Kopierede/fra hoften
Universitet indgår forlig med professor, der blev fyret efter at have vist billeder af profeten Muhammed
Erika López Prater mistede sit job i 2022 efter, at en muslimsk studerende protesterede over, at hun viste historiske Muhammed-kunstværker i undervisningen.
Hamline University i St. Paul, Minnesota, har indgået et forlig med universitetets tidligere kunsthistorieprofessor Erika López Prater i en sag om religiøs diskrimination.
Universitetet afviste at forny hendes kontrakt efter, at en muslimsk elev klagede over Praters visning af et historisk kunstværk, der forestillede profeten Muhammed, i et undervisningsforløb.
Mange muslimer mener, at det er forbudt at vise profetens ansigt. Men der er også en lang tradition for islamiske afbildninger af Muhammed. Afbildninger, der findes i samlinger på institutioner som Louvre i Paris, New Yorks Metropolitan Museum of Art, Asian Art Museum i San Francisco og Davids Samling i København.
“Det er vigtigt for forskere, studerende og den brede offentlighed at være opmærksomme på islams mangfoldige kunstneriske arv over hele kloden. I århundreder viste muslimske mæcener og kunstnere respekt og hengivenhed over for profeten Muhammed, ikke kun gennem bøn, men også i malerier, og denne form for menneskelig kreativ fantasi og udtryk går på tværs af alle trosretninger,” siger Christiane Gruber, en kunsthistoriker med speciale i skildringer af Muhammed, i en udtalelse.
“Debat og uenighed i klasseværelset giver altid åbninger for selvrefleksion og intellektuel vækst, nogle gange endda en ændring af sind. Den ansvarlige på Hamline burde have aktiveret denne etos – som er kernen i humanistisk undersøgelse og universitetets primære eksistensgrundlag – ved at have diskuteret sagen konstruktivt med underviseren og den studerende,” tilføjer hun.
“Det er et godt signal, at underviseren og Hamline University har fundet fælles grund til at løse sagen.”
Hamline University og Erika Prater nåede en foreløbig aftale mandag efter en 12-timers forligskonference. Betingelserne i forliget er ikke offentligt tilgængelige. Parterne har 60 dage til at afslutte forliget ifølge US District Court.
“Sagen er blevet løst til parternes tilfredshed, og der vil ikke være yderligere kommentarer,” sagde Mark Berhow, universitetets advokat, i en e-mail.
I en første kendelse fra den amerikanske distriktsdommer Katherine Menendez i september 2023 blev de fleste af Praters påstande afvist. Bortset fra påstanden om religiøs diskrimination. Dommeren sagde, at det var muligt, at Hamline University ikke havde fornyet Praters undervisningskontrakt, “fordi hun ikke var muslim eller ikke var på linje med nogles religiøse overbevisninger om, at det er forbudt at se billeder af profeten Muhammed.”
Tvisten om Muhammed opstod i forlængelse af et onlineforedrag Prater holdt 6. oktober 2022. Hun havde på forhånd informeret eleverne om, at de skulle studere kunstneriske afbildninger af Muhammed. Advarslerne mod afbildningerne af Muhammed fremgik både af pensum og i form af en to-minutters trigger-advarsel i forbindelse med foredraget.
De pågældende kunstværker var et Mustafa ibn Vali-værk fra det 16. århundrede af Muhammed med ansigtet dækket af et slør og en illustration fra Compendium of Chronicles, et manuskript fra det 14. århundrede af Rashīd al-Dīn, af profeten Muhammed og ærkeenglen Gabriel.
Da en af de studerende, som også var formand for universitetets muslimske studenterforening, klagede til universitetets ledelse over, at lektionen havde været afgudsdyrkende, blev det begyndelsen på en Muhammed-shitstorm.
Først undskyldte universitetets dekan i en e-mail for den “unægteligt hensynsløse, respektløse og islamofobiske” undervisningslektion. Følsomhed over for muslimske studerende “burde have afløst akademisk frihed,” stod der i en anden e-mail, medunderskrevet af universitetets præsident Fayneese S. Miller.
Så kom en byge af artikler i universitetets studenteravis, Oracle.
Der var en nyhedsrapport, hvori det blev afsløret, at universitetet havde besluttet ikke at forny Praters kontrakt, og en udtalelse fra en anden professor, der forklarede, hvorfor de historiske kunstværker ikke var islamofobiske.
Studenteravisens redaktion fjernede sidstnævnte artikel efter to dage og udtalte, at “vores publikation vil ikke deltage i samtaler, hvor en person skal forsvare deres levede oplevelse og traumer som emner for diskussion eller debat.”
Diskussionen forplantede sig til mainstreammedierne, da Gruber kritiserede Praters opsigelse i en artikel 22. december 2023 i New Lines Magazine. Hun startede en Change.org-begæring, der opfordrede til at genansætte professoren. Næsten 20.000 skrev under.
Akademikere og ytringsfrihedsorganisationer som PEN America, Academic Freedom Alliance og Foundation for Individual Rights and Expression (FIRE) tog Prater i forsvar og anklagede universitetet for censur og krænkelse af akademisk frihed. Også Muslim Public Affairs Council (MPAC) udsendte en erklæring, der opfordrede Hamline University til at genansætte Prater.
I januar 2024 anlagde Prater en retssag, hvor hun anklagede universitetet for religiøs diskrimination, følelsesmæssig nød, gengældelse og bagvaskelse. Der blev argumenteret for, at den muslimske studerende havde forsøgt at påtvinge resten af klassen sin religiøse overbevisning ved at insistere på, at Prater ikke skulle have haft lov til at præsentere Muhammed-kunstværker i undervisningen.
Universitetspræsidenten Fayneese Miller annoncerede sin pensionering i april 2024 efter opfordringer til hende om at træde tilbage.
Fayneese Miller havde insisteret på, at Hamline University ikke havde krænket den akademiske frihed. Men i maj udsendte American Association of University Professors en rapport efter en omfattende undersøgelse og nåede til den modsatte konklusion. Rapportens konklusion var, at visning af Muhammed-kunstværkerne “ikke kun var berettiget og passende af både videnskabelige og pædagogiske grunde; den var også beskyttet af akademisk frihed.”
Skildringer af Muhammed er stadig et vanskeligt spørgsmål. I april sidste år slørede New Yorks Asia Society and Museum i første omgang kunstværker med profeten Muhammed i online-rundvisningen af “Comparative Hell: Arts of Asian Underworlds”. Museet skiftede siden taktik efter anklager om censur.
I Danmark tør medierne ikke bringe Jyllands-Postens Muhammedtegninger, og i nogle tilfælde censurerer medierne også fotografier af koranafbrændinger.
(Kilde: Artnet med flere)
