Kommentar

To timers samtaler afskrækker mig normalt, men Tucker Carlsons interview med Jack Posobiec er et must. De har erfaringen, viden og overblikket til at fortælle os, hvad der sker i Amerika, og det er mørkt, endnu mørkere end selv Documents læsere er forberedt på.
Men det giver mening. Tucker stiller de rigtige spørgsmål: Hvad betyder dette? Og »dette« betyder i første omgang attentatet på Trump.
Inden for et par uger blev der gjort et forsøg på at dræbe Trump, og så blev Biden afsat. De to begivenheder hænger sammen. Hvis Trump var blevet fjernet, ville Biden ikke have trukket sig tilbage. Så ville de have været i stand til at svindle sig til en valgsejr endnu en gang.

Jo mere vi ser af systemets modus operandi, jo mere indser vi, at valget i 2020 blev stjålet. Det føjer sig til rækken af interne magtovertagelser.
Et internt kup skal forstås indefra ud fra de specifikke begivenheder. I dette tilfælde: Hvordan var det muligt for Thomas Matthew Crooks at komme i indenfor rækkevidde af Trumps?

Jack Posobiec har arbejdet i flådens efterretningstjeneste. Han taler flydende mandarin. “Når man arbejder i e-tjenesterne, ved man noget om, hvad der er muligt, og hvad der burde være umuligt.
Det burde være umuligt at få et skud på en tidligere præsident, der stiller op for tredje gang, hvis Secret Service gør sit arbejde ordentligt.

Men nogen lod dørene stå på vid gab. Det var bare et spørgsmål om at gå ind: Det begyndte med, at Secret Service ikke deltog i sikkerhedsmødet kl. 9 den dag.
Trump-kampagnen var blevet nægtet udvidet Secret Service af chefen for Department of Homeland Security, Alejandro Mayorkas, som har lukket et sted mellem 10 og 20 millioner illegale ind. Det hold, der bevogtede Trump den dag, var tyndt. Jill Biden havde et møde samme dag, og hun havde tre gange så mange agenter til at passe på sig selv. Var det for at virke vigtig? Er der så stor en trussel mod førstedamen?
Den amerikanske efterretningstjeneste havde i god tid fundet ud af, at Iran var ude efter Trump og flere af hans medarbejdere på grund af mordet på Al Quds-lederen Qassem Soleimani.

Denne trussel er ikke ny. Den iranske ledelse kan ikke komme sig over, at Trump dræbte deres legendariske helt. Iranerne opererer med lister over dem, der skal dræbes. Men det er her, det begynder at blive mørkt. Biden-regimet nægter dem også beskyttelse. En af dem er Pottinger. Han og to andre var på Irans dødsliste. De bad Mayorkas om beskyttelse. De ventede 18 måneder på et svar. Så fandt de ud af, at Trumps anden nationale sikkerhedsrådgiver, Robert O’Brian, havde mistet sin beskyttelse.
Da besluttede de at offentliggøre, at Biden-regimet bevidst undlod at beskytte dem.

I enhver forståelse af virkeligheden er der to kriterier: Hvad er muligt? Hvad kan ske? Svarene afgør, hvad systemet kan tillade sig.
Det er næppe tilfældigt, at Kennedy-mordet er blevet reaktualiseret. Det var den daværende udenrigsminister Mike Pompeo, der satte foden ned og sørgede for, at de sidste hemmeligheder om mordet på Kennedy forblev hemmelige på trods af Trumps løfter om fuld åbenhed.
Trump ved naturligvis, hvad der står derinde, og Robert Kennedy Jr. har gentagne gange sagt, at CIA stod bag mordet på hans onkel.
Mike Pompeo var tidligere chef for CIA.

Mayorkas nægtede også Robert Kennedy Jr. Secret Service-beskyttelse på trods af, at hans far også blev dræbt under valgkampen.
USA ser ud til at være vendt tilbage til en af de mørkeste perioder i landets historie, og truslen kommer indefra.

Signalet fra Biden-regimet er umiskendeligt.

Hvad ville der være sket, hvis Crooks havde ramt? Posobiec mener, at der ville være udbrudt borgerkrig. Men den ville være blevet kvalt. Systemet ville have kriminaliseret alle Trumps vælgere og iværksat en menneskejagt som den, der blev sat i gang efter den 6. januar. Det ville have forandret Amerika for altid.

USA var få millimeter fra et sådant scenarie. De, der planlagde angrebet, må have tænkt stort.
Vi ved, hvordan det ville have udviklet sig: Chokmeddelelse! Trump skudt i hovedet og i kunstig koma. Lægerne kæmper desperat for hans liv. Menforgæves. Denne besked ville først komme efter et par timer. Publikum ville være spændt ud på den følelsesmæssige pinebænk. Medierne ville få tid til at massere publikum med øjeblikkets drama, som ville fængsle en hel verden. Der skulle opbygges et drama, som gradvist ville vende fortællingen til, at Trump havde påkaldt sig denne skæbne over sit eget hoved.

Lars Hedegaard skriver, at en tredjedel af de registrerede demokrater mener, at Trump selv iscenesatte mordet. “Vi har selv oplevet det i Stavanger i møder med gode venner, som siger: ›Hey, ham med øret, han gjorde det selv‹.
Vi reagerede med vantro. Selv? Et skud, der rammer et par millimeter fra hjernen? Vi fik et bekræftende svar. Trump synes at have antaget en overnaturlig karakter og befinder sig i sit eget univers. Det var sådan, de talte om jøder: De forgifter vandet og har brug for blod fra kristne børn for at lave usyret brød.

Nogen har plantet disse ideer i folks hoveder; de har ikke suget dem ud af deres egne bryster. Vi kan tale om en massepsykose, der bygger på projektioner: Vi er nødt til at gøre mod dem, hvad de vil gøre mod os, før de får chancen.

Det er derfor, de norske medier ikke har været interesserede i afsløringerne om 6. januar, fordi de ville ryste forestillingen om Trump som den, der opildnede til oprør. De norske medier har systematisk viderebragt de løgne, som CIA, FBI og den dybe stat har udtænkt.

Hvis kuglen var gået et par millimeter længere til højre, ville vi have stået i en situation med uro, hvor medierne havde skrevet manuskriptet færdigt: Det skulle slås ned. Trumps vælgere er farlige. Det samme ville være sket med oppositionen i Vesteuropa, Le Pen og AfD. AfD ville sandsynligvis være blevet forbudt.

Så vi var en hårsbredde fra noget, der ville have vendt op og ned på vores historie. Det er derfor, det to timer lange interview med Posobiec er så vigtigt.
Vi var ikke kun få millimeter fra, men vi måtte også udholde bevidstheden om, at nogen planlagde dette. Det mislykkedes, og vi lever nu med mørklægningen og konsekvenserne af fiaskoen.

I dette tilfælde er kontrafaktisk historie nyttig: At forestille sig, hvad der ville være sket, hvis udfaldet havde været anderledes.
Det skræmmende er, at vi konfronteres med det faktum, at nogen planlagde, at Crooks skulle få succes.
Han fik lov til at gå rundt i en time inde på området med en cykel og en våbentaske. Han blev overvåget. Det mest oplagte i verden ville have været at underrette Trumps team: Vent, vi har en mistænkelig person på fri fod! I stedet forsvandt de tre lokale politibetjente, som bevogtede den bygning, Crooks opererede fra, under forskellige påskud. Den betjent, der klatrede op ad stigen og konfronterede Crooks, trak sig tilbage.

USA har udkæmpet krige i fjendtlige lande, og folkene på jorden har været nødt til at udvikle en evne til at fornemme fare.
Flere af dem har sagt, at de kan lugte Butler, og nogle genkendte allerede lugten, da de ankom:

Sarah Taylor, en veteran, som har gjort tjeneste i Irak, Afghanistan og Kuwait i 18 år, fortalte Fox News Digital, at hun oprindeligt glædede sig til at deltage i sit første Trump-møde, men så snart hun og hendes veninde havde sikret sig deres pladser omkring 100 meter fra, hvor præsidenten talte, kunne de ikke undgå at lægge mærke til en »uhyggelig« bygning bag dem.
“Hegnet var der. Lige bag os var den bygning, hvor skytten var,« husker hun. “Vi talte meget om det, for det var virkelig uhyggeligt, og mine dyreinstinkter var i højeste alarmberedskab. Jeg havde været i militæret i 18 år, og der var noget, der ikke stemte i det område.”

Air Force-veteran ved Trump-rally siger, at »noget var galt«, før den formodede attentatmand åbnede ild

Efter at Crooks er blevet dræbt, dukker en fyr i jakkesæt op og beder om billederne af den myrdede mand. Han siger, at han er fra ATF, agenturet for alkohol, tobak, våben og sprængstoffer. De går på arbejde i uniform. Så hvorfor var han i civilt tøj? Han præsenterede sig ikke og har siden gjort sig utilgængelig.

FBI har ikke holdt mere end én pressekonference om en ekstraordinær begivenhed. Da chefen for Secret Service, Kim Cheatle, skulle forklare sig over for kontrol- og forfatningsudvalget, havde hun intet at sige. Efter ni dage: Nada.

FBI-direktør Christopher Wray var ikke meget bedre. Han er ekspert i at afvise Kongressen med sætninger som »Jeg kan ikke kommentere en igangværende undersøgelse«, og repræsentanterne fandt sig i det. Selv Jim Jordan var usædvanligt tam.
Er det, fordi de erkender, at de er tæt på afgrunden? Hvis illusionen om normalitet brydes, ved ingen, hvad der vil ske.
Tucker og Posobiecs pointe er, at USA for længst har passeret dette punkt.

Posobiec fortæller en detalje: Da to muslimer åbnede ild ved en konference om ytringsfrihed og Muhammed-tegninger i Garland, Texas, blev de straks skudt. Senere kom det frem, at de ikke var alene. Bag dem stod en FBI-agent, som havde forberedt dem på at splitte Texas ad. Han havde betalt dem 132.000 dollars. Han skrev det til dem: »Riv Texas fra hinanden.«
Dette er den mørke side, og sporene fører til Bethel Park og 13. juli.

I oktober 2020 afslørede medierne et plot om at kidnappe Michigans guvernør Gretchen Whitmer. FBI greb ind og forpurrede planerne. Banden havde sprængstoffer, våben og træning. Det var alvorligt. Skrev pressen, som gav Trump skylden. Det var hans folk.

Men da sagen kom for retten, viste det sig, at halvdelen af de involverede var FBI-informanter. De lavede ikke passiv overvågning, de organiserede aktivt. Kidnapningsplanen ville aldrig være blevet realiseret uden FBI’s initiativ og involvering.
Operationen havde et navn: Cold Snap. Den blev organiseret af chefen for FBI’s Detroit-kontor, Steven M. D’Antuono. En uge efter anholdelserne og medierapporterne blev han udnævnt til leder af kontoret i Washington, et af de mest prestigefyldte job i FBI. Han havde tid til at organisere 6. januar.
Var 6. januar en del af FBI’s ‘Operation Cold Snap’?

I et åbent samfund er det ikke muligt at organisere sådanne operationer uden at efterlade spor. Men det kræver, at nogen er villige til at lede efter dem og offentliggøre dem. Julie Kelly er specialist i 6. januar og Cold Snap. I USA er der mange talentfulde forfattere, som netop fordi de er uafhængige, er sværere at lukke ned. Substack er blevet vigtig på kort tid.

I Norden er Document alene om at følge den amerikanske skæbnekamp.

For mainstreammedierne er disse afsløringer utænkelige, og de sikrer, at afstanden til virkeligheden opretholdes.
Samtidig foregår integrationen i systemet bag lukkede døre. Mange ved det efterhånden. Når de taler om, at Trump er en dødelig fare for demokratiet, taler de om sig selv.

Der er en anden side af Tucker og Posobiecs samtale: Det metafysiske aspekt, krigen mod kristendommen, som udspringer af dæmoniske kræfter.
Det er så stort et emne, at vi vil behandle det i en anden artikel.

For at du kan få mulighed for det, skal du abonnere på Document.

Det står ikke skrevet nogen steder, at vi skal eksistere. I Tyskland er Document blevet sortlistet, og jeg har en mistanke om, at det ikke er af Big Tech, men af indenrigsminister Nancy Faeser.
De samme kræfter, som ønsker Trump død, ønsker Document isoleret.
Disse mennesker mener det alvorligt. Du kan beskytte dig selv og dine ved at abonnere på Document.
De laver ikke sjov. Det gør vi heller ikke!