Forestil dig Västerpartiets reaktioner, hvis Sverigedemokraternes lokalpolitikere lagde illustrationer på sociale medier af muslimer, der drikker svenskeres blod, støttede KKK eller deltog i demonstrationer, hvor bannerne opfordrede til at myrde alle muslimer, og hvor deltagerne bar t-shirts med tryk, der mindede om datoen for Behring-Breiviks massemord på Utøya?

Hvilken reaktion ville disse Sverigedemokrater have fået? Hvad tror du, der ville være sket? Et ikke alt for vildt gæt er, at der ville være blevet indledt en udelukkelsessag, før Jimmie Åkesson havde nået at hvæse »folkeudveksling«.

De partier, der normalt beskriver sig selv som »antiracistiske«, havde også hylet højt med krav om alt fra uddannelsesinitiativer i folkeskolen og retsforfølgelse af “hets mot folkgrupp” til lukning af sociale medier. Hvis nogle af de pågældende Sverigedemokraters navne stadig havde stået i medlemsregistret ugen efter, ville Vänsterpartiets Nooshi Dadgostar – som partileder for det mest antiracistiske af alle svenske rigsdagspartier – sandsynligvis have krævet en rituel afbrænding af SD’s rigsdagskontor, som blev sendt direkte på SVT.

Ingen racister i vores gader, selvfølgelig.

Men det gælder ikke for den fine venstreorienterede racisme, som går under navnet antisemitisme. Den racisme, det had, er acceptabelt og uproblematisk for antiracisterne – så længe det ikke offentliggøres af medierne. Så bliver det svært. Men kun en lille smule. En lillebitte smule.

Verdenserobrende, bloddrikkende jøder

Orwa Kadoura – som trods sit navn ikke er en figur fra The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy, men næstformand for Vänsterpartiet i Malmø – har rost Hamas og spredt klassisk antisemitisk propaganda om en jødisk verdenssammensværgelse. Kadoura har bl.a. delt et billede af Israels premierminister Benjamin Netanyahu iført en djævlehale og drikkende blod fra et glas formet som Gazastriben.

Billedet blev også delt af partikollegaen Mohamed Nuur, som sidder i partiets bestyrelse i det sydlige Järva og repræsenterer V i bestyrelserne for to kommunale boligselskaber i Stockholm by. I et indlæg på Instagram tilføjede han billedteksten »Satanyahu fortsætter med at drikke, og han er ikke interesseret i en våbenhvile«.

Over for Expressen afviser Mohamed Nuur, at han spreder antisemitisme, men bekræfter samtidig, at han mener, at det er »Netanyahus personlige dagsorden at udrydde palæstinenserne«. Forklar den ligning, hvis nogen kan.

Støtter terrororganisationer

Formanden for Vänsterpartiet i Angered i Göteborg er Kristofer Lundberg. Doku har rapporteret , hvordan Lundberg, som tidligere var frontfigur for Socialist Justice Party (nu Socialist Alternative), nu også har en ledende position i United Front for Palestine, som organiserer pro-palæstinensiske demonstrationer i Göteborg. Lundberg siges at være konverteret til islam, da han giftede sig med en somalisk kvinde, og i løbet af sommeren holdt Lundberg en tale, hvor han talte for væbnet kamp mod jøderne i Israel (som Lundberg dog vælger at kalde »zionisterne«):

– »Den palæstinensiske modstandsbevægelse har brug for våben for at kunne modstå zionisterne.

– Vores solidaritet med modstandsbevægelsen er at bekæmpe vores egne regeringer, men også at kræve, at PFLP, DFLP og andre dele af modstandsbevægelsen fjernes fra terrorlisterne.

Men de »modstandsbevægelser«, som venstrefløjsformanden taler om, PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine) og DFLP (Democratic Front for the Liberation of Palestine), har ingen som helst lighed med hverken Max Manus eller Den Hvide Rose. PFLP og DFLP deltog i terrorangrebene mod Israel den 7. oktober og er klassificeret som terrororganisationer af EU og USA. Organisationerne går ind for væbnet kamp mod Israel og er modstandere af selve Israels eksistens.

En mand bærer en t-shirt, der fejrer terrorangrebene den 7. oktober under en pro-palæstinensisk demonstration i Göteborg.
Foto: Skærmbillede Facebook.

På klassisk venstreorienteret vis synes Lundberg også at have en forkærlighed for fysisk at angribe dem, der ikke deler hans synspunkter.

Den 18. august deltog han f.eks. i en demonstration i sin hjemby, hvor Lundberg angiveligt angreb journalisterne fra det alternative nyhedssite Insikt 24. I en video optaget af Insikt 24 kan man se Lundberg og hans tilhængere angribe både nyhedssidens journalister og de politibetjente, der griber ind.

En uge senere var Lundberg på spil igen. Under en ny pro-palæstinensisk demonstration i Göteborg den 25. august måtte politiet tilkaldes, efter at Kristofer Lundberg og opinionslederen Joakim Lamotte var stødt sammen. Også ved denne lejlighed gik Lundberg angiveligt efter Lamottes udstyr.

Men intet af dette er det mindste problematisk ifølge Venstrepartiet. Det samme parti, som har »den antiracistiske kamp« som sit ledende princip, vender gerne det blinde øje til, når vold og had rettes mod jøder.

Hvordan skal man ellers tolke det faktum, at den eneste person, som V faktisk har indledt en udvisningssag mod, er Ali Hadrous, som sidder i Landskronas kommunalbestyrelse og i partiets bestyrelse i kommunen. Også han har spredt groft antisemitisk materiale, herunder Hadrous’ påstand om, at Hamas ikke dræbte civile under terrorangrebene den 7. oktober. Da Sydsvenskan konfronterede ham, sagde han, at avisen »tjener den globale zionisme«.

»Problematisk, hvis man ikke har den rigtige kontekst«

Hadrous indrømmer, at det delte materiale »kan opfattes som problematisk, hvis man ikke har den rigtige kontekst«, men forsvarer sig med, at man ikke behøver at være enig i noget, bare fordi man deler materialet. Hvis han bliver ekskluderet fra partiet, har Hadrous ikke tænkt sig at forlade rådet, men at forblive en politisk vildmand.

Undskyld mig, men hvad er den »rigtige kontekst« i denne sammenhæng? At terrororganisationen Hamas voldtog, torturerede og myrdede 1.200 mænd, kvinder og børn for sjov den 7. oktober og nu bruger sine egne folk som menneskelige skjolde, henretter gidsler og lader palæstinensiske børn dø, fordi det tjener Hamas’ formål: at ødelægge Israel og dræbe alle jøder?

Den, der fik den utaknemmelige opgave at repræsentere det (anti)racistiske parti i et interview i mandagens Aktuellt, var partisekretær Aron Etzler. Da han blev spurgt, om man kan være medlem af et venstreorienteret parti og opføre sig som ovenstående, svarede han som den politiker, han er. Undvigende.

Antisemitisme er ikke et problem – medmindre det var hensigten

De tre sager, der blev diskuteret på det tidspunkt – Kadoura, Lundberg og Hadrous – var trods alt »forskellige«. Hadrous blev smidt under bussen, fordi han havde »spredt groft antisemitiske ting på internettet«. Kadoura siger, at Etzler har spredt ting, som har været »meget tvivlsomme« – men han har nu undskyldt. Hvad angår Lundberg, konstaterer partisekretæren blot, at han har støttet en terrororganisation, som opfordrer til væbnet kamp mod Israel. Så alt er i orden.

– Nå, men… I alle tre tilfælde har der været ting, som er helt imod Venstrepartiets linje, og nogle ting, som er helt uacceptable. Og det er uacceptabelt. Men… det betyder ikke, at man er ekskluderet, at det er det første, der sker i Venstrepartiet. Men ofte… Først skal man tjekke… Var det med vilje, at du spredte disse ting? Eeeh… Hvis det ikke var med vilje, er der en vej tilbage, siger Etzler.

Partisekretæren præciserer, at det er fint at skrive, dele meninger og handle på måder, der er antisemitiske – så længe man »ikke mener det« og undskylder og ombestemmer sig, hvis man bliver taget i det. Desuden, siger Etzler, er der så meget deling på nettet, at det ikke altid falder folk ind, at det kan være antisemitisk at afbilde en jødisk leder med en djævlehale, der drikker blod fra gazanere.

Jeg hader det, når det sker.

»Hvis det ligner en and …«

Det er ikke uden at undre sig over, hvad der sker med Venstrepartiets antiracistiske værdier? Nooshi Dadgostar har holdt sig bag kulisserne, og når hun nu står frem, er det for at opfordre sine partifæller til at »holde sammen«. Holde sammen? Med hvem? For hvad? Mod hvad? Hvis partilederen har de samme mål som partiformanden i Angered, er jeg ikke helt sikker på, at demokratisk sindede personer bør »holde sammen« med dem.

– Antisemitisme og racisme hører ikke hjemme i Vänsterpartiet eller i Sverige. Det er en selvfølge, at Vänsterpartiet bekæmper antisemitisme og racisme, hvor end den dukker op,« siger Dadgostar til Dagens Nyheter.

Ja, hvad kan hun sige? Men alle ved det: Snak er billigt. »You talk the talk, but do you walk the walk?«

Så enkelt burde det være. Medlemmerne af et parti, der siger, at det vil »lede den antiracistiske kamp« for at skabe »et samfund for alle, fri for racisme«, burde være i stand til at efterleve den vision, som Venstrepartiet har formuleret på sin hjemmeside:

»Kampen mod racisme skal føres på flere niveauer: mod strukturel racisme og diskrimination, mod eksplicit racistiske grupper og partier, mod racistiske tendenser i de etablerede partiers politik.«

Måske ville det være en konstruktiv idé for det svenske liberale parti at forpligte sine medlemmer og repræsentanter til at læse partiets formuleringer om antiracisme – så de kan leve som de lærer og bekæmpe de racistiske tendenser i deres eget parti – før der er endnu flere medlemmer, som må undskylde?

Alternativet er selvfølgelig at krybe til korset og sige det, som det er: at det er de gode, rare antiracister, der i virkeligheden er de rigtige racister.

For hvordan forklarede Walter Reuther, hvordan man identificerer kommunister? »Hvis den ligner en and, går som en and og kvækker som en and, så er det nok en and.«