Antallet af velhavende briter, der ønsker at flytte til udlandet, er steget kraftigt siden Labours valgsejr, efterhånden som frygten vokser for omfanget af finansminister Rachel Reeves forestående skatteindgreb over for højtlønnede.

Ifølge The Times kan antallet af dollarmillionærer, der vælger at flytte ud af landet, nå op på 9.500 inden for et år. Det vil placere Storbritannien på andenpladsen over lande, som millionærer flygter fra, kun overgået af Kina.

Et firma, der tilbyder flyttetjenester til velhavende personer, oplevede en stigning på 69 procent i antallet af henvendelser i august sammenlignet med samme måned sidste år.

Årsagen er Starmer-regimets klassiske socialistiske skatteplan, som har til formål at flå de rige for at skaffe flere penge til en allerede overvægtig stat. Det faktum, at utallige undersøgelser viser, at en sådan politik ikke virker, ignoreres af socialister over hele verden, også her i Norge.

Årsagen er todelt: For det første vil en for høj skat motivere rige mennesker til at placere deres midler i skattefrie fonde i stedet for at investere dem i industri og erhvervsliv, som kan skabe arbejdspladser.

For det andet stemmer de, der er rige nok, med fødderne. Mange af disse mennesker kan nemt flytte til et andet land for at undslippe statens klamme og grådige hænder. Det kan vi også se her i Norge:</p

For tiden er det milliardærerne, der flytter ud. Snart vil normalt rige mennesker følge efter, især dem, der tilhører laptop-klassen og kan arbejde hvor som helst, så længe de har adgang til internettet.

Usikkerheden omkring skatteændringerne har også en alvorlig effekt på det britiske marked for luksusejendomme, da velhavende købere venter med at bosætte sig i Storbritannien.

Den seneste analyse tyder på, at Storbritannien vil miste hele 9.500 millionærer i år – mere end noget andet land i verden, bortset fra Kina.

Henley & Partners, som hjælper velhavende investorer med at flytte til udlandet, siger, at Storbritannien har lidt et nettotab på 4.200 millionærer i årets første fem måneder, og at yderligere 5.300 forventes at forsvinde inden årets udgang.

Da Kina har næsten ti gange så mange dollarmillionærer som Storbritannien, betyder det, at andelen (i procent) af velhavende briter, der flygter, er omkring fem gange så stor som i Kina.

Keir Starmer

Keir Starmer skræmmer de rige langt mere end en diktator som Xi Jinping. Hvis forudsigelsen holder stik, vil det betyde, at Storbritannien vil miste fire gange flere millionærer i år end Rusland, Brasilien og Sydafrika tilsammen.

Samtidig frygter ejendomsinvestorer i udlejningssektoren en stigning i formueskatten, hvorfor mange af dem sælger deres lejligheder. Det presser lejepriserne op på et marked, der i forvejen er hårdt presset af boligmangel og masseindvandring.

Labour vil indføre ejendomsskatter, millioner af briter er i fare

For mange briter er det helt umuligt at undslippe de stigende skatter, der er toppen af massive stigninger i de faste omkostninger. Det er dem, der David Goodhart beskrevet som somewheres, mennesker, der er knyttet til et sted. Det gælder for de fleste mennesker, som har et job, de skal gå til hver dag.

Rige mennesker og “eliter”, der lever af såkaldte ikke-statslige organisationer, er derimod anywheres. De kan bo præcis, hvor de vil, de mærker ikke problemerne med øgede elpriser og højere skatter, hvor de tjener millioner skattefrit i FN eller i andre overstatslige organisationer.

Problemet med en international og næsten global vestlig politik er, at den ikke tager hensyn til det lokale, skriver Goodhart. Men han bliver fuldstændig ignoreret af Støre, Starmer, von der Leyen og Biden.

De anerkender ikke sådanne almindelige mennesker, fordi de ikke selv tilhører denne gruppe. Empatien gælder kun inden for den gruppe, de selv tilhører, og nogle få udvalgte sårbare minoriteter, som ikke vil os det godt.

I praksis er resultatet af regeringens grådighed det sædvanlige: Øgede skatter for de rige resulterer i tabte samlede skatteindtægter, svækket konkurrence, stigende arbejdsløshed og i sidste ende en kraftig stigning i skatterne for arbejder- og middelklassen.

Borgere i underklassen bør dog ikke klage for meget over deres forværrede situation. Hvis de gør det, er der risiko for, at Starmer og hans slæng sender terrorpolitiet ind for at fængsle modstandere i længere tid.

London has fallen.