Kommentar

Jo mere, der kommer frem om attentatet på Donald Trump, des sværere får jeg ved at tro, at der blot var tale om et sikkerhedssvigt.

Som det fremgår af vedhæftede video, har ledende demokrater – heriblandt Joe Biden – i årevis opfordret til vold mod den tidligere præsident, der må anses for at være verdens mest truede mand. Agenter for Secret Service har gentagne gange anmodet chefen for Homeland Security, Alejandro Mayorkas, om flere ressourcer til at beskytte Trump, men er blevet afvist.

Demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus har tilmed forlangt, at Trump skulle fratages sin Secret Service-beskyttelse.

De ansvarlige for Trumps beskyttelse denne lørdag tillod en person at kravle op på et tag, hvorfra han havde den absolut bedste mulighed for at ramme præsidentkandidaten. Og det skete, efter at såvel mødedeltagere som sikkerhedsagenter havde udpeget ham som mistænkelig.

Det lyder utroligt, at alt dette skulle være tilfældigheder og resultatet af inkompetence – og hvis noget er utroligt, skal man ikke tro på det.