Kejser Caligula huskes for at udnævne sin hest til senator i foragt for forsamlingen. Den amerikanske regering lader rapperen Snoop Dogg bære den olympiske fakkel ind i Paris til åbningsceremonien. Der er en vis parallel.

En tidligere supermagt lader sig repræsentere af en rapper, der er kendt for dekadence og stoffer, et tegn på USA’s forfald.

Snoop Dogg vil bære det gennem Saint Denis, et kvarter, der ikke længere er fransk. Det er en del af republikkens tabte territorier. Franske konger er begravet der. Vandaler har allerede været inde i katedralen.

At Kamala Harris overhovedet kunne blive vicepræsident skyldtes en intern hestehandel. Europæerne forstår ikke, hvilket forfaldstegn det er, at hun kan blive kandidat for Demokraterne.

Hun er en repræsentant for den identitetspolitik, som Det Demokratiske Parti har investeret i. Det handler om, hvad der splitter, ikke hvad der forener. Det modsatte af det, der gjorde USA stort.

Grunden til, at europæerne ikke indser den trussel, som denne politik udgør for USA’s styrke, er, at de selv bliver udsat for den samme hjernevask.

Kernen i identitetspolitikken er afskaffelsen af meritokrati til fordel for markører som hudfarve, religion, køn og etnicitet. Der er meget kurmageri i politik, og de mennesker, der bliver kurtiseret, føler, at de bliver belønnet for at være dem, de er: De ser ingen grund til at blive amerikanere eller nordmænd. De bliver belønnet for at være sorte, transkønnede eller muslimer.

Det er en torpedo mod samfundets sammenhængskraft.

Det bliver bare et ord. De, der taler mest om fællesskab, er dem, der ødelægger det.

Identitetspolitik er pr. definition polariserende.

Progressive politikere spiller et moralsk spil, hvor de står op for en god sag, mens deres modstandere, dvs. dem, der bare vil bevare et traditionelt samfund, har det »yderste højre« hængende om halsen.

Det forgifter både politik og den offentlige debat. Her er Kamala Harris helt på linje med det, vi har set i Frankrig. Uhæmmet propaganda.

Denne politik er farlig, som vi så det i Butler, Pennsylvania, den 13. juli.

Men demokraterne og medierne nægter at tage ansvar.

De, som ønsker, at vi ikke skal glemme den 22. juli, må forstå, at det er den progressive politik med dens polarisering, som skaber grundlaget for fjendskab i politik på et niveau, der ikke er set siden mellemkrigstiden.

Hvis man idealiserer polarisering og sætter grupper op mod hinanden, samtidig med at man forviser traditionalister til skammekrogen, lægger man grunden til konflikter, som kun vil blive intensiveret.

De progressive er ikke i stand til at se denne dynamik, som de selv har skabt. De ser kun solsiden. De er gode.

Panegyrikken omkring Kamala er ikke kun pinlig, den er også farlig. Den afslører en elite, som ikke ønsker at forholde sig til virkeligheden, men kun til illusioner.