Europæere – deriblandt danskere – er naturligvis mest interesserede i hjemlige forhold og knapt så meget i, hvad der foregår hos vores vigtigste allierede. Lad dem dog stemme, som de har forstand til ovre i USA, for hvad vedkommer det os? Alt vil fortsætte som hidtil, tror vi, og den eneste forskel vil være, at præsidenten hedder Kamala Harris og ikke Joe Biden. Og det er dejligt, for hun er både halvsort og kvinde.

Det er imidlertid kortsynet at betragte amerikansk politik som perifer – noget, der kun interesserer amerikanere, mens vi kan hygge os i smug.

Er det gået op for de danske medier og dermed offentligheden, hvor ekstremt venstreorienteret og rabiat, det demokratiske partis nye dronning, Kamala Harris, er?

At hun går ind for at sløjfe USA’s grænser og tillade alle at komme ind og blive forsørget af amerikanske skatteydere? At hun vil afskaffe politiet, undlade at straffe forbrydere, sætte en stopper for al udvinding af olie og gas, forbyde private biler og indføre en skat på 70-80 pct.?

Har nogen i Europa bemærket, at hun har sammenlignet USA’s immigrationsmyndighed, ICE, med Ku Klux Klan? At hun lefler for det demokratiske partis stadigt mere indflydelsesrige antisemitiske fløj? Vi så dem i går udfolde sig i Washington DC med optøjer, afbrænding af det amerikanske flag og overmaling af nationale monumenter med pro-Hamas budskaber. Der gik 24 timer, før Kamala Harris kunne tage sig sammen til at sige noget om disse udskejelser, for hun har indset, at hun ikke kan vinde præsidentvalget uden at lefle for jødehaderne. Og for at demonstrere, hvad hun mener om Israel, undlod hun at møde op, da den israelske premierminister, Benjamin Netahyahu, i går talte til den amerikanske kongres.

Nogen har kaldt Kamala Harris, som efter danske forhold står til venstre for Enhedslisten, ”neo-marxist”. Man må tvivle på, at den svagtbegavede kvinde aner, hvad marxismen går på. Derimod kan man med rette karakterisere hende som tilhænger af anarko-tyranni – en samfundsform, der indebærer en opløsning af den offentlige orden, folkestyret og lov og ret, og som baner vej for et tyranni baseret på det interne sammenbrud og borgernes rædsel for den daglige usikkerhed.

I Europa bør vi tænke på, at et USA i indre opløsning umuligt kan indtage rollen som garanten for vores sikkerhed, og de danske politikere og medier, der så inderligt håber på Kamala Harris’s sejr, burde overveje, hvad de skal gøre, hvis hun vinder og dermed omdanner USA til en fejlslagen stat.