Argentinas præsident Javier Milei skærer ned på omkostningerne over hele linjen, men øger investeringerne i Argentinas militære styrker.

Hvorfor bruger Milei flere penge på Argentinas forsvar?

Det er det spørgsmål, Sam Meadows stiller i The Spectator. Meadows er journalist med base i Sydamerika.

Milei har lukket hele ministerier, f.eks. kulturministeriet. Han har også lukket det argentinske “tankepoliti”.

Argentinsk præsident Javier Milei afskaffer statens “tankepoliti”

Forbruget falder over hele linjen, præcis som Milei lovede i valgkampen. Det skaber selvfølgelig (som forudsagt) problemer for den enkelte argentiner. Men på lang sigt er det den eneste måde at redde Argentinas økonomi på, siger Milei.

Der er mange indikationer på, at Mileis chokterapi rent faktisk virker. Inflationen er nu under kontrol og er blevet reduceret fra 17.000 til 35 procent.

35 procent er stadig for høj en inflationsrate, men for argentinerne synes enden at være nær.

Mileis chokterapi virker; inflationen er reduceret fra 17.000 til 35 procent

Men hvorfor øger Milei investeringerne i de militære styrker?

Milei har ikke kun undladt at skære i militærudgifterne, men lovet at øge budgettet til de væbnede styrker fra 0,5 procent af BNP til 2 procent i løbet af det næste årti.

Argentina står ikke over for nogen åbenlys militær trussel. Selv om de stadig mener, at Falklandsøerne er deres, er der ingen signaler om, at de har til hensigt at genstarte den konflikt.

I kommentarfeltet under historien i The Spectator foreslår en person, at Falklandsøerne faktisk burde være et mål for Milei. Men det er nok foragt for britiske politikere, der spiller hovedrollen i kommentarerne.

Et hurtigt kig på de røvhuller, der i øjeblikket sidder i regeringskontorerne i Storbritannien, og han kunne godt tænke sig en reprise af Falklandsøerne.
Hvem kan være et sekund i tvivl om, at Starmer ville opgive Falklandsøerne med det samme?

Det mest oplagte praktiske svar er at bekæmpe såkaldte “interne trusler” i form af kriminelle bander, siger Meadows. Men argentinerne husker stadig det militærdiktatur, der herskede frem til 1983. Det er usandsynligt, at de vil bryde sig om, at militæret bruges mod civile, mener han.

Måske kommer det an på, hvem de civile er. Der har været en eksplosion af vold i forbindelse med kokaintrafikken, som især har ramt byen Rosario.

Mileis sikkerhedsminister, Patricia Bullrich, har lovet en stærk reaktion, måske med El Salvador som forbillede, hvor den “seje diktator” Nayib Bukele brugte militæret til at samle titusinder af unge mænd, som stadig sidder fængslet uden rettergang.

Mileis sikkerhedsminister, Patricia Bullrich, har lovet en stærk reaktion, måske med El Salvador som forbillede.

Bukele er enormt populær blandt almindelige lovlydige borgere, som har fået nok af, at gader og byer kontrolleres af bander. Metoderne er kontroversielle, især i Vesten, hvor kun foranstaltninger, der er så humane, at de ikke virker, accepteres.

Milei kan følge i Bukeles fodspor. Men det lyder lidt mærkeligt i et land, der ikke er i nærheden af at opleve de problemer, som El Salvador må leve med.

En anden forklaring kunne være, at Milei, som er en stor beundrer af Donald Trump, ønsker at tilpasse sig de samme krav, som NATO-landene skal opfylde. Måske øger Milei investeringerne i forsvaret for at tilpasse sig Trump og om muligt indgå i en militær alliance med USA, hvis Trump vinder valget?

Det kunne også være en vej til et bedre økonomisk samarbejde med USA, som kunne hæve levestandarden for almindelige argentinere. Omkring 20 procent af argentinerne lever trods alt i ekstrem fattigdom.

Som en fattig pensionist sagde til BBC:

“Vi burde have et roligt liv derhjemme og drikke mate, men i stedet er jeg nødt til at blive her og forsvare min indkomst. Det er umuligt at leve på denne måde.

Hvis man spurgte dem, hvad der bekymrer dem mest i dag, ville militærets prestige ikke stå højt på listen, konkluderer Meadows.

Men selv om Milei er kontroversiel, er han ikke dum. Han ved sandsynligvis, hvad han gør. Måske er udvidelsen af forsvarsbudgettet endnu en brik i hans økonomiske redningsplan for Argentina?