Ikke siden 2005 har det brasilianske Amazonas brændt så voldsomt, som det gjorde i juli i år. Med den socialistiske præsident Lula ved roret er vi næsten nødt til at give ham skylden for brandene, ligesom Bolsonaro fik skylden i 2019.

En lille nyhedshistorie fra Brasiliens UOL siger, at der ikke har været så mange brande i Amazonas i juli siden 2005.

På 31 dage blev der registreret mere end 11.000 brande, næsten halvdelen af de i alt 24.000 brande, der er registreret indtil videre i 2024

.

Siden målingerne begyndte i 1998, har der kun været tre år med flere brandudbrud i juli måned: 2003, 2004 og 2005. Det var dengang, Lula-regeringens handlingsplan for forebyggelse og kontrol af skovrydning i Amazonas stadig var i sin indledende fase.

Brande i både regnskov og vådområder

Præsident Luíz Inácio Lula da Silva har bevarelse af regnskoven i centrum for sin miljøpolitik. Hans miljøminister er den højt profilerede miljøforkæmper Marina Silva, som også var en del af hans første regering.

Det er dog ikke kun en overflod af brande i Amazonas, der er også gode brande mange steder i verdens største tropiske vådområde, Pantanal, som f.eks. her i delstaten Mato Grosso:

Det er ikke kun en overflod af brande i Amazonas, der er også gode brande mange steder i verdens største tropiske vådområde, Pantanal, som f.eks. her i delstaten Mato Grosso.

Atenção na BR-262, no Pantanal sul mato grossense. Masser af tåge og problemer.
Marina Silva, por onde andas? pic.twitter.com/Ftt8zA86C5

– Tumulto BR (@TumultoBR) 8. august 2024

– Hvor er du, Marina Silva, spørger forfatteren til indlægget.

Og hvor er alle rapporterne i den norske presse, som ligner dem, der dukkede op, da Jair Bolsonaro var præsident?

NRK var den eneste norske nyhedskanal, der skrev en artikel på fire linjer i februar. På det tidspunkt var der flere brande end på noget andet tidspunkt siden 2007. Det blev ikke nævnt, hvilken politiker der havde skylden.

Ingen har skrevet om det rekordstore antal brande i juli, på trods af at klimaspørgsmål stadig prioriteres. Man får næsten fornemmelsen af, at klimajournalistikken er ren propaganda.

Da der udbrød brande i Amazonas i 2019, stod nyhedsredaktionerne i hele Vesten imidlertid i brand.

Brandene var udelukkende den nye præsident Jair Bolsonaros skyld, fik vi at vide af et forenet globalt pressekorps. Det var politisk uvilje, der forårsagede brandene. Og kun det.

Ifølge logikken er det ikke underligt, at skoven brænder nu, da Lula-regeringen har den rette politiske profil til at stoppe enhver brand.

Koordineret kampagne

Pressekoordineringen af kampagnejournalistikken mod Bolsonaro i 2019 var slående, og skovbrandene blev en af tophistorierne for mainstreammedierne i ind- og udland i august samme år.

Dagbladet rapporterede, at der var udbrudt mere end 72.000 brande, en stigning på 84 procent i forhold til 2018. De citerede The Guardian for at kalde det “en rekord”, uden at specificere.

Den 22. august rapporterede VG, at brandene var synlige fra rummet.

Den følgende dag udgav de en propagandavideo på de sociale medier, hvor det lykkedes dem at placere flammeikoner over hele kortet i Brasilien (og i Peru og Argentina) – undtaget i Amazonas.

Videoen er nu en del af undervisningsmaterialet fra det statslige interessecenter Faktisk.no, som henvender sig til børn og unge. Et faktatjek foretaget blot en uge efter, at VG offentliggjorde videoen, underminerer flere af påstandene i den.

– Amazonas-brande er ikke en naturkatastrofe, siger Klassekampen 24. august 2019.

– Krisen næres af storkapitalens jagt på penge og Jair Bolsonaros højreorienterede projekt. Brasiliens højreorienterede præsident, Jair Bolsonaro, sørger for, at jordens vigtigste forsvar mod klimaforandringer står i flammer.

Greenpeace Norge skriver i en ikke-tidsbestemt artikel på sin hjemmeside, at Amazonas “spiller en afgørende rolle både for de mennesker og dyr, der lever der, og for resten af verden, men lige nu er regnskoven truet af Bolsonaros miljøfjendtlige politik.”

– Bolsonaros farlige nye regering

Bolsonaro underminerer bevidst institutioner og ordninger, der er designet til at beskytte regnskoven, og tilskynder til endnu mere industriel aktivitet, hævder organisationen.

“Det brænder som aldrig før,” berettede Panorama News.

Her i Brasilien er vi nu midt i højsæsonen for skovbrande. Det brænder mere, end det nogensinde har gjort i 15 år,” rapporterede den brasilianske journalist Roar Nerdal.

Den norske naturfredningsforening var klar over, at det hele var Bolsonaro-regeringens skyld.

– Regnskove brænder ikke af sig selv. Dette er et resultat af Bolsonaros farlige nye regering,” sagde foreningens leder Silje Ask Lundberg

.

Ikke længe efter Bolsonaros indsættelse ønskede den franske præsident Emmanuel Macron at gøre en brændende Amazon til et emne på G7-topmødet.

Bolsonaro svarede, at det at diskutere dette emne uden nogen lande fra Amazonas-regionen til stede vidnede om Macrons “kolonialistiske holdning fra et tidligere århundrede”.

– Vi gør, hvad vi kan. Amazonas er større end hele Europa. Selv hvis jeg havde 10 millioner mennesker til rådighed, ville jeg ikke kunne forhindre alle disse brande,” sagde Bolsonaro, som også er kendt for dette spydige spørgsmål til EU-politikere:

Hvor er Amazonas?

– Hvor er jeres skove blevet af?

Den uorganiske karakter af kampagnen mod Bolsonaro blev endnu tydeligere, da købere som Leonardo Di Caprio begyndte at lægge gamle skovbrandsbilleder fra Brasilien ud på Instagram.

Kortlæg pengestrømmen

I samme måned, som pressen rasede mod Bolsonaro-regeringen, annullerede daværende miljøminister Ola Elvestuen aftalen om millioner i støtte til den brasilianske regnskovsfond.

Omkring 300 millioner kroner blev tilbageholdt det første år.

Men da Lula blev genvalgt, rejste udenrigsminister Espen Barth Eide straks over for at åbne for pengehanen igen. Lula holdt den socialistiske fane højt nok og var også tilstrækkeligt involveret i korruption til at kaste norske skattepenge efter den. For at forhindre skovbrande og ulovlig skovhugst.

Det ser ikke ud til at have nogen særlig effekt.

Alt sammen propaganda til siden.

Propaganda til side, hvad var den egentlige årsag til skovbrandene i 2019?

Vejrfænomenet.

Vejrfænomenet El Niño.

En særlig varm og tør periode med varmere vand på Stillehavskysten i Latinamerika, som varede gennem hele sommeren i 2019, indtil ind i august.

Mindre regn og lavere vandstand i floder og søer gjorde vegetationen tørrere og mere brandfarlig.

Det samme er sket i det forgangne år. Mariana Napolitana, ph.d. i økologi ved universitetet i São Paulo og direktør for WWF Brasilien, siger, at de mange brande i år er et resultat af ekstrem tørke forårsaget af et usædvanligt intenst El Niño-fænomen.

Hun mener, at august kan blive endnu værre end juli.

Så er det bare at se, om journalisterne vil træde til og give Brasiliens socialistiske præsident hele skylden.