Oslo 20240819.
Våpenentreprenør Anton Skrypnyk, direktør i det ukrainske selskapet Roboneers, besøkte Høyskolen Kristiania i Oslo mandag.
Foto: Amanda Pedersen Giske / NTB

Med billige kinesiske droner skyder ukrainske soldater Putins million-dollar-missiler ned. Krigen i Ukraine er blevet en kamp mellem billig og dyr teknologi drevet af små, uafhængige aktører.

Da krigen brød ud i Ukraine for to år siden, overvejede Anton Skrypnyk fra Lviv seriøst at melde sig til frontlinjen. Men som far til tre børn havde han et valg. I stedet for at blive soldat valgte it-iværksætteren, der har flere succesfulde start-ups bag sig, at lede en virksomhed, der specialiserer sig i droner og fjernstyrede køretøjer, med eller uden våben, i luften, på vandet og på jorden.

Nu er virksomheden en af mange små virksomheder, der udvikler nye våben, som løbende tages i brug i kampen mod russerne.

Hvad er der sket?

“Vi bruger tilgængelige civile dele og modificerer dem, så de kan bruges ved fronten. Meget af det er kinesisk. De er fjernstyrede og kan forvolde skade eller hjælpe vores egne styrker”, siger Skrypnyk, som bærer en T-shirt med påskriften “Døden fra oven” og illustrationer af flyvende droner.

IT-iværksætteren har besøgt Oslo, København og Helsinki sammen med sin landsmand Anton Verkhovodov i denne uge. Som partner i investeringsselskabet D3 leder Verkhovodov efter løsninger til at få venturekapital fra Vesten investeret i ukrainske nystartede virksomheder i forsvarssektoren.

Møde med parlamentspolitikere

“Det, vi har set, siden krigen brød ud, er, at Ukraine er blevet det største marked for forsvarsteknologi i dag. Men hvis vi ønsker yderligere udvikling, er vi nødt til at finde flere penge udefra,” siger han til NTB.

På grund af krigen har den ukrainske regering lagt låg på virksomhederne og forhindret dem i at hæve priserne med mere end 25 procent i forhold til materialeomkostningerne. Det begrænser udviklingen af nye våben. Samtidig er mange udenlandske institutionelle investorer forhindret i at støtte dem, fordi de fremstiller våben, og fordi deres land er i krig.

“Jeg er superinspireret af det, vi har hørt om, og af at se, hvor hurtigt innovation og udvikling går i Ukraine. Men der er også et stort behov,” siger Solveig Vitanza (Ap) fra det norske parlaments erhvervsudvalg, som mødte de to ukrainske iværksættere, til NTB.

“Det kan godt være, at der er nogle små bureaukratiske udfordringer, som skal løses. Men jeg tror, at vi bare må komme i gang, for folk i Ukraine har ventet længe,” tilføjer hun.

Ingen fortjeneste

Det er faktisk udviklingen af netbankløsninger, som Anton Skrypnyk brænder for og har tjent gode penge på. Han beskriver sin investering i Roboneers, som fremstiller droner, fjernstyrede køretøjer og jammere, der blokerer russiske droners radiosignaler, som en pligt eller nærmere et kald i den skæbnetid, hans hjemland står over for. Han siger, at alle indtægter fra de andre virksomheder også gives videre.

“Vi har doneret hele vores overskud på 12 millioner dollars til at støtte krigen. Der er ingen, der tjener på det i øjeblikket”, siger Skrypnyk alvorligt.

For en pris på blot nogle få tusinde dollars påfører dronerne de russiske styrker massiv skade. Det mest alvorlige er, at droner til nogle få tusinde dollars har sænket store krigsskibe i den russiske Sortehavsflåde, hvilket har fået resten af skibene til at søge tilflugt i den nordøstlige del af Sortehavet.

Men selv billige droner har en pris, og udviklingen er ikke gratis. To et halvt år inde i krigen bliver der ifølge D3 nu sendt 100.000 droner af sted hver måned. Selv om mange af dem er programmeret og bygget af ulønnede frivillige, er der mangel på risikovillig kapital. Den ukrainske regering har etableret et netværk af teknologivirksomheder for at fremme samarbejde og økonomisk støtte. Nu er dette netværk også på udkig efter internationale partnere.

Danmark køber lokalt

I Danmark har regeringen, ligesom i Norge, vedtaget en omfattende støttepakke for at hjælpe Ukraine i krigen mod Rusland. Men som det eneste land indtil videre har danskerne også taget skridt til at købe ukrainsk fremstillet militært udstyr, som siden er blevet doneret tilbage til Ukraine. Det er en vigtig støtte til produktion og arbejdspladser i Ukraines egen forsvarsindustri.

De fleste andre lande støtter ved at donere deres egne våben og ammunition. Norge er blandt dem.

Oslo 20240819.
Anton Verkhovodov, ukrainsk våbeninvestor, besøgte mandag Høyskolen Kristiania i Oslo.
Foto: Amanda Pedersen Giske / NTB

Anton Verkhovodov er taknemmelig for den danske model, men siger, at der stadig er en udfordring forude. “Forskellen mellem at købe færdige våben som kunde og at være investor er enorm. Ved at tilføre risikovillig kapital kan virksomheder investere mere i udviklingen af helt nye ting, sandsynligvis med en høj risiko for tab, men det er sådan, våbenudviklingen kan drives hurtigere fremad.

“Det, vi ser ske i Ukraine nu, er, at disse små samfund udvikler nye våbensystemer og får dem testet på slagmarken inden for få uger, måske kun to eller tre måneder,” siger han.

De fleste klarer den ikke

Ikke mindst mener han, at andre våbenproducenter kan have en gylden mulighed for hurtigt at teste nye ideer direkte på slagmarken.

“I Norge er Kongsberg Defence and Aerospace i dialog med sådanne miljøer i Ukraine, men indtil videre er der ikke noget operationelt samarbejde,” siger kommunikationsdirektør Ivar Simensen til NTB.

“

“I Norge er Kongsberg Defence and Aerospace i dialog med sådanne miljøer i Ukraine.

Anton Skrypnyk forklarer, at de første fjernstyrede køretøjer fra Roboneers blev sendt direkte til venner og venners venner ved fronten. Ingen tænkte på penge eller behovet for en formel kontrakt med den ukrainske stat. Det hele handlede om at holde fjenden på afstand og hjælpe soldaterne ved fronten.

I dag er det, der startede som en flok entusiaster, der lavede fjernstyrede droner gratis, vokset til en virksomhed med 160 ansatte. Krig er højrisiko, og Anton Verkhovodov lægger ikke skjul på, at de fleste nystartede virksomheder ikke overlever.

“Men nogle af dem overlever og giver overskud, og så har de måske potentiale til at blive rigtig store,” siger han. (NTB/Peter Talós)

“Men nogle af dem overlever og giver overskud, og så har de måske potentiale til at blive rigtig store,” siger han.

Træt af, at medierne ikke fortæller dig alt? Støt det frie og uafhængige Document.