De norske såkaldte faktatjekkere på Faktisk.no kritiserer påstande om, at der er en direkte sammenhæng mellem coronavacciner og den overdødelighed, som er blevet dokumenteret i en række lande gennem flere år. »Nej, det er ikke bevist, at vaccinen har ført til overdødelighed«, hævder de i en artikel publiceret den 11. juni 2024.

Debatten drejer sig om en forskningsrapport i British Medical Journal samt en nyhedsartikel i avisen The Telegraph den 5. juni 2024 baseret på den.

Forskere, der havde analyseret dødelighedsdata fra 47 vestlige lande, observerede en overdødelighed, der er fortsat, selv efter massevaccinationen mod COVID-19. Ifølge forskerne er disse tal historisk set uden fortilfælde, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring, og regeringerne bør undersøge mulige årsager, herunder vaccineskader. Forskerne fandt en samlet overdødelighed i disse lande på langt over tre millioner mennesker mellem 2020 og 2022. Den statistisk signifikante overdødelighed er også fortsat i mange lande efter 2022.

Faktisk.no skriver, at »rapporten ikke fastslår nogen årsag til denne overdødelighed. Det er rigtigt, at vaccinen nævnes som en mulig årsag, men der fremlægges ingen beviser for eller imod dette.«

Det er ikke teknisk set en løgn, men det er bestemt ikke hele sandheden. Fra midten af 2024 er mRNA-baserede coronavacciner ikke bare »en mulig årsag« til overdødelighed. De er langt den mest sandsynlige forklaring på dette.

Hvor stærke er beviserne, der forbinder mRNA-injektioner med en stor og langvarig overdødelighed? Det afhænger til dels af, hvad man betragter som videnskabelig evidens.

I matematik, som er baseret på ren logik, kan man finde beviser, som er gyldige og accepteret af alle eksperter på området. Selv om nogle læger måske bliver fornærmede over dette, er medicin ikke en lige så stringent videnskab som matematik eller fysik.

Det kan også diskuteres, hvad der egentlig udgør videnskabelig evidens, og hvornår noget er bevist ud over enhver rimelig tvivl.

Videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn bidrog til at sætte fokus på paradigmeskift i sit berømte værk Videnskabelige revolutioners struktur fra 1962. Ofte bliver folk simpelthen socialiseret til at tro, at noget er sandt, i stedet for at være rationelt overbeviste. Vi er trods alt ikke 100 % rationelle 100 % af tiden.

Forskere har de samme svagheder som alle andre mennesker. De kan lade sig påvirke af penge, prestige, ego eller ren og skær stædighed samt en manglende evne eller vilje til at se nye perspektiver og overveje alternative forklaringer.

Et velkendt og veletableret princip inden for videnskabelig teori er Ockhams ragekniv. Kort sagt betyder det, at man bør foretrække den simplest mulige forklaringsmodel, når man sorterer i forskellige hypoteser. Man bør ikke indføre flere begreber eller størrelser, end der er brug for i det pågældende tilfælde.

Dette er ikke en matematisk eller fysisk lov, men blot en tommelfingerregel. Ockhams ragekniv er dog blevet brugt af forskere i hundredvis af år, fordi den ofte har vist sig at være nyttig.

Den internationale overdødelighed, som er veldokumenteret i dusinvis af lande, begyndte for alvor i 2021. Det var nogenlunde samtidig med, at massevaccination med mRNA-baserede injektioner blev indført i de samme lande. I overensstemmelse med Ockhams ragekniv er den simpleste mulige forklaring på dette, at overdødeligheden primært skyldes mRNA-baserede indsprøjtninger.

Man kan så påpege, at Ockhams ragekniv ikke er en videnskabelig lov. Nogle gange opstår to tilsyneladende beslægtede fænomener tilfældigt på samme tid, uden at der er en årsagssammenhæng mellem dem.

Ud fra et videnskabsteoretisk synspunkt er det i princippet muligt at argumentere for, at det bare er en tilfældighed, at dusinvis af lande samtidig har dokumenteret et betydeligt højere antal dødsfald end forventet, efter at de begyndte at injicere deres befolkning med mRNA-baserede produkter. I så fald er det et af de mest usandsynlige sammentræf i videnskabens historie.

De indirekte, statistiske beviser, der tyder på en årsagssammenhæng mellem mRNA-baserede såkaldte coronavacciner og overdødelighed, er stærke og har været det i flere år. Samtidig dukker der flere og flere direkte beviser og undersøgelser op, som forbinder indsprøjtningerne med en betydelig risiko for liv og helbred.

Status i midten af 2024 er som følger: Den mest sandsynlige forklaring på den store internationale overdødelighed er, at den hovedsageligt skyldes mRNA-baserede indsprøjtninger. Videnskabeligt indstillede mennesker bør nu logisk set foretrække denne arbejdshypotese.

Hvilke alternative hypoteser er der? Egentlig ingen. Indtil videre har ingen, hverken på nationalt eller internationalt plan, fremsat en troværdig alternativ hypotese, der kan forklare de tilgængelige data.

Vi har med andre ord en videnskabeligt gyldig hypotese, som kan forklare de tilgængelige data. Mængden af beviser til fordel for denne hypotese vokser næsten hver måned og er nu tårnhøj. Samtidig er ingen troværdig alternativ forklaring blevet fremsat af nogen, ikke engang af påståede eksperter på området.

De, der hævder at være videnskabelige og rationelle, bør nu antage, at mRNA-baserede såkaldte troværdige coronavacciner er den vigtigste drivkraft bag overdødeligheden. De tilgængelige beviser peger klart i denne retning.

På et tidspunkt bliver det også uværdigt at skændes om, præcis hvad der udgør evidens. Dette er ikke en eksamensopgave i videnskabshistorie. Det handler om tusindvis af døde mennesker, selv i små lande som Norge, Danmark eller Finland. På verdensplan kan der være millioner af ofre.

Det kan diskuteres, om medicin er en videnskab i samme strenge forstand som fysik. I det omfang medicin er en videnskab, brød de vestlige regeringer næsten alle lægevidenskabens regler, da de pressede på for massevaccination med mRNA-baserede produkter.

Før 2020 var mRNA-baseret teknologi aldrig blevet testet på mennesker i stor skala. De eksperimenter, der fandtes med denne genetiske teknologi, var centreret om dyreforsøg og meget få mennesker med alvorlige sygdomme. Resultaterne af de tidlige forsøg med mRNA-injektioner var ikke altid gode og i nogle tilfælde direkte alarmerende.

Set i bakspejlet er det uforståeligt, at regeringer og medicinalvirksomheder pressede på for at få milliarder af mRNA-indsprøjtninger til mennesker over store dele af verden på et meget spinkelt grundlag. Det vil sandsynligvis blive husket som en af historiens store forbrydelser.

Folk fik at vide, at de såkaldte vacciner var sikre og effektive. Det ved vi nu, at de ikke var. Det videnskabelige grundlag for disse påstande var meget mangelfuldt eller aktivt vildledende.

De, der bestrider den voksende mængde beviser for, at mRNA-indsprøjtninger har forårsaget alvorlige helbredsskader eller død for mange mennesker, nævner ikke, at der aldrig var nogen gyldig videnskabelig dokumentation for, at disse indsprøjtninger havde nogen væsentlig positiv effekt. De burde aldrig have været godkendt.