Kommentar

Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player...

De af os, der voksede op i 50’erne og 60’erne, kendte den fulde betydning af ordet »medløber«. Det var mennesker, som på forskellige måder havde støttet nazismen og den ondskab, den bragte til landet og verden. »Medløbere« får fornyet aktualitet, når myndigheder, medier og andre eliter hylder Demokraterne i USA og gennemfører store dele af deres politik i det gamle land.

Ondskab i sin reneste form.

Lægerne på Planned Parenthoods flagskibs abortklinik i Houston, Texas, som værdsættes og finansieres af Biden-regimet, kan fortælle, at de lever højt på salget af organer, væv og kropsdele fra aborterede babyer, som er op til seks måneder gamle. Denne video afslører de mørkeste sider af Demokraternes politik. Når vi også ved, at flere stater i USA, der styres af Demokraterne, tillader abort helt op til fødslen, bør det vende sig i maven på enhver, der har et minimum af moralsk kompas intakt.

Covid-forbrydelsen

Regeringers støtte til Demokraterne og Biden-regimet, har direkte, og skadelige, konsekvenser for folks fysiske og mentale sundhed. Det mærkede vi på egen krop, da Covid blev sluppet løs på verden i 2020. Krisestab blev oprettet i USA under ledelse af Anthony Fauci og Deborah Birx. Derfra gik ordren til WHO, og direkte til regeringer, der i modsætning til Tegnell i Sverige, ikke tøvede med at gøre, som de fik besked på, herunder at skræmme livet af os, og holde alle de oplysninger, de fik besked på at holde hemmelige, for sig selv. Siden den gang har myndigheder taget de kriminelle i forsvar i deres sædvanlige medskyldige stil. De kunne trods alt måske vinde et velbetalt job i konglomeratet af FN, NATO, WEF, EU og WHO.

Vi, folket, skulle bare holde kæft og gøre, som vi fik besked på. Vi skulle lade os injicere med noget, der uden blusel blev kaldt en vaccine, som manglede ethvert videnskabeligt grundlag for at blive kaldt en vaccine, og som ifølge Pfizer selv ikke engang var blevet testet for smittespredning. Desuden hævdede sundhedsmyndighederne, i samklang med politikerne, at mRNA-injektionerne var sikre, selv om de ikke havde nogen mulighed for at vide det, da de kliniske forsøg befandt sig i en meget tidlig fase af udrulningen.

Vi, folket, blev ikke kun skræmt, presset og narret ind i et medicinsk eksperiment, vi blev også frarøvet vores ret til informeret samtykke inden indsprøjtningen.

Skaden forårsaget af de forbrydelser, der er begået i forbindelse med pandemien, er massiv. Økonomien er stadig på vej ned ad bakke med inflation, øgede renter og tab af arbejdspladser. Tusindvis af mennesker er blevet mærket for livet af bivirkningerne ved mRNA-produkterne, og et ukendt antal er døde. På verdensplan overstiger tallene for invaliditet og død, tallene for de to verdenskrige tilsammen.

Gennem en række høringer i den amerikanske Kongres står det klart, at COVID var og er, en forbrydelse mod menneskeheden, begået med en hidtil uset grusomhed. Vi kan med sikkerhed konkludere, at covid-virussen er et biologisk våben, udviklet i Wuhan-laboratoriet under ledelse af kriminelle institutioner i USA, formentlig lækket af Xi Jinping for at vinde den handelskrig, han havde i gang med Trump-administrationen, og med velsignelse fra Demokraterne, som ønskede at ødelægge Trumps præsidentskab for at dække over deres egen korruption, og berige sig yderligere på lidelserne.

Biden crime family og Clinton foundation, forløbere

Det er velkendt, at Biden-familien har levet højt på korruption i mange år. Den amerikanske Kongres har dokumenteret overførsler på mange millioner dollars til Biden-familien fra Kina, Rusland, Ukraine og andre lande, penge, som de har modtaget for tjenester, der skader Amerika og det amerikanske folk.

Allerede for mange år siden var Clintons hærgen alment kendt gennem Clinton Foundation, som blev oprettet for at genopbygge Haiti efter jordskælvskatastrofeni 2010. Alle, også regeringerne, ved, at Clinton Foundation ikke har genopbygget noget som helst, og at de fleste af pengene er gået til helt andre ting, bl.a. private formål. Alligevel fortsatte politikerne med at overøse Clinton-familien med hundredvis af millioner af skatteydernes penge og forkælede dem, også privat.

For ikke at nævne krigene, klima svindelen, køns bedrageriet og den ukontrollerede masseindvandring, der ødelægger samfundene i hele Vesten.

Forsøg på at dække over forbrydelser er altid meget værre end de oprindelige forbrydelser. Covid-virussen og krigen i Ukraine er eksempler på sådanne tildækninger. Med alt det andet woke vanvid oveni, står vi over for en katastrofe ved højlys dag.

Gode kræfter i den amerikanske Kongres har gjort et stort stykke arbejde med at afdække forbrydelserne. X har sørget for, at censuren er slået fejl, og at fakta bliver kendt af stadig større dele af verdens befolkning.

De medskyldige står mindst lige så afklædte og skyldige tilbage, som de gjorde i maj 1945.

 

Ytringsfriheten er under angrep. Abonner på frie og uavhengige Document.