priser til andre lande og bliver brændt af der.

Resten af verden følger ikke Europa, men fryder sig i stilhed over vores kontinents selvforskyldte handicap:

Ser du ikke argumentet om, at Europa er et eksempel til efterfølgelse for andre lande?

Nej, det modsatte er tilfældet. Tyskland ødelægger sin egen industri. Andre lande vil hilse det velkommen, men ikke kopiere det. Fordi deres egen industri faktisk bliver subsidieret af den indkommende olie.
Det er på høje tid at trække i nødbremsen, advarer Sinn: »Forbuddet mod forbrændingsmotorer bør ophæves med det samme,« siger han.

Den tyske energipolitik skal også vendes:

Vi er nødt til at vende tilbage til atomkraft, så vi igen kan få lavere elpriser. Nogle af de nedlagte reaktorer kan sættes i drift igen til en overkommelig pris. De nye reaktorer med smeltet salt bør også overvejes. Disse anlæg er i sig selv sikre og små. De er i øjeblikket ved at blive forberedt af et halvt dusin nystartede virksomheder rundt om i verden.
I øjeblikket er landet på et katastrofalt spor:

Vi bør også se nærmere på det ensidige fokus på vind- og solenergi, da denne elektricitet er ustabil og ikke kan reguleres. Der er brug for lige så mange konventionelle kraftværker som før, for at dække de mange mørke timer, og den lige så ustabile efterspørgsel efter elektricitet. Det resulterer i dobbelt så høje faste omkostninger. Det gør elektriciteten meget dyr.

Hvis vi skulle ønske at vende tilbage til atomkraft, opstår spørgsmålet om, hvordan det skal gøres. Der er jo ingen, der vil have et kraftværk lige uden for døren.

Det er bare ikke sandt. Beboerne i Biblis protesterede mod lukningen af atomkraftværket der. Det handlede også om arbejdspladser. Hundredvis af nye konventionelle atomkraftværker er i øjeblikket under planlægning rundt om i verden. Atomkraft er på vej frem igen. Kun Tyskland er ikke med, og Schweiz ved ikke, hvad de skal gøre.

Sinn afviser, at »klimamålene« kan nås:

Tror du, at de mål, Tyskland har sat sig for CO2-udledning, er opnåelige?

Jeg kan ikke forestille mig, at det sker. Vi har opnået en reduktion af CO2-udledningen på 40 procent i forhold til referenceåret 1990. Det skyldes primært lukningen af industrien i DDR. Nu ønsker vi at opnå de resterende 60 procent inden for 20 år. Det kan kun lade sig gøre ved at afindustrialisere landet, men det protesterer befolkningen med rette imod.

Det har også politiske konsekvenser: »Det er ikke underligt, at der er opstået nye partier på venstre- og højrefløjen, som ikke ønsker at støtte denne kurs,« siger Sinn.

Sigter du på AfD og Sahra Wagenknecht-alliancen (BSW)?

Ja, valgresultatet i Østtyskland vil forhåbentlig bringe de gamle partier til fornuft. Desværre gik de gamle partier ikke i dialog med de nye på en argumentativ måde, men satte i stedet selvtilfredse brandmure op og kastede med fornærmelser. Det gjorde virkelig mange mennesker i de nye stater rasende.

Det ville have været svært for økonomiprofessoren at få den udtalelse trykt i nogen af de store tyske aviser, som loyalt følger de etablerede partier og behandler AfD som en spedalsk. Nu siger han faktisk, at AfD reagerer fornuftigt på Tysklands opløsning.

Kjøp «Dumhetens anatomi» av Olavus Norvegicus! Kjøp eboken her.