Nyt

Yahya Sinwar afløser Ismail Haniyeh som øverste leder af Hamas. Dermed sender Hamas et signal om, at de vælger en uforsonlig vej. Sinwar ledede operationen den 7. oktober, men den foregik i fuld forståelse med lederne i Qatar.

Ismail Haniyeh

Ismail Haniyeh faldt på knæ og takkede Allah, da de fik nyheden om det “vellykkede” angreb. De vidste, hvad det betød.

Medierne omtaler Haniyeh som moderat. Det er fiktion. De spillede good cop – bad cop. En velkendt taktik. Der var intet i Haniyehs udtalelser, der tydede på, at han afveg fra bevægelsens erklærede mål: Ødelæggelsen af Israel.

Yahya Sinwar

Som leder af Hamas-bevægelsens frygtede Majd-styrke, der jager palæstinensiske afhoppere og israelske spioner, fik han øgenavnet slagteren fra Khan Younis.

Israel-kender

I 1989 blev han taget til fange af israelske soldater, og en militærdomstol gav ham fire livstidsdomme. Han tilbragte de næste 22 år i israelske fængsler og blev hurtigt en lederskikkelse for de andre palæstinensiske fanger.

Bag tremmerne lærte han også flydende hebraisk og studerede israelsk historie og ledere.

“Han lærte os at kende indefra og ud,” sagde Micha Kobi i et interview med Financial Times.

Kobi arbejdede tidligere for den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet og gennemførte mange lange afhøringer af Sinwar.

Fange-udveksling

Under et interview med israelsk tv, mens han afsonede sin straf, opfordrede Sinwar israelerne til at støtte et Hamas-forslag om en langsigtet våbenhvile.

“Vi er klar over, at Israel har 200 atomsprænghoveder og det mest avancerede luftvåben i regionen. Vi ved, at vi ikke er i stand til at besejre Israel,” sagde han i interviewet.

I 2011 var han blandt de 1.000 palæstinensiske fanger, som blev løsladt under en fangeudveksling i bytte for den israelske soldat Gilad Shalit, som blev holdt fanget af Hamas i Gaza i fem år.

Jeg forstod ham ikke

Seks år efter sin løsladelse overtog Sinwar posten som øverste leder af Hamas i Gazastriben. Ulasteligt klædt bød han udenlandske diplomater velkommen og forhandlede med Israel via mellemmænd fra Egypten, Qatar og FN.

På mange måder virkede han både pragmatisk og som en modererende kraft, men den 7. oktober indså Israel, at de var blevet holdt for nar.

“Vi forstod ham slet ikke”, sagde den tidligere israelske efterretningsofficer Michael Milstein til Financial Times.

Forsvundet

Kritikere mener, at der set i bakspejlet burde have lydt en alarmklokke, da Sinwar pludselig forsvandt fra offentlighedens søgelys tidligere i 2023. På det tidspunkt var forberedelserne til angrebet den 7. oktober for længst i gang, mener Israelsk efterretningstjeneste (NTB

Der er ingen tvivl om, at Sinwar og Hamas førte israelerne bag lyset. De 25.000 mennesker, som havde arbejdstilladelse i Israel, blev brugt som spioner. Tilliden blev ikke gengældt. Derfor vil israelerne ikke stole på den nuværende ledelse igen, uanset om det er Abbas på Vestbredden eller Sinwar i Gazastriben.

Sinwar er nu verdens mest eftersøgte mand. Chancerne for, at han slipper væk, er ekstremt små, og kun få vil være villige til at tage imod ham.