Forsøget på at miskreditere Thomas Hoffmann, professor og islamforsker ved Københavns Universitet, trækker ud og er efterhånden blevet sommerens mest celebre shitstorm. Alligevel er det sidste ord i sagen næppe sagt.
Den mest kirurgiske beskrivelse kommer fra en nordmand, bosat i Danmark, ved navn Jon Eirik Lundberg. Han kalder kampagnen, som trækker tråde til den saudi-arabiske prins Alwaleed bin Talal al-Saud, for et socialt snigmord.
https://kontrast.dk/sektioner/kommentar/artikel/det-sociale-snigmord
Normalt sker snigmord som bekendt i ly af natten eller i hvert fald udenfor offentlighedens lys. Men et socialt snigmord foregår lige omvendt: i og ved brug af medierne.
I første omgang er det dog et universitet, der er blevet brugt. Den saudiske prins har købt og betalt et såkaldt ”Center for Muslim-Christian Understanding” på Georgetown University i USA. Det er derfra, kampagnen mod den danske professor begynder. Her fabrikeres det anonyme ”faktaark” om den danske islamforsker, der udstiller ham som det værste, man overhovedet kan være i vores del af verden – islamofob.
Nu er der som bekendt masser af gode grunde til at frygte islams udbredelse i Vesten, men det lader vi ligge. Thomas Hoffmann er en islamofob, der ikke har fortjent sin professortitel. Underforstået: Han skal lukke kæften (og på længere sigt fyres).
Det gør han så ikke, tier, og det skal han have ros for. De seneste to uger har han kæmpet dagligt og bravt for sit akademiske renommé, ikke mindst mod en kollega fra universitetet i København. En mand ved navn Jesper Petersen.
Se, det er jo et tilforladeligt navn, men tag ikke fejl. Her er en mand, der nægter at anerkende islamforskning lavet af ikke-muslimer med henvisning til, at det er ikke-muslimsk islam.
I en podcast fra Berlingske afviser Jesper Petersen i ramme alvor sin kollegas mangeårige virke på baggrund af en debatartikel, han skrev for nogle år siden i en avis, hvor Hoffmann kritiserede en muslimsk debattørs forståelse af begrebet ”jihad”. Det kan man ikke eller bør man ikke gøre – videnskabeligt set, mener Jesper Petersen. For når en forskers fortolkning af dele af Koranen eller fortællingerne om Muhammed støder sammen med en praktiserende muslims fortolkning, må forskeren vige, især hvis vedkommende ikke er muslim. For øvrigt findes der ingen endegyldig fortolkning af islam, tilføjer Jesper Petersen.
https://www.berlingske.dk/podcast-pilestraede
Denne form for videnskabsteori nærmer sig det infantile. Først var jeg i tvivl om, hvor i alverden man trækker denne form for logik. Det lyder som et løjerligt miks mellem islamisme og postmodernisme.
Så kom jeg i tanke om begrebet ”orientalisme”, som stammer fra en bog af Edward Said i 1978. Said klandrede vestlige specialister, forfattere og observatører af ”Orienten” for at bygge deres bøger og beskrivelser på fordomme og usandheder, som samtidige imperialister kunne basere deres politiske, økonomiske og kulturelle undertrykkelse på. Samtidig var Said af den opfattelse, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed.
Jeg vil tro, at Jesper Petersen har ladet sig inspirere heraf og kopieret den mere eller mindre eksplicitte regel om, at dit udsagns sandhedsværdi er afhængigt af, hvem du er. Er du ikke-muslim kan du ikke fortælle muslimer noget om, hvordan islam er. Denne holdning lader forstå, at man under ingen omstændigheder kan frigøre sig fra sin (vestlige) baggrund, når man betragter verden, og indebærer i dybere forstand et fatalt sammenbrud for samtalen mellem forskellige mennesker om samme emne – i dette tilfælde islam.
Alligevel er det mit gæt, at resultatet af den vedholdende shitstorm formentlig bliver, at Thomas Hoffmann tænker sig om en ekstra gang, før han deltager i den offentlige samtale. Samt at det for ham og hans ligesindede bliver endnu mere kontroversielt at kritisere islam. Ikke kun inden for forskningen, men også uden for, dvs. i den offentlige debat.
På denne snedige måde tjener saudernes opkøb af akademiske institutioner i Vesten til at frede islam og spolere kritikken heraf ved tilsværte vestlige budbringere og foranstalte sociale snigmord på vigtige stemmer.
Alt, hvad islamisterne har brug for, er olie – den har de – og vestlige mellemmænd. Dem har de også.