Hovederne på bloggen

Hvis man gennem årtier har prøvet at advare om den politiske og kulturelle kollaps, som usvigeligt følger i hælene på de vestlige magthavernes bestræbelser på at udskifte befolkningen med ørkenens sønner, kan det slå klik. Hvis belønningen for at sige sandheden er beskyldninger for at være racist og nazist, har man valget mellem at bøje sig i skam eller resolvere, at der er noget galt med magthaverne. Og hvis de lyver om tidens største problem, nemlig den stadige islamisering, hvad har de så eller løjet om?
Flere af mine tidligere venner på den såkaldte højrefløj er begyndt at grave i historien, og en af dem har fundet ud af, at Auschwitz var en arbejdslejr og ikke en udryddelseslejr, og at de seks millioner myrdede jøder er en skrøne.
Flere andre hævder, at flyangrebet på tvillingetårnene i New York den 11. september 2001 var en amerikansk operation, der skulle retfærdiggøre et angreb på Irak. Hvad med flyene? spurgte jeg en af dem. De var fjernstyrede af amerikanerne, lød svaret.
Og nu skal vi fra medlemmer af ”højrefløjen” høre, at Hamas’s overfald på Israel den 7. oktober sidste år var organiseret af Netanyahu for at få en undskyldning til at fordrive Gazas befolkning.
Ak ja, når man er slået ind på de vanvittige konspirationers vej, hører man kun på noget, der kan begrunde konspirationen. Alt andet bliver afvist, for man kender jo sandheden.
Jeg skrev til en af 7. oktober-spekulanterne, at stadigt flere omstændigheder tyder på, at Hitler var engelsk agent med den opgave at ødelægge Tyskland, men det syntes han åbenbart ikke var morsomt.