Nogle nye soldater nægter at skyde på fjenden. Andre har svært ved at samle våben og kender ikke til grundlæggende kampstrategi, ifølge militære ledere og soldater i den ukrainske hær.

Nogle få har endda forladt deres poster og forladt slagmarken helt, ifølge nyhedsbureauet AP.

Mens Ukraine fortsætter sin offensiv i Ruslands Kursk-region, taber landets styrker stadig værdifuldt terræn langs landets østlige front – en dyster erosion, som de militære ledere mener til dels skyldes dårligt uddannede rekrutter fra en nylig mobiliseringsrunde.

– Nogle af dem ønsker ikke at skyde. De ser fjenden i skydestilling i skyttegravene, men åbner ikke ild. Det er derfor, vores mænd dør,« siger en frustreret bataljonschef i Ukraines 47. brigade.

– »Når de ikke bruger deres våben, er de ineffektive.

Taler anonymt
Beretningerne kommer fra officerer og soldater, som har talt med AP på betingelse af anonymitet, så de kan tale frit om følsomme militære emner.

Lederne siger, at rekrutterne har bidraget til en række territoriale tab, som har gjort det muligt for Ruslands styrker at rykke frem, bl.a. nær byen Pokrovsk, som er et vigtigt logistisk knudepunkt. Hvis byen bliver indtaget, vil det være et stort nederlag for det ukrainske forsvar og bringe Rusland tættere på sit erklærede mål om at erobre Donetsk amt.

Russiske soldater befinder sig cirka 10 kilometer fra byen.

Oven i Ukraines egne problemer kommer Ruslands styrke i form af antal soldater, ammunition og luftvåben – og deres villighed til at acceptere tab, hvis det fører til, at målene nås.

Manglende træning
De nyindkaldte ukrainere er langt fra dem, der ivrigt deltog i krigen i det første år efter Ruslands invasion. »De nye rekrutter mangler selv et minimum af uddannelse og træning,« siger officerer og soldater fra fire brigader, der forsvarer Pokrovsk-området.

De siger, at de er nødt til at planlægge kampoperationer med fodsoldater, som ikke kan skyde på mål eller kender til grundlæggende topografi. Nogle af rekrutterne mangler tillid til deres overordnedes kampplaner og har forladt deres poster.

Som følge af frustrationen over kvaliteten af de nye soldater, som rekrutteringscentrene sender til fronten, gennemfører de militære ledere nu deres egne mobiliseringer for bedre at kunne finde og træne nye krigere, siger flere officerer og soldater.

– Få er motiverede
– Hovedproblemet er overlevelsesinstinktet hos de nyankomne. Før i tiden kunne folk forsvare deres poster til sidste sekund. Nu trækker de sig tilbage, selv under let beskydning,« siger en soldat i den 110. brigade.

Men det er ikke alle, der vender om på hælene og flygter fra kampen, tilføjer han.

– »Nej, der er motiverede mennesker, men de er meget, meget få,« siger han.

– Stillingerne bevares, så længe de er motiverede og engagerede.

Ny lov
Efter indførelsen af en kontroversiel mobiliseringslov i maj har Ukraine efter sigende indkaldt titusindvis af soldater om måneden. Den største efterspørgsel er på fodsoldater.

Der er dog flere logistiske forhindringer for at træne, udstyre og aflønne så mange nytilkomne, og kommandanterne kræver i stigende grad flere soldater. For at lette presset har militæret været nødt til at hente soldater fra brigader i en region og sende dem videre til områder, hvor der er brug for dem.

Men er det kun de nye rekrutters skyld, at de ukrainske styrker mister territorium ved fronten? Nej, mener mange, som peger på de militære ledere, og at nogle af dem udvælger nye rekrutter som ofre.

– Tilstrækkelig
Viktor Kevljuk, en militærekspert ved den Ukraine-baserede tænketank Center for Defence Strategies, siger, at den træning, der tilbydes rekrutterne, er tilstrækkelig. Han mener, at brigadecheferne leder efter en forklaring på taktiske fejl.

– »Brigadeledere har de nødvendige værktøjer til at påvirke kampmoralen. Hvis de nødvendige processer er etableret i brigaden, vil der ikke være nogen væsentlige problemer. Hvis disse mekanismer fejler, læser vi om negativiteten på de sociale medier,« siger Kevljuk.

Og i intense kampe, som dem omkring Pokrovsk, er det befalingsmændenes rettidige taktiske beslutninger, der gør forskellen, mener han.

– Mangel på kapacitet
Men inden for hæren er oplevelsen en anden. Ifølge en bataljonschef bliver der ikke gjort nok for at træne nyankomne.

– »De opnår ikke engang den laveste træningsstandard, der kræves til vores kampoperationer,« siger han.

»De nye soldater har ikke nok træning i at samle og affyre deres våben,« tilføjer han og siger, at de ikke har lært at koordinere kamphandlinger i små grupper eller at bruge enkle taktikker.

– »Fra kommandoen vil jeg gerne give ordrer til små grupper af fodsoldater, men jeg er ikke sikker på, at de er i stand til at udføre disse ordrer, da de mangler evnen til at koordinere og kommunikere,« siger han og tilføjer dystert:

– »Nogle gange har jeg lyst til at skyde mig selv.

På flugt fra kampene
Ruslands indtagelse af landsbyen Prohres, ikke langt fra Pokrovsk, i juli er det seneste eksempel på et tab, som nye rekrutter får skylden for.

Styrker fra 31. brigade drog ud på en dårligt koordineret mission, hvilket fik 47. brigade til at træde ind i kampen og forsøge at stabilisere fronten. Et lignende scenarie udspillede sig ved landsbyen Otsjeretyne i maj.

I nogle tilfælde er skrækslagne nye rekrutter flygtet fra slagmarken, får AP at vide.

– »Denne frygt skaber panik og kaos,« siger bataljonschefen for den 47. brigade.

– »Det er også grunden til, at vi har tabt.