Som reaktion på den seneste tids massedemonstrationer mod den løbske indvandring og den tiltagende islamisering af England har regeringen under ledelse af Labours Keir Starmer besluttet at slå hårdt ned på enhver, der vover at protestere.
Starmer nægter at forholde sig til den indfødte befolknings bekymringer og vil ikke diskutere. Hans svar er rå undertrykkelse. I den forbindelse meddeler politiet, at det har sat snesevis af medarbejdere til at kæmme internettet og de elektroniske medier for noget, man kan straffe folk for. Hensigten er at arrestere og fængsle mennesker, der vover at viderebringe noget, som kan føre til vold og andre ulovligheder. Det er i hvert fald, hvad politiet påstår.
Det er ikke noget forsvar, at et udsagn er sandt, eller at en video viser faktiske begivenheder. Politiet med regeringen i ryggen tiltager sig magten til at bestemme, hvad der må siges og hvem, der skal straffes.
Det er heller ikke noget forsvar, at de anklagede ikke vidste, at de overtrådte nogen lov – hvad de i mange tilfælde heller ikke har gjort – eller at de ikke havde til hensigt at forvolde skade eller optøjer, men blot ville ytre sig om noget, som de fandt interessant eller foruroligende. Hundreder er allerede blevet anklaget for tankeforbrydelser, som de ikke vidste eller kunne vide var forbrydelser.
Den engelske stats forfølgelse af systemkritikere har stået på i flere år, som sagerne mod Tommy dokumenterer. Men nu har Starmer besluttet helt og ganske officielt at afskaffe ytringsfriheden.
Når en regering så bastant og så åbenlyst vil forhindre kritikere i at komme til orde og sætte dem i fængsel, hvis de ytrer noget, der ikke falder magthavernes smag, er det naturligvis udtryk for svaghed. Regeringen ved, at den har bedraget befolkningen, og store dele af befolkningen ved, at regeringen er folkets fjende. Som reaktion på denne ulykkelige tilstand griber magthaverne til det ultimative middel, nemlig at afskaffe ytringsfriheden og dermed demokratiet.
Sådan måtte det gå, når skiftende regeringer har holdt befolkningen for nar ved at love begrænsninger af indvandringen, samtidig med, at den har importeret millioner af fremmede, som intet vil have med engelsk kultur at gøre.
Englands sammenbrud og degeneration til et totalitært diktatur skyldes ikke omstændigheder uden for magthavernes kontrol, men var planlagt.
Diktaturet er den pris, englænderne må betale, for at den herskende klasse fortsat kan herske.