Meget tyder på, at Israels krig mod Hamas nærmer sig sin afslutning. En fuldstændig sejr kan ikke længere udelukkes, især ikke efter IDF’s succes i Rafah.

Israel har ignoreret internationalt pres og indenlandske krav om at belønne terroristerne med en tostatsløsning. Målet er stadig det samme: Hamas skal udslettes, og alle gidsler skal returneres til Israel. Strategien ser nu ud til at give resultater.

Hamas kæmper for at få forsyninger, og den militære modstand svækkes. Der er opstået interne konflikter i Hamas-ledelsen, og nogle argumenterer for at frigive gidslerne.

»Der er to grunde til denne udvikling,« siger den israelske udenrigsminister Israel Katz i et interview med Wall Street Journal.

– »For det første forstår de nu, at der ikke bliver nogen våbenhvile uden en gidselaftale. For det andet går IDF aggressivt til værks mod terroristerne i Gaza. Marchen ind i Rafah var særlig vigtig.

Hele verden, med den norske regering i spidsen, troede, at en invasion af Rafah ville føre til en massiv massakre. Men IDF lod næsten hele befolkningen flygte, før de gik ind i byen, og det faktum, at de blev udsat for raketangreb fra Rafah, viste, at påstandene om, at Hamas ikke var aktiv i Rafah, var det rene nonsens.

Israel har afskåret Hamas’ forsyningsruter og har nu Hamas »ved struben«, som premierminister Benjamin Netanyahu for nylig udtrykte det.

– »Hamas er under meget større pres nu. Det var det, der gjorde forskellen,« siger Katz.

»Det bekræftes af den israelske efterretningstjeneste,« siger Katz.

– »Vi ser nu tegn på, at der er et stort pres fra den militære del af Hamas. De lægger pres på lederne af hotellerne uden for Gaza (især Qatar, red.).

Hamas’ leder i Gaza, Yahya Sinwar, »ville ikke have en aftale før. Ikke engang da vi tilbød alt.”

Vestlige lande har konstant opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile og talt om tostatsløsninger (som allerede findes: Jordan og Israel). Den Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) har truet Israel med falske anklager og domstole. Fordømmelserne fra et islamisk kontrolleret FN har været talrige.

Ifølge Katz har det forhindret »morderen Sinwars« vilje til at forhandle om gidslernes frigivelse, da han og andre Hamas-ledere har fået følelsen af, at de allerede har nok sympati til, at de vestlige lande vil gøre alt, hvad de kan, for at forhindre Israel i at fortsætte kampen.

Katz havde fået nok af vestlige politikeres indblanding.

– »Jeg sad sammen med udenrigsministre, og de sagde til mig: “Tag ikke til Rafah, tag ikke til Rafah. Der vil blive kaos.” Og jeg sagde til dem: “Hvad er det, du siger? Tror I, at vi kan lade Hamas blive i Rafah, og så fem minutter efter, at vi har trukket os tilbage, vil de indtage hele Gaza?”

Sådanne indvendinger må et land, der er i eksistentiel krig, ignorere, ellers må det begå kollektivt selvmord.

Israel er ikke til at spøge med, som reaktionen på houthiernes droneangreb på Tel Aviv viste.

Med hensyn til advarslerne mod angrebet på Rafah siger Katz, at Israel havde ret hele tiden.

– »Alle ved det nu, selv USA, for alle advarede om, at det ville blive en katastrofe. “Det er en krig, ja. Det er ikke en skovtur. Men de sagde, at det ville tage fire måneder at evakuere befolkningen. Det tog kun dage.

Det ville være interessant at høre, hvad vores udenrigsminister Espen Barth Eide har at sige om det. Det bliver i hvert fald ikke i Israel, hvor han helt fortjent er blevet erklæret persona non grata. Det var netop Katz, som Barth Eide ville have en samtale med, men Katz var ikke interesseret.

Katz er optaget af, at hverken USA eller NATO, som han netop har mødtes med, glemmer, hvem Israels hovedfjende i virkeligheden er: Iran, Iran og Iran.

“Verden ser måske Hamas som jødernes problem, men dem, der bestemmer i Teheran, er ikke så lette at afvise. Men Iran sælger 2 millioner tønder olie om dagen, hvoraf 80 procent ender i Kina med stor rabat, og bygger langsomt, men sikkert sig selv stærkere, i høj grad takket være præsident Joe Biden.

– »Du forstår udmærket, hvordan konkurrencen mellem USA og Kina er i verden nu,« siger Katz.

Da USA opretholdt sanktionerne mod Iran, solgte landet kun 300.000 tønder olie om dagen.

Katz understreger, at en fredsaftale med Hamas ikke vil stoppe konflikten med Irans proxy-krigere Hizbollah. Han tvivler på, at Hizbollah kan overtales til at trække sine styrker tilbage.

– »Vi ønsker ikke krig, fordi vi ikke ønsker noget som helst i Libanon. Men hvis der kommer en krig, bliver det ikke som i Gaza. Omkring 80 procent af vores luftvåben bliver ikke brugt lige nu.

Katz slutter af med at sige, at Israel ikke beder andre end sine egne soldater om at kæmpe.

– »Det er et princip for os.

Men Israel kan ikke stå alene.

– Vi har brug for, at I støtter os, og vi har brug for, at I lader vores fjender vide, at I støtter os.