Medierne og den kollektive venstrefløj har fået en ny hellig ko: Kamala Harris. Efter Barack Obama, Greta Thunberg og Volodymyr Zelenskyj er det nu det demokratiske partis præsidentkandidat, der er blevet placeret på en piedestal. Der finder man kun de mennesker, som man under ingen omstændigheder må stille spørgsmålstegn ved.

Fra et journalistisk perspektiv kunne man tro, at det ville være interessant at granske den person, som om tre måneder kan blive valgt til det, der i hvert fald tidligere blev betragtet som verdens mest magtfulde embede. Men nej.

Svenske medier synes at være mindst interesserede i at belyse, hvilke politikker Kamala Harris rent faktisk har støttet i sin tid som vicepræsident, dvs. hvordan USA har ændret sig takket være hende. Eller, for den sags skyld, hvordan i alverden hun fik den stilling, eller hvordan hun håndterede sit job som justitsminister. Eller hvilken slags Amerika hun egentlig ønsker at skabe.

Der synes heller ikke at være nogen grænse for, hvad Harris kan sige, uden at der bliver stillet spørgsmål eller opfølgende spørgsmål. Hun ser også ud til at kunne opføre sig grænseløst, naivt og endda uvidende uden at blive kritiseret for det. Hun slipper af sted med alt.

Med andre ord behandles Harris på præcis den modsatte måde af Trump.

Men det er ikke nok, at medierne nægter at stille de vigtige spørgsmål. Medierne og den politiske venstrefløj signalerer også tydeligt, at Harris ikke engang kan kritiseres. Hun er urørlig. Det eneste, der kan siges om Kamala Harris, er ros. Enhver, der kommenterer hendes politik, adfærd eller kompetenceniveau, risikerer at blive beskyldt for at være kvindefjendsk (eller bare en hader).

Den person, der burde undersøges mest grundigt af alle, bliver slet ikke undersøgt. Dette er et paradoks.

En person, der har genkendt og beskrevet dette fænomen, er amerikansk-israelske Hillel Fuld, som i et Facebook-opslag opsummerer situationen på følgende måde:

Hver gang jeg taler om amerikansk politik, bliver jeg mødt med en vanvittig mængde had. Jeg er en amerikansk statsborger, som betaler amerikansk skat, så hvis du ikke synes, det er i orden, at jeg udtrykker min mening om amerikansk politik, så må du bare finde dig i det.

Når det er sagt, hvis du ikke vil høre min mening om amerikansk politik, så fortsæt med at scrolle nu, for jeg er virkelig ret forvirret over en ting.

Jeg poster en video af Kamala, der siger noget meget upassende for en person, der stiller op til den mest magtfulde rolle i verden, og jeg bliver angrebet, fordi jeg ikke må gøre grin med en kvindes latter, bevægelser eller ord.

Den person, der kritiserede mig, har en Instagram, der er FULD af videoer af Trump og opslag, der latterliggør hans hår, hans væremåde og ting, han har sagt.

Så…

Jeg kan kritisere hendes holdninger og politik, men ikke hendes udseende eller opførsel. Det forstår jeg godt.</p

Så i dag poster jeg en artikel i NY Times, hvor der står, at hun har sagt, at hun vil overveje en våbenembargo mod Israel. Svaret fra “Kamalaerne”: “Det sagde hun faktisk ikke, og du klager bare over hende, fordi hun er en vent på det kvinde”.

Så jeg kan ikke kritisere hende for noget som helst, fordi hun er en kvinde. Men jeg kan og bør absolut stemme på hende, fordi hun er kvinde.

Få det til at virke rimeligt.

Så jeg har tydeligvis at gøre med folk, der er ekstremt liberale og ekstremt anti-Trump, og som ønsker at anvende en dobbelt standard på kvinder.

Men det er mig, der er sexistisk.

Det er fantastisk. Så jeg kan ikke kritisere Kamala for at være kvinde. Hvis hun var en mand, ville det være fint.</p

Så jeg spørger denne person, hvorfor skulle jeg antage Kamalas køn? Jeg kender ikke hendes pronominer i dag. Hvordan kan det ikke være forkert for den person at antage Kamalas køn!

Bliver folk fra din kontekst ikke meget oprørte, når jeg “fejlkønner” dem? “Kald mig ikke en kvinde, jeg identificerer mig som en mand!

Så efter dine standarder, spørger jeg ham, burde jeg have antaget hendes køn, da jeg kritiserede Kamala? Og selv hvis det er tilfældet, og jeg antager, at hun identificerer sig som kvinde, så svar mig venligst på et spørgsmål. Hvad er en kvinde?

Tavshed.

Jeg forstår.

Så jeg kan ikke gøre grin med nogen, som de antager er en kvinde, selv om de ikke kan definere, hvad en kvinde er.

Fortsæt.

Skal folk stemme på Kamala, fordi hun er kvinde?

Ja, ifølge denne person.

Ja, ifølge denne person; USA har brug for en kvindelig præsident.</p

Fedt. Så vi skal ikke stemme på baggrund af meritter, men på baggrund af køn.

Okay, så skriver jeg, at jeg ikke synes, Kamala er præsidentmateriale, og at hun var en forfærdelig vicepræsident.

Så skriver jeg, at jeg ikke synes, Kamala er en god præsident.

Så bliver jeg angrebet af en person, som siger, at jeg kun siger det, fordi Kamala er en kvinde.

Så jeg bør stemme ud fra køn.

Så jeg bør stemme ud fra køn, ikke evner, men når jeg taler om hendes manglende evner, siger jeg det kun på grund af kønnet.</p

Min hjerne kan ikke håndtere dette.

Jeg kan ikke kritisere nogen, fordi hun er kvinde. Det er forkert. Men jeg kan stemme på hende, fordi hun er kvinde, selv om hun ikke er dygtig.

Disse mennesker finder på så mange tilfældige regler nu, at de ikke engang selv kan holde styr på dem, og de er begyndt at modsige sig selv.

Jeg ved virkelig ikke, om jeg skal grine eller græde over, hvad der er blevet normalt i det vestlige samfund.

Ja, det er det. Det vestlige samfund er blevet så sygt, så ulogisk og så fuld af selvmodsigelser, at man ikke ved, om man skal grine eller græde over elendigheden.

Ingen kan svare på, hvad en kvinde er, og kønnet er irrelevant, men det er stadig vigtigt, at en kvinde bliver valgt til præsident. Ikke at støtte en kvindelig (?) præsidentkandidat, uanset hvor inkompetent og uegnet hun måtte være, er ensbetydende med at hade alle kvinder. At få en kvindelig præsidentkandidat er så vigtigt, at de sandsynlige konsekvenser af dette valg ikke må nævnes.

Men presset på de amerikanske borgere og på os andre er enormt: Vi skal elske Harris og hade Trump. Vi skal med andre ord overbevises om, at det er vigtigere at vælge de rigtige ydre kvaliteter end de rigtige indre, selv om det fører verdens mægtigste nation ud i afgrunden og tager resten af den vestlige verden med i faldet.

Så absurd, ensporet og ideologisk besat er vores rationelle, tolerante og åbne samfund blevet. Vi lever i et paradoks, og det griner os op i ansigtet. Ligesom Kamala Harris.

Køb “The Dying Citizen” af Victor Davis Hanson som paperback eller som bog!