Afpikket

Jeg læser lidt i Maggie Haberman ‘s Trump-biografi Blændværk – En fortælling om Donald Trumps fremgang og USA’s fald. Det er ikke en særlig Trump-venlig bog, og skulle Donald Trump forhindre udbruddet af Tredje Verdenskrig, skaffe fred mellem Rusland og Ukraine, donere sin formue til kræftforskning og til sidst blive hentet til himmels af en lysende engel, vil Haberman sandsynligvis stadig udgive en opdateret version, hvor Donald Trump er fremstillet som et røvhul.

Her en beskrivelse af Donald Trumps forhold til transkønnethed:

“Den anden debat (mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump, red.) to uger senere havde et forsamlingshusformat, hvor kandidaterne blev udspurgt af almindelige borgere udvalgt af arrangørerne. Dermed skulle han interagere med mennesker, som ofte beskrev deres egne vanskeligheder, og det betød, at Trump, som stort set ikke havde deltaget i små virksomhedsbesøg eller forsamlingshusmøder undervejs, måtte være mere indfølende end i sine ofte krigeriske sammenstød med journalister eller andre politikere.

Under en øvedebat i Trump Tower i den første uge af oktober prøvede Priebus at komme ind på spørgsmålet om, hvordan kønsopdelte skoletoiletter skulle tilpasses transkønnede elever. Han spillede en rolle, en ung forperson for en transkønnet studenterforening, der identificerer sig som kvinde. Priebus spurgte Trump, om han mente, en som hende kunne benytte pigetoilettet. Trump havde tidligere i kampagnen rodet sig ud i problemer, da han kritiserede en kontroversiel lov i North Carolina, der forbød toiletter til transkønnede, og han løb baglæns i sagen dagen efter på bagkant af et republikansk tilbageslag. Håbet med denne øvelse var, at Trump ville lægge indfølende ud med at anerkende den studerendes personlige oplevelse, før han gik over til sagens politiske baggrund.

I stedet svarede Trump: “Jeg har et spørgsmål.” De øvrige tilstedeværende i et rum fyldt med mennesker ventede og skævede til hinanden. Så sagde han det. “Pikket eller afpikket?”

Folk stirrede tomt tilbage. Afpikket? Trump begyndte at gøre hakkebevægelser med højre hånd. “Med pik eller uden pik?” Det gik langsomt op for hans coacher, at han spurgte, om den studerende havde været gennem et kirurgisk indgreb. Gør det nogen forskel? var der en, der spurgte.

Trump kiggede rundt i lokalet. “Ja, jeg synes da, det gør pokker til forskel,” sagde han. Han lod den ikke ligge der. Hvad nu, hvis der var en pige på toilettet, og der så kom en ind, trak op i nederdelen, og så hang der en schlong ud, sagde han.”

(Side 293-294)

Gucca skriver følgende om bogen:

“En fortælling om Donald Trumps fremgang og USA’s fald.

Et forrygende og foruroligende portræt af den mand, der formåede at tyde sit lands drømme og udnytte dem til sin egen fordel.

Hun er Donald Trumps erklærede yndlingsfjende blandt journalister. Få forstår ham bedre end hun, og ingen har i højere grad påvirket mediedækningen af den amerikanske forretningsmand, der i 2016 blev valgt som USA’s 45. præsident.

Maggie Haberman har fulgt Donald Trump på sidelinjen, først som tabloidreporter på New York Post og senere som korrespondent for The New York Times. Trump selv kalder hende for ’sin psykiater’.

I denne bog fortæller hun hele historien – opblomstringen af hans karriere som ung forretningsmand i New York City, skabelsen af Donald Trump som fænomen, hans politiske virke, hvor han formåede at tryllebinde store dele af den amerikanske befolkning – og nu, hvor han med vind i sejlene arbejder på sit politiske comeback i håbet om at generobre det højeste embede i USA.

Hvad driver Trump? Hvem er de mennesker, der banede hans vej til magten? Og hvad kan forhindre ham i at blive præsident igen?

Bogen tegner et forrygende og foruroligende portræt af Donald Trump og magtmaskinen bag ham – og samtidig et portræt af det land, som han ændrede for altid.

”Dette er bogen, som Donald Trump frygter mest af alt” Axios

Om forfatteren:
Maggie Haberman regnes som en af de bedste undersøgende journalister i USA. Hun har arbejdet som reporter for New York Post, New York Daily News og magasinet Politico. Siden 2014 har hun været politisk korrespondent for CNN og blev korrespondent i Det Hvide Hus for The New York Times i 2015. Hendes omfattende viden om Donald Trump, hans karriere, metoder og hans organisation har befæstet hendes ry som en af hans skarpeste kritikere. I 2018 vandt hun Pulitzerprisen for at afsløre Trump og hans rådgiveres forbindelse til Rusland.

Oversat af: Hans-Jørgen Birkmose

Mediernes anmeldelser

En triumf og værd at læse
︎︎︎︎︎︎ Politiken