Ikke mange læser digte i dag for slet ikke at tale om digtsamlinger. Ret så forståeligt i en æra, hvor fordybelse er blevet en stadig større mangelvare, og de fleste digte netop kalder på tid og op til flere og koncentrerede gennemlæsninger. Samt et åbent sind for flertydighed og kompleksitet suppleret med parathed til ordbogsopslag, hvis digtet rummer ukendte begreber, navne og vendinger.

Altså en mentalt mere anstrengende udfordring, der udgør en klar modpol til lirum-larum-sprogbrugen på de a-sociale medier – og måske netop af den grund med jævne mellemrum værd at binde an med?

Et sted at begynde kunne være i digtsamlingen VITALOGIER, som forfatteren Oliver Holm temabestemmer med disse ord klippet fra bagsiden:

”Vitalogier er 75 digte inspireret af et rigtigt eventyr om en dreng, der møder sig selv som mand. Og vice versa.

Vitalogier har sit udspring i såvel det kroniske som det kosmiske.  Digtene handler om forandring og forbliven, efterglød og tidsånd. Om at grave en finger dybt ned i sit navlefnuller – og derpå pege samme finger op mod det gabende verdensrum.
Om tidens nådesløse acceleration, som mærkes allermest i de øjeblikke, hvor livet føles smukkest.

Og efter alt det: en slags lykkelig slutning.”

Bagsidetekstens prosa omsat til lyrik kunne fx være dette uddrag fra bogen:

Der var engang en dreng
der mødte sig selv som mand.

Ham var der ikke noget særligt ved
ingen rigtig regnede ham for noget
og drengen talte man slet ikke om.

Men at møde sig selv som mand
det var så sandelig noget særligt.

Og han måtte til verdens ende …
… hvor bjerge gør dværge
og afgrunde større afgrund …
… hvor drengebørn opsluges
af deltakrokodiller
afgår ved vuggedød og vold …
… hvor det der blåner sortner
normalperspektivet glipper
og slipper …
… hvor tankerne flyver
afsted med en gåseflok
blæser med blade i kulingen …
… hvor det der er menneskets lyser
og mennesket selv
er usynliggjort.

Opbygning
Digtene falder i to afdelinger, der bærer overskrifterne MIKRO og MAKRO. Teksterne er af vidt forskellig længde og alle med titler, der peger på det enkelte digts centrale tema(er).

Typisk er der ingen fast strofisk form, og indimellem føjer selve den grafiske opsætning en ekstra dimension til indholdet.

TRE EKSEMPLER

Her kommer tre eksempler, de to første fra MIKRO, det sidste fra MAKRO:

Diktat

En af dem fik pisket det ind på sin rygmarv

limet til skolebænken

tæsket gennem oldnordiske bøjninger

og knækkede midtpå midtvejs.

Den anden blev stopfodret med gulerødder

forledt til lediggangen

trakteret med alle mulige valgfriheder

men gik på grund uden grund.

For lidt og for meget

fordærver alt

identificerer os alle.

Det er et eksistensens diktat

at det onde barndomsmartyrium

bliver voksenlivets gode lidelseshistorie.

For lidelse må der til.

Ingen kan lide en uden.

***

Momentanitet 

Du er her ikke.

Men det er katten

i dag ved hoveddøren og ikke under sengen

og i dine hjemmesko

i dag ved hoveddøren og ikke på dørtrinnet

Du er her ikke lige nu.

Men det er de hjembragte billige souvenirs

fra de andre ferier

som du i årenes løb har været på med mig

og alle de souvenirs

bringer jeg derfor med hjem til mig en dag

ikke for at huske

men til min undsætning når jeg husker dig.

Jeg er her nu du ikke er.

Og fordi jeg har været forbi et utal af gange

er ingen ting nyt

men fordi et fåtal af de gange var i dit fravær

virker alt nyt på ny.

Du er her lidt endnu.

Og mindst én gang mere vil jeg være i huset

mens du ikke er

på en dag hvor alle ting står præcist ligesådan

som efterladt af dig

på en dag hvor tingene er præcist de samme

mens intet længere er.

***

Åh & ih

Hver dag har nok i sin plage, mennesket ikke i sin egen

Vi sætter klynkesaften på gennemsigtige skruelågsflasker

så er de lettere at genåbne

iltet til eddike

riserva bliver den aldrig i selskab

Af de bitreste druer det lækreste bundfald

Vi duellerer på hjertekval, synger katzenjammerkaraoke

og flæber i fællesmikrofon

dissonant-diskant

a la trykluftsbor i kindtandsnerven

Klagesang lyder nu engang bedst i stereo

Vi frembærer sørgebind med regnbuefarvede vrangsider

for tårer er ren partybenzin

lol en parade

rør lystigt om i tristessepunchen

Ved rigor mortis alene slutter bevægelsen

Giv os et ”ih”, så vi kan udstøde et ”åh”

udskrige begge til kvalmestadiet

Lad os udlægge vores lidelseskabaler fra en tomandsdivan

solitaire er for egocentrikere

Har du es i ærmet, trumfer vi med en joker

f.eks. en registerfrisk diagnose

på et halvkoaguleret barndomstraume

Udskrig dit ”åh”, og vi lover dig vores ”ih”

VURDERING
Jeg har været fascineret af denne digtsamling, hvor teksterne navigerer inden for et meget bredt tematisk register. Strengene på buen dækker omfattende indsigter i græsk og nordisk mytologi, metrik, geografi, (dansk og engelsk) litteratur, genetik og kosmologi samt personlige erfaringer med at løfte jern i fitnessrummet, dating-sider og familierelationer. Ikke mindst faderskabet.

En række af digtene er lige til at gå til og formår at gøre det private og personlige almengyldigt (bl.a. de citerede tekster fra MIKRO ovenfor), og en tekst som ”Åh og ih” nailer (dette engelske ord optræder i dag på Ordnet!) tidsåndens offerkultur til perfektion. Med associationer til Søren Kierkegaards Diapsalmata.

En anden styrke er legen med sproget og opfindelsen af nye gloser (Jernåget, Tinder Loving Care – left, right; left not right, Demotiveret ansøgning, Ældeværk, Gamle film på nyt lærred, Trold bør gemmes etc.).

En del digte er vanskeligere tilgængelige og kræver ret omfattende forudsætninger i form af klassisk dannelse og paratviden for at åbne sig så nogenlunde for læseren (moi!).

Alternativet er hyppige opslag af ord og forkortelser som Lethe, uno mas…para sempere, Autarkian, DFSP, apoteose, Toba og Teratoma, Ad infinitum in æternum, Panalgea, Thalassofili, Petrichor mv.

Den opgave tog jeg så på mig. I første omgang mere og mere irriteret – tal dansk, din hund – i anden fornøjet, fordi en yngre forfatter igen og igen med sine referencer og træk på såvel klassiske som moderne og nutidige kilder demonstrerer spændvidden i tilgangen til universet – både på det hverdagslige og kosmiske plan.

Bundlinjen er, at Oliver Holm har skrevet en lille perle af en bog med det smukkeste omslag, og selvom man aldrig uopfordret skal give folk råd – og slet ikke forfattere! – vil jeg alligevel runde af med et forslag.

Når 2. oplag skal udkomme, skal VITALOGIER bære underteksten – ’Viden om livet’, og digtsamlingen skal suppleres med et noteapparat, der kort forklarer bl.a. de ovenfor anførte opslag.

På den ene side: Respekt for, at der på intet tidspunkt i salgsøjemed gås på kompromis med de digteriske ambitioner. På den anden side: Ingen grund til konstant at lægge sten i skoen og indirekte slå læseren oven i hovedet med den pågældendes uvidenhed.

Her vil et noteapparat tage brodden betragteligt af.

Af Lone Nørgaard.

ANMELDELSE

Oliver Holm: VITALOGIER. 118 sider. Indb. med omslag med flapper. Mellemgaards Forlag. 118 sider. Vejl. pris 139, 95 kr. Udkommet d. 15. juli 2024.

***** fem stjerner ud af seks

—————————————————————————————————–

FAKTABOKS

Oliver Holm (f. 1981) er cand.mag. i dansk og engelsk, far til snart tre og bosat i en lille by uden for Roskilde. Han har i en årrække arbejdet som musikjournalist og udgav i efteråret 2020 sprogbogen Korrekt‽ på sit eget forlag.

Vitalogier er hans første digtsamling.