Til gengæld fik Katrine Dirckinck-Holmfeld sat en fed streg under, at meget lidt har forandret sig siden slavetiden. Samfundets privilegerede – som Dirckinck-Holmfeld (datter af en professor med mere) – nyder stadig en række goder, som nægtes den almindelige befolkning. I Dirckinck-Holmfelds tilfælde drejer det sig om at gå fri for straf, selvom hun har begået kriminalitet.

Denne ulighed for loven, som Dirckinck-Holmfeld har bragt frem i lyset, selvom det ikke var hendes intention, bliver yderligere understreget af, at to kunstnere – undertegnede og Ibi-Pippi Orup Hedegaard sideløbende med Dirckinck-Holmfelds sag er blevet straffet med betinget fængsel / samfundstjeneste og fængsel for deres kunstneriske ytringer.

Tak til Katrine Dirckinck-Holmfeld for med sin “frifindelse” at udstille uretssamfundet.