Flere opgørelser tyder på, at de amerikanske meningsmålinger, som mainstream-medierne citerer, er falske og i virkeligheden må betegnes som “election interference”, indblanding i valget, snarere end en objektiv afspejling af, hvad vælgerne mener.
Blandt de mest troværdige meningsmålere er Rasmussen, som jeg refererer til i første kommentar. Ifølge den seneste Rasmussen Report fører Trump stadig over Harris med 3-4 pct.point. Hans føring er gået en smule ned, men han har stadig solidt tag i vælgerne. Dette til trods for den megen snak om Harris’s eksplosive fremgang. Tallene tyder ikke på det.
Særligt bekymrende for demokraterne må det være, at Trump står til at få 27 pct. af de sorte stemmer og har en snæver føring blandt de spansktalende. Man plejer at sige, at demokraterne står til at tabe, hvis de ikke får 80-90 pct. af de sorte stemmer.
Trump klarer sig også godt blandt kvinderne. Det forlød ellers, at de ikke kunne lide hans facon og stemte ud fra deres følelser. Men i en situation med stigende priser, løbsk kriminalitet og indoktrinering af skolebørn må følelserne vige for verdens hårde realiteter.
Kamala Harris er på trapperne med en økonomisk plan, der indebærer priskontrol. Hvert eneste sted, man har forsøgt sig med den metode, har det medført varemangel, lange køer foran fødevarebutikkerne (som i Sovjetunionen) og arbejdsløshed, fordi virksomhederne må afskedige medarbejdere for at kompensere for den manglende indtjening. Ingen vil starte nye virksomheder, fordi staten vil bestemme, hvor meget de må tjene.
Kamala Harris’s politik viser, at hun er kommunist ligesom sin vicepræsidentkandidat Tim Walz.
Overalt, hvor kommunismen er indført, er det sket med vold. Det skal blive spændende at se, om USA indfører kommunisme gennem et (relativt) frit valg.