At sende asylansøgere til Rwanda betragtes som en moralsk skandale af Labour Party, som er fuldstændig ligeglad med sine egne borgeres rettigheder.

Men måske ser de det som en langt mere etisk mulighed at sende dem til Albanien i stedet.

Keir Starmer overvejer dette efter et møde med den italienske premierminister Georgia Meloni for at høre, hvordan det er lykkedes hendes regering at reducere antallet af ankomster med småbåde i løbet af det seneste år efter at have indgået en aftale med især Albanien.

Asylaftale mellem Italien og Albanien godkendt i retten

Starmer sagde, at han var “interesseret” i at se, hvordan Albaniens behandlingsordning, som er blevet udviklet af den italienske regering, vil fungere, skriver Ross Clark i The Spectator.

Labours strategi om at “smadre banderne” virker ikke, og søndag døde flere mennesker i forsøget på at komme til den engelske kyst i små både på tværs af Den Engelske Kanal.

Starmer har udnævnt en tidligere politichef til ny chef for grænsesikkerhed, som skal føre tilsyn med hans strategi for migranter i Kanalen og indfri hans løfte om at “smadre banderne”. Downing Street sagde, at udnævnelsen af Martin Hewitt, som stod i spidsen for Storbritanniens håndhævelse af covid-lovene som leder af National Police Chiefs’ Council, markerede “en ny tilgang til at sikre vores grænser”.

Dette er ifølge The Times. Så det tyranni, vi oplevede under pandemien, kan bruges både til at foregive at opfylde klimamål og i et klodset forsøg på at dæmme op for den strøm af migranter, der ødelægger især England, men også Irland.

Hvorfor kan Labour-regeringen ikke bare skære absolut al støtte til udlændinge væk? I øvrigt: En stor del af bådmigranterne kommer faktisk fra Albanien, som bestemt ikke befinder sig i en krigssituation, men som faktisk er en voksende destination for europæiske turister. Hvad er pointen med at søge hjælp hos Meloni?

Lad os se bort fra venstrefløjens holdning til Meloni: Da Rishi Sunak etablerede et forhold til hende sidste år, var hun neofascist; nu synes hun pludselig at have opgraderet sig selv til at blive en respektabel national leder med masser af ideer at tilbyde vores egen oplyste, voksne regering.

Men er der andre, der fornemmer en snert af hykleri i Labours kovending i forhold til princippet om at sende asylansøgere til behandling i udlandet? Tilsyneladende kan man stole på, at et hvidt europæisk land håndterer migranter sendt fra Storbritannien, men ikke et afrikansk land.

I 2021 sagde Albanien nej til et lignende forslag fra Tory-regeringen. Samme år blev Storbritannien enig med Frankrig om at stoppe 100 procent af migranterne i at krydse Kanalen. Siden da er antallet af migranter gået fra styrke til styrke.

Arbejdsministrene vil måske hævde, at aftalen i Albanien er anderledes end den i Rwanda. De vil måske sige, at i førstnævnte tilfælde ville asylansøgerne have en chance for at vende tilbage til Storbritannien, hvis deres ansøgning blev imødekommet, mens de i sidstnævnte tilfælde ville have været nødt til at blive i Rwanda. Men så misser Starmer og co. pointen: Storbritannien ønsker ikke at tage imod flere migranter, og kun få almindelige briter ville protestere, hvis migranterne blev sendt til Sydpolen.

Ifølge asyllovgivningen er man desuden kun en ægte flygtning, som flygter for sit liv, hvis man søger sikkerhed i det første land, man ankommer til. Norge har for eksempel ikke modtaget en eneste ægte flygtning, med undtagelse af de kvoteflygtninge, vi samler op i vores hjemlande. Tæl bare antallet af grænser, du skal krydse mellem lande som Syrien, Irak, Pakistan, Afghanistan og Somalia.

Meloni har formået at reducere antallet af bådmigranter med 62 procent i år uden at tiltrække sig megen opmærksomhed. Starmer virker dog interesseret og vil også besøge Italiens nationale koordinationscenter for migration for med egne øjne at se, hvordan landet har sikret et kraftigt fald i antallet af migranter, der ankommer over Middelhavet.

Samtidig er de britiske fængsler ved at blive fyldt op med folk, der ikke bryder sig om nedslagtningen af de tre små piger i Southport.

For et par uger siden var der alt for mange mennesker i fængsel; op mod halvdelen af dem burde ikke være der, sagde den nye fængselsminister. Så kom optøjerne, og pludselig var fængslet alligevel kun et sted for bøller og småkriminelle. Indtil for en uge siden, hvor dørene til fængslerne blev åbnet, og hundredvis af fanger blev løsladt før tid.

Starmer er tidligere blevet beskyldt for at skifte holdning til vigtige spørgsmål, men normalt har det taget noget tid, før han leverer modstridende meninger.

Den britiske premierminister, som ikke behøver at købe tøj til sin kone, ser nu ud til at have udviklet evnen til at indtage modsatrettede holdninger på samme tid.</p

Der er en meget enkel regel, som styrer dette: Enhver idé foreslået af de konservative er dårlig og forkert; men Labour-versionen er helt fin.

Labour-regeringen har dog en stor fordel: Det er usandsynligt, at den officielle opposition – det vil sige Tory-partiet – vil være imod at sende asylansøgere ud af landet. Men i sit eget Labour-parti vil Starmer sandsynligvis møde den stærkeste modstand.

Men med et flertal på 170 stemmer er det usandsynligt, at det betyder noget, forudsat at Starmer rent faktisk mener, hvad han siger denne gang. Personligt har jeg mine tvivl, indtil vi ser resultater.