Britiske kilder siger, at USA’s holdning til brugen af langtrækkende Storm Shadow-missiler er ved at ændre sig

Storbritannien mener, at USA kan give Ukraine lov til at bruge langtrækkende krydsermissiler mod mål i Rusland inden for få uger.

Antony Blinken, den amerikanske udenrigsminister, og David Lammy, den britiske udenrigsminister, rejser til Kiev på onsdag for at tale om brugen af våben, herunder britisk fremstillede Storm Shadow-missiler, i det, der bliver et afgørende øjeblik i krigen mellem Rusland og Ukraine, skriver The Times.

USA har hidtil været skeptisk over for at lade Ukraine bruge langtrækkende missiler i Rusland af frygt for en eskalering, der kunne ende med brug af atomvåben.

Arbejdsregeringen mener dog, at USA’s holdning kan ændre sig, inden verdens ledere samles i FN i New York senere på måneden.

En kilde i Whitehall antydede, at dele af den amerikanske administration havde ændret holdning, men at de endnu ikke havde overbevist præsident Biden og andre.

Chefen for CIA, Bill Burns, antydede under et besøg i London lørdag, at USA’s holdning måske er ved at ændre sig.

Blinken, Lammy og præsident Zelensky vil diskutere spørgsmålet på et møde i Kiev på onsdag. Præsident Biden og den upopulære britiske premierminister Keir Starmer vil sandsynligvis også diskutere spørgsmålet, når de mødes i Washington på fredag.

Lammy er dog ikke særlig interesseret i at støtte et andet land, som er blevet angrebet, nemlig Israel.

Labours våbenforbud mod Israel er et skammeligt forræderi mod en heroisk allieret

Både Storbritannien og Frankrig ser ud til at støtte brugen af langdistancemissiler i Rusland. Men Kiev venter på tilladelse fra USA, som indtil videre har været mere tilbageholdende.

Storbritannien har forsynet Ukraine med Storm Shadow-missiler, som har en rækkevidde på omkring 155 miles, hvilket er tre gange så langt som de missiler, Ukraine hidtil har brugt, men Ukraine kan ikke bruge dem til at skyde mod vigtige mål i Rusland.

USA har forsynet Ukraine med den mest langtrækkende version af ATACMS, et ballistisk missil med en rækkevidde på over 300 kilometer, men har begrænset Kievs brug af disse missiler.

Nu er holdningen ved at ændre sig, efter at det blev kendt, at russerne havde modtaget 200 ballistiske missiler fra Iran. Det giver Moskva mulighed for at ramme mål længere inde på ukrainsk territorium på trods af advarsler fra Vesten om at gå videre med et sådant træk.

Der er også en frygt for, at sådanne våben kan bruges mod mål i Europa.

På en pressekonference i London tirsdag kaldte Blinken det iranske træk for en “dramatisk optrapning”, der ville blive mødt med nye britiske, amerikanske og europæiske sanktioner mod Teheran, herunder et forbud mod Iran Airs passagerflyvninger fra britisk luftrum.

Spurgt om Ukraines brug af langtrækkende våben sagde Blinken, at han ønskede at sikre, at Ukraine var i stand til at være så “effektiv som muligt i afværgelsen af russisk aggression”.

Biden-regimet har tidligere åbnet for pengestrømmen til Iran, som mange mener er en af hovedårsagerne til den igangværende krig i Gazastriben, som udføres af iranske stedfortrædere. Det samme gælder den lammelse af den internationale skibsfart, som de iranske lakajer i Houthi-militsen i Yemen har forårsaget.

Leveringen af iranske kortdistancemissiler vil frigøre Ruslands arsenal til brug langt uden for frontlinjen, sagde Blinken og tilføjede, at Rusland til gengæld delte atomteknologi med Iran.

Denne udvikling og det voksende samarbejde mellem Rusland og Iran truer den europæiske sikkerhed og viser, hvordan Irans destabiliserende indflydelse strækker sig langt ud over Mellemøsten, sagde Blinken.

Et atombevæbnet Iran er en formidabel og eksistentiel trussel mod Israel, et lillebitte demokrati omgivet af islamiske diktaturer.

Den britiske forsvarsminister John Healey sagde tirsdag, at Rusland mister 1.100 soldater om dagen på slagmarken – dobbelt så mange som på samme tidspunkt sidste år – men at hundredtusinder af soldater forbereder sig på at kæmpe.

Ukraine har ikke den luksus med hensyn til adgang til nye soldater efter mere end to et halvt års krig.