Den eminente engelske historiker David Starkey taler lige ud af posen, når han konstaterer, at masseindvandring har ødelagt det land, han voksede op i.

Storbritannien domineres nu af klaner [på engelsk: tribes]– som bl.a. zigeunere og forskellige muslimske segmenter – der karakteriseres af, at medlemmerne ikke handler som individer, men som tilhørende en gruppe, der forventes at have de samme meninger, stemme som gruppe ved valgene, optræde samlet under demonstrationer mv. Og som myndighederne tilkender kollektive rettigheder – stik imod demokratisk praksis.

Det eneste britiske befolkningssegment, der ikke nyder rettigheder som en klan, er hvide englændere, som ingen derfor tager hensyn til, og som ikke har ret til at forsvare sig.

Tribaliseringen af England er ifølge Starkey ingen tilfældighed eller noget, der er kommet dumpende, uden at politikerne kunne gøre noget ved det, men er planlagt og har været implementeret, siden Labour-politikeren Tony Blair i 1997 besluttede at åbne landet for masseindvandring i den hensigt at ”gnide højrefløjens næse i mangfoldighed”.

De ”menneskerettigheder”, som den herskende klasse konstant agiterer for, gælder udelukkende klanerne, mens Starkey påpeger, at Englands oprindelige flertalsbefolkning ikke har menneskerettigheder.

Vi kender mønsteret fra det europæiske kontinent og heriblandt Danmark. Hvem har de seneste 50 år talt om danskernes menneskeret til at forsvare deres kultur, identitet, sprog og institutioner mod muhamedanske tilvandrere, der vil omdanne Danmark til en aflægger af Afghanistan eller Somalia? Næsten ingen, og de få, der har gjort det, er blevet systematisk udskammet som racister og fascister og fordrevet fra den offentlige samtale.

Men nu tyder alt på, at England er flere skridt foran os, når det gælder den planmæssige samfundsopløsning. Landets herskende klasse – i øjeblikket anført af det såkaldte arbejderparti – nærer ikke andet end foragt for hvide englændere og ganske særligt den hvide arbejderklasse.

Som historikeren Niall Ferguson har påpeget, ligner Storbritannien i stigende grad Sovjetunionen. Den hedengangne kommunistiske stat byggede på en ideologi eller statsforklaring, som ingen troede på. Det endte med, at hele den kommunistiske konstruktion faldt sammen som et korthus, da den var løbet tør for mennesker, der ville forsvare det.

Måske vil det samme ske med den multikulturelle, multietniske og kulturrelativistiske ideologi, som magthaverne med stor succes har pånødet befolkningen i Danmark. Alle ved, at det hele er løgn, men hvem tør sige, at kejseren er nøgen?